Med svidende øje mod færgen


   [HOME]

  Intro

  1. Bornholm-Køge

  2. Med tog til Schweiz

  3. Basel-Solothurn

  4. Solothurn-Bern

  5. Bern-Brienz

  6. Brienz-Gersau

  7. Gersau-Hospental

  8. Hospental-Carrera

  9. Carrera-Feldkirch 

  10. Feldkirch-Konstanz 

  11. Konstanz-Zürich 

  12. Zürich-Luzern

  13. Luzern

  14. Luzern-Oberarth

  15. Oberath-Flüelen

  16. Flüelen-Hospental

  17. Hospental-Acqua  Calda

  18. Acqua Calda-Bellinzona

  19. Bellinzona-Iselle

  20. Iselle-Visp

  21. Visp-Sion

  22.Sion-Montreux

  23.Montreux-Grandson

  24..Grandson-Biel

  25. Biel-Delémont

  26. Delémont-Basel

  27. Hjemme igen

[BACK] [NEXT]

 

Intro

 

Mandag 27.04.15

For at komme til Schweiz fra Bornholm skal man først til København. For at være sikker på, at alt vedr. cyklen er OK er det en god ide at cykle gennem Sverige i dag mandag. Så vil jeg have tirsdagen til at ordne, hvad der måtte være nødvendigt - jeg skal først med toget på onsdag.

Det syntes jeg forleden - i dag regner det - tjaaa... regn skal vel også testes? Desværre. Jeg hader regn. Den siler ned samtlige 17 km til færgen. Inden længe svier mit venstre øje - regnen drypper fra hjælmen ned i det og skyller alt saltet væk. Der er ikke mere at sige...

Nu, hvor jeg sidder i bistroen på færgen, er saltbalancen genoprettet, men skoene og hvad der i dem er våde. Det stykke hvor cykelstien følger hovedvejen er konstruktionen sådan, at vandet løber af vejen og ind på cykelstien som til gengæld ikke hælder, så man kærer mere eller mindre i en vandpyt på 5 km. Smart, ikke?

I Sverige regner det kun lidt de første 10-15 km og så klarer det op. Til gengæld blæser det noget op - og det er modvind. Der er kun to bakker, der er værd at tale om. Den første er lang og jeg er nede på den mindste klinge. For de ikke cykelkyndige er klingerne de store tandhjul som drives rundt af pedalerne. På en tur-cykel som min er der som regel 3. Jo større klinge - jo større (tungere) gear. De bagerste tandhjul på baghjulet kaldes kranse. Der har jeg 9 af. Her er det omvendt - jo større tandhjul -  jo mindre (lettere) gear.

 


 
Dem lange bakke i sigte....   Tingbakken forude

 

Den anden bakke kalder jeg Tingbakkken eftersom man mødes af et skilt, når man når toppen: "Tingbackan". Der er ingen problemer.

Der er ca. 63 km til Malmø ad vej 101 som jeg kører ad. Der er kun 3 byer af betydning undervejs: Skivarp, Anderslöv og Alstad. Resten er åbent land, så modvind er ikke velkommen. Men jeg kender det. Der er (næsten) altid modvind gennem Skåne.

 

Jeg spiser en ostemad i Anderslöv, men sidder der kun 5 min. Så er det videre. Jeg er mør da jeg når Malmö, men selv om det vestre knæ gør lidt ondt på et tidspunkt, forsvinder det mirakuløst nok igen. Og nu skal jeg bare med toget. Jeg har en moster i Malmö og kender efterhånden byen ret godt selv om cykelvejene, som der er mange af, kan være svære at gennemskue. Jeg når uden problemer frem til Triangelen Station, hvor jeg køber billet i en automat. 158 sv.kr. for mig og cyklen. Elevatoren på Trianglen er en slags tandhjulsbane, der kører skråt ned. Interessant!

Fra hovedbanen tager jeg s-toget til Køge, hvor tirsdagen skal tilbringes.

 

85,0 km
 

 

[BACK] [NEXT]