Rejsebrev 6 16.04.04
Kolka – Engure
Tager afsked med vennerne og værtinden. Jeg kommer til at betale 6 lat for telt + aft.mad + morgenmad inkl. bad, tæpper m.m. Vejen er fremragende. Jeg er nede ved stranden i reservatet og hører med mellemrum lyden af traner, men jeg kan ikke se dem. Endnu en dag med klar himmel og sol. Vinden er svag til let, men nærmest imod. I Roja, den første rigtige by, bliver jeg tiltalt af en mand, der kan se jeg er dansker – af flaget på cyklen. Vi snakker på engelsk til hans bus kommer. Jeg køber en slags pizza og et par kager, det er frokosten. Først er jeg dog på det lokale museum (0.40 lat) hvor en trykt side på engelsk guider én igennem. Det handler grundlæggende om fiskeri og skibsfart, den lokale beskæftigelse. Nedenunder er der en dukkeudstilling. Hvis jeg forstår det ret, har damen der udstiller flere tusinde dukker, hvoraf kun en hundrede stykker er udstillet her.
I en forretning undervejs køber jeg en is og en kage. På en benzintank før Mērsrags spørger jeg efter det sted på vest siden af Engure søen, jeg havde tænkt mig at overnatte. Da han ikke kender det, opgiver jeg og kører videre. I Mērsrags er der overnatningsmulighed, men jeg beslutter mig for at fortsætte til Engure. Temperaturen er 17°. Vejen er lidt dårlig på et stykke mellem Mērsrags og Engure, men bliver fin igen. Ved Abregciens er jeg nede ad en vej gennem skoven, efter at have tydet ”naktsmitne” (som ikke står i ordbogen) som: nakts = nat, mitne = bolig – altså overnatning. Det viser sig at være en campingplads med hytter, men nu har jeg efter min telt nat sat næsen op efter eget toilet, så jeg fortsætter til Engure. Her er der tilsyneladende kun ét hotel. Da prisen kun er 15 lat med eget bad og TV slår jeg til, selv om det ikke er med morgenmad. Det finder jeg sagtens ud af.
 |
 |
|
| Fra søfarts-og fiskerimuseet i Mersrags | Der var også lige en dame der udstillede sine dukker |
Sætter mig hen på en beværtning i den anden ende af bygningen. Om de hører sammen tror jeg ikke. Der er borde udenfor. Får en halv liter fadøl i solen, mens jeg skriver. Her er der mindst 20°. Jeg sidder i t-shirt og nyder det. Der er mad nederst i hotellet. Sådan en ½ liter øl virker ret stærkt, når jeg har kørt 90 km i sol, så jeg vakler op på værelset og ligger på sengen og tjekker TV-programmerne. Der er åbenbart normalt 3 at vælge imellem, alle vist med reklamer. De to viser amerikanske film, der bliver oversat til lettisk af en fortæller og er samtidig forsynet med russiske undertekster. Den ene er en børnefilm, så der kan jeg følge med ved at se på billederne. Jeg genkender dog også ordet ”Дa”. ”Da” på russisk = ja. Går ned i restauranten og bestiller laksesuppe og stuvede grønsager med kalv. TV’et kører uden lyd samtidig med at musikken spiller. Det er ligesom noget jeg har oplevet før. For at gøre det fuldkomment kommer der med mellemrum også musik fra spillemaskinen nede i hjørnet.
Jeg synes hurtigt man begynder at føle sig hjemme i et nyt land. De fleste basale forhold er de samme i hele Europa og Sydamerika med for den sags skyld. Og de nødvendige ord ikke mange. I dag har jeg udvidet ordforrådet med: ”partikals veikals” = fødevareforretning (supermarked) og ”naktsmitne” = overnatning. Maden er god, kalven er også en slags suppe, men jeg er i væskeunderskud og det herlige mørke kommensbrød drøjer det hele. Beslutter mig for icecream med nødder (jord?) og varm chokolade.
95.22 km
18.23 km/t
5:13:19 tim
32.2 km/t