I Schweiz varer vinteren længe i højden

Lørdag 02.05.15

Det er lørdag i dag. Skal huske at spørge om forretningerne er åbne i morgen inden jeg kører. Klokken er snart 10, men man kan vente med at check'e ud til 10.30.

Jeg har været på opdagelse i Bern allerede. Satte alarmen til 7.00, der starter morgenmaden. Kørte rundt med de forskellige sporvogne, efter først at have været lidt rundt på cykel. Bykernen er ikke stor. Ligger på en snoning på floden så der i gamle dage har været naturlig beskyttelse på 3 sider. Vandrehjemmet ligger nede ved floden. Jeg kom ned ad nogle lange meget stejle gader i går. Desværre skal jeg vist op igen, når jeg skal videre. Jeg synes Bern er en charmerende by. Der var flag alle steder. Gætter på det er på grund af 1.maj, selv om det faktisk var i går. Må huske at spørge. Hver kanton har sit eget flag. Eller snarere "byvåben". Jeg tror Schwyz som er én af de 3 første kantoner har et der ligner det nuværende schweiziske flag. Det startede i 1291 med et forbund af 3 kantoner og blev så senere udvidet til det nuværende. Den krig, som jeg så et mindesmærke for i går må have været mod Napoleon, mente hun i receptionen. Napoleon vandt og søgte siden at centralisere administrationen, hvilket aldrig lykkedes. I dag er Schweiz nærmest en føderation eller en forbundsstat. Jeg ved ikke hvad forskellen er, hvis der er nogen. Men noget i stil med USA, hvor der jo også kan være store forskelle mellem de enkelte stater. Og Tyskland, hvor forskellene dog nok er mindre.

Gårsdagens festmåltid		Bern var festklædt grundet en messe

Kvinder fik først stemmeret i 1971! Og efter det, var der stadig en kanton der opretholdt det i lokale anliggender. Det er sådan, at der er en fælles lovgivning for hele Schweiz, en rammelovgivning, og indenfor den har de enkelte kantoner så deres egne love.

I Solothurn var der kun én på værelset foruden mig, og han var ikke af den snakkesalige type. Her er der mange. Først kun 3-4 stykker, men i løbet af aftenen væltede det ind. Jeg snakkede mest med Felix fra Heidelberg, han har en veninde her i byen og skulle i går til en koncert med et kor, hun synger i. Det var et meget internationalt program hørte jeg her til morgen. De sang også en DANSK sang. Jeg prøvede med Kom maj du søde milde, men den var det ikke.

Der kom også en fyr fra i nærheden af Newcastle, der havde været i New Zealand hele vinteren og nu var på vej tilbage og benyttede lejligheden til at besøge venner rundt om i Europa. Han fortalte mig om Bla bla cars. En hjemmeside der formidler kørelejlighed. Han var kommet fra Lyon i går via Geneve. Man finder én der skal en strækning man kan bruge, laver en aftale om et mødested og betaler så et mindre beløb. Han havde vist i alt givet 16 € for at komme til Bern fra Lyon.

Nå, nu kalder de lange veje. Glemte jeg at sige, at vejret er strålende? Indtil videre... Og det skulle vist holde tørt længere fremme på ruten, så det er bare om at komme af sted.....

Jeg behøver heldigvis at køre op til byen igen, men kan bare følge vejen langs floden (Aare) så skulle der komme et cykelskilt ved den anden rundkørsel. Det gør der også og snart kører jeg på en dejlig sti langs floden. Jeg er på vej til Thun og Thuner See, men først skal jeg til Belp. Der spørger jeg en ældre dame om vej for jeg synes det ser ud til at den røde vej på den anden side af floden er kortere. Det er en hovedvej ganske vist, men jeg har ikke tid til alle disse smukke omveje. Her er smuk nok i forvejen. Alpernes snebelagte tinder er rykket foruroligende nær. Vi snakker længe hyggeligt sammen. Hun er først flyttet hertil for nylig, men hun mener dog.... og så fortæller hun mindst tre gange at jeg skal tage vejen bag om gården dér og så frem til hovedvejen.... Nå, skal jeg til Brienz? Så skal jeg vel bo på vandrehjemmet der? Ja, hun er faktisk født i Brienz.... Jeg slipper dog for hele hendes levnedsløb, men hun giver hånd og ønsker mig god rejse.

Det går strygende. En himmel som v i kender den derhjemme med sol og drivende skyer. Der er hovedsagelig medvind. Inden så længe står der Gewerbe zone Nord og så kan jeg regne ud at jeg nærmer mig Thun. Det er en charmerende by med en gammel borg der ser ned på torvet foran rådhuset. Nu skal jeg bare følge Thuner See venstre om. Jeg standser lige for frokost. Stien går langs søen og der er masser af bænke. Alperne hæver sig for alvor på den anden side af søen.

