Rejsebrev 3 14.04.04
Liepaja - Pavilosta
Med usvigelig sikkerhed finder jeg en lille smutvej ind i en gade, hvor jeg straks finder en boghandel. Jeg er på vej ind, da det gårr op for mig, at jeg ingen lettiske penge har. På gaden finder jeg et ungt par, som viser sig at være russere, som forklarer mig vejen til den eneste? Pengeautomat i byen. Jeg finder den straks og vips har jeg penge på lommen.
Tilbage til boghandelen og vips har jeg det ønskede kort. Kører lidt rundt på må og få og begiver mig så nordpå ad en vej, jeg antager er kystvejen. Den viser sig at ende blindt, så jeg må ind gennem fyrreskoven ad en lidt tvivlsom vej, men kommer så til den ønskede vej. Efter at have kørt en mindre evighed gennem sumpe, birke-og fyrreskove kommer der endelig et skilt, der tilkendegiver at Liepaja ender. I sumpen passerede jeg et bil-lig med et kors ved, og hvor den delvis udrettede nummerplade var hamret fast på et træ ved siden som en gravskrift.
 |
 |
|
| Den russiske kirke i Liepaja var under restaurering | Et kig ned i kolonihavebyen Stede |
Noget der viser sig at være en slags haveforeningsby ved navn Stede begynder. Vejene har numre. Så langt øjet rækker fortsætter et usandsynligt sammenrod af forskelligartede småhuse med sære tilbygninger og drivhuse. Nogle i flere etager. Mens jeg sidder og skriver på en bænk ved busstoppet kommer en mand forbi og vil vide hvad cykelhjelmen har kostet – dollars? Desmit (ti) bliver jeg enig med mig selv om, selv om den på tilbud kostede over 300 kr. Jeg skal jo nødig fremstå som en rig udlænding. Efter Stede slutter asfalten og endelig ved jeg præcis, hvor jeg er på kortet. Efter at have passeret nogle soldater på øvelse, som giver sig til at skyde straks, da jeg har passeret, kommer jeg til Sanaiki, hvor jeg drejer til højre for at komme ud på hovedvejen. Nu er der asfalteret igen – jeg tjekker med kortet – jo, den er god nok. Det synes at være til at stole på på det punkt. Vejen er perfekt. Høj sol og medvind. Hvis det passer, at vinden blæser til venstre rundt om et højtryk, er højtrykket endnu ikke nået herover, da vinden er i syd. Det lover godt.
Kommer vel frem til Pavilosta. Da jeg ikke kan komme længere, ligger der noget, jeg bestemt mener at kunne genkende fra billedet på internettet. Jeg hæfter mig ikke lige ved navnet, men vader ind og spørger, om jeg ikke har sendt dem en mail og booket et rum? Pigen kan engelsk, men siger at det først bliver til sommer, man kan leje værelser, og jeg kan godt høre, at de går og arbejder ovenpå. Jeg kan prøve at spørge på museet, det er huset ved siden af. Jeg går derover, men der er et skilt jeg tyder som at der er lukket 14. og 15. April. Jeg finder mit papir med beskrivelse af de steder, jeg har tænkt mig at overnatte, og som jeg mener, at have booket på nettet (selv om jeg aldrig nåede at få noget svar) Nå, det! Nej det ligger et andet sted, og jeg får et kort, hvor det er indtegnet. Finder det med noget besvær. Der går nogle mennesker og arbejder. Det ser halvfærdigt ud. En af dem kan én smule tysk og først vil han ringe til et nummer, men kommer på andre tanker og forsvinder og kommer siden med en nøgle til et værelse, der ser flot ud. Klinker på gulvet o.s.v. 20 lat koster det og det er også det, jeg husker fra nettet. Jeg sikrer mig lige, at det er MED morgenmad. Hvornår denne kan indtages kan han ikke finde ud af at fortælle mig. Jeg foreslår kl.9.00. Det er vist i orden. Kører tilbage til det første sted for at fejre værelset med en øl. Mens jeg står og snakker med servitricen kommer to mænd som kom til motellet efter mig ind. Den ene visser sig at være svensker og kender nogen, der har et savværk i Aakirkeby?
 |
| Gade i Pavilosta |
Jeg får stillet uret en time frem til lokal tid. Ham jeg snakkede med hos Scandlines hævdede at de havde samme tid som i DK, men det passer ikke. Jeg føler mig helt beruset efter at have drukket en lille mørk øl ad mærket ”Lāčplesis”. Snakker senere med svenskeren og hans makker, der er englænder. De har lejet bil i Litauen, det er billigere end her. Kører en rundtur. Ser på fugle. Svenskeren bekræfter min antagelse om rovfuglene i syd-Skåne: rød glente.
Værelset er koldt og centralvarmen ikke sat til. Til gengæld står der en lille varmeblæser og på badeværelset er der en regulering, der tyder på… kan det være rigtigt?... varme i gulvet?
Det holdt stik og det varme vand, der ikke kunne blive varmt i går efter 2-3 min’s forløb, bliver det omsider efter nogle sider i min bog plus lidt. Bad, rent tøj – nu venter morgenmaden.
72.15 km
18.01 km/t
4:00:15 tim
29.5 km/t