Et møde med genvordigheder...

Fredag 15.05.15

Jeg er oppe på toilettet kl. 5.30, hvor det er ved at blive lyst. Jeg ser nu ikke ud. Sover videre til 7.30, men SÅ komfortabel er en selvoppustelig madras på 50 cm i bredden nu heller ikke.

Jeg står op og ser ud på regnen. Ikke fordi det regner så kraftigt, men regner gør det, og jeg er meget tilfreds med det valgte arrangement. Får varmet vand til en kop cappucino og spiser 3 chokoladekiks, der er mange flere, men det er ikke lige det jeg har mest lyst til om morgenen.

Mens jeg står der ude under overdækningen sammen med cyklen, går regnen over i hagl. Netop som jeg er ved at sætte mig til rette på trappen med min computer, kommer en af de ansatte ind udefra og låser sig ind og lidt efter kommer bossen og siger, at jeg hellere må komme ind i restauranten, der er meget varmere.

Så nu sidder jeg her i varmen og kan se ud på nedbøren, der nu er gået over i sne. Den lægger sig dog ikke. Da jeg vil betale, synes han ikke jeg skal betale for overnatningen, nu jeg sov inde på gangen, og da jeg husker ham på, at jeg også fik en øl, bliver det 24 CHFR, men jeg har ikke lige penge, med mindre han får nogle € med i købet. Han ender med at de 20 er ok.

Jeg har ikke fået fortalt, at jeg skal mødes med danske venner i dag. Vi fandt tilfældigt ud af, at de ville være i Como samtidig med at jeg ville være i det sydlige Schweiz, og jeg fik planlagt turen, sådan at vi skulle kunne mødes i Skt. Gotthard passet i dag kl. 13.

Cyklen under overdækningen		Sneen gik over i sne....

Så erfarede jeg jo, at de fleste pas inkl. Skt. Gotthard stadig var lukkede, og fandt på alternativet, nemlig Passo del Lucomagno, som det hedder på italiensk. For jeg er kommet ned i den italienske del af Schweiz.

I går havde vi så lige sms udveksling, hvor jeg fortalte, at jeg ville være her og at det gerne måtte blive kl. 12, hvis det kunne. Så jeg venter dem her engang efter 12. De har lejet bil.

For at det ikke skal være løgn, erfarede jeg i går at Skt. Gotthard var blevet åbnet i forgårs. Men i dag er det utvivlsom fyldt med sne igen.

Det ser ud til, at jeg alligevel kommer til at læse i den bog, jeg har medbragt. Det troede jeg ellers ikke.

Efter det meste af et kapitel, ser jeg ud. Sneen falder tæt. Jeg ser på vejen. Her tæt ved huset ligger sneen på den. Bliver enig med mig selv om, at jeg hellere må advare dem. Da mobilforbindelsen her er ringe må jeg udenfor, så iført min regnjakke, lykkes det at få sendt en besked. Nu må jeg vente en tid, før jeg går ud for at se, om der er svar.

I lang tid er der ingen forbindelse, hvor jeg end går hen. I alt har jeg stået og set ud af vinduet i den retning de skal komme fra i en halv time, men det er lutter schweiziske biler og de kommer i en italiensk udlejningsbil.

Endelig da jeg endnu en gang er nede ved cyklen, kommer der lyd fra telefonen. De har øjensynlig været helt oppe ved passet, hvor de er vendt om på grund af sne. Der er gået noget galt i kommunikationen. Jeg sender en sms om, at jeg kører herfra nu på vej mod Olivone.

Jeg tør ikke køre ret hurtigt de første km. Vejen er ret dårlig. Det er bidende koldt om den del af fingrene cykelhandskerne ikke dækker. Jeg standser undervejs i læ under en overdækning og prøver på at ringe, men man skal åbenbart sætte 0045 foran, og det kan jeg ikke lige finde ud af.

Nogle km senere er der en bil med italienske plader på vej op, der sagtner farten. Allerede inden hornet tuder ved jeg, det er dem. Så lykkedes det dog trods alt.

Og vi kører ned til en lille lokal restaurant. hvor jeg får noget at spise og vi snakker.

Da vi senere tager afsked er det holdt op med at regne. Til gengæld stormer det nu. De næste km er ret ubehagelige, men også stormen slutter og afløses af ny regn, der vokser i styrke efterhånden som jeg nærmer mig Biasca. Som om det ikke var nok tordner det også.

Inden det begyndte at regne - igen