Vejen går for det meste lige ud men lidt over halvvejs kommer der en pynt, hvor vi skal op og køre på en hylde på bjerget. Det er en bakke, der trækker tænder ud. Så går det ellers på langs af bjerget indtil der kommer en halsbrækkende nedkørsel, som jeg klarer næsten uden at bremse. Det gælder om at udnytte den potentielle energi har har oparbejdet mest muligt. (siger fysiklæreren)

På vej mod Belp		Thun var en hyggelig by

Så når jeg til Interlaken for enden af søen. Det er ikke nogen speciel køn by, men det vrimler med turister. Særlig kinesere viser det sig. De er overalt. Der sidder nogle unge kinesere på en bænk, dem spørger jeg, hvad der går for sig? De viser sig bare at være studerende på en schweizisk skole for turisme i Montreux. De har ikke noget med alle deres landsmænd at gøre. Men de (landsmændene der er der i hundredevis) kommer for at købe ure og den slags schweizisk kram. De er selv kommet her i en bil de har lejet. Når de er så mange, er det ikke så dyrt.

Jeg lader kinesere være kinesere og spørger en mand og en dreng på cykel om vej til Brienz, da det ikke er helt oplagt, hvad vej det er. Han viser vej og siger uopfordret at der er 30 km. Jeg hører det først for 13, for 30 kan der da ikke være. Bagefter check'er jeg kortet. Det mener 21. Jeg tror der var kortere, er i hvert fald fremme ved 16-tiden. På vejen kører jeg og bliver enig med mig selv om at jeg vist ikke har flere penge. Har jeg virkelig brugt 2000 kr. så hurtigt? Det må jeg vel have, jeg mener i hvert fald at kunne huske at jeg har vekslet en 100 FR seddel to gange. Og der er kun 20 FR tilbage i pungen. Gad vide om der overhovedet er en pengeautomat i Brienz, det ser ud til at være en ret lille by på kortet.

I spænding kører jeg gennem byen uden at møde noget som helst, der bare minder om en automat. Jeg har 50 € foruden de 20 FR og kan nok betale med kort på Jugendherberget, men jeg skal jo over passet og ind i Alperne i morgen og Andermatt er vist også ret lille. I samme øjeblik ser jeg der står Bank på en hus lidt fremme. Dér er automaten og Posten har en ved siden af så snart har jeg penge.

Da jeg lægger hundrederne i min pengekat, ser jeg, at der stadig ligger 100 FR. Det var falsk alarm. Schweiz er alligevel ikke så dyrt et land!

Finder Jugendherberget. Receptionen åbner først kl. 17, men der kommer en dame, jeg kan spørge om forretningernes åbningstider. I morgen er det søndag - så har alt lukket. Så jeg må på en tankstation, hvis jeg vil have noget.

Heldigvis har jeg været forudseende og købt aftensmad. Jeg kom forbi en COOP, og den måtte jeg lige prøve. Det bliver noget lignende som festmåltidet i går med øl og salat og dessert - og en jogurt til start forstår sig.

Da jeg har fået skrevet mig ind og går ud for at hente bagagen regner det! Heldigvis har jeg stillet cyklen under et halvtag, hvor den vist godt kan blive stående til i morgen. Men manden var ikke sikker på om Süsten passet var åbent! Han ville check'e op på det senere.

Nu har jeg selv fundet det. Nedslående nyt. Süstenpass er lukket, formodentlig indtil 12.06. Hvad mere er: også Grimselpass, som kunne være et alternativ er lukket til begyndelsen af juni. Det samme gælder Furkapasset og Skt. Gotthard. Det sidste formodentlig indtil 22.05.

Jeg har nu set på alternativer. Brünigpass mod Luzern er åbent. Jeg kan så køre rundt om Vierwaldstädtter See til Altdorf og derfra videre til Andermatt på den anden side af de høje alper. Oberalppass skulle være åbent så jeg godt komme til at følge Rhinen til Bodensøen.

Men planen om at køre til Andermatt igen for at følge Rhone kan ikke lade sig gøre da Furkapasset er lukket.

Jeg havde håbet på at få rummet - 6 sengs - for mig selv, men så dukkede der 3 personer op. Min alder eller ældre. De snakkede engelsk sammen, men var ikke englændere. Da den ene kvinde fik et opkald og snakkede italiensk, troede jeg naturligvis at hun var italiener og parret anslog jeg var hollændere. Næh, de var finner og hun var fra Bern.

Det kom til en mærkelig samtale, hvor hun misforstod noget jeg sagde og derefter stædigt nægtede at forstå, men blev ved med at sige, at hun ikke forstod, hvorfor jeg ville køre op til Süstenpass og tilbage igen. Ret morsomt, men også lidt trættende.

Det ser ud til endnu en dag i regn omend muligvis lidt mindre end forleden. Jeg må over Brünig pass til Luzern.

76,32 km