Turens skrappeste stigning

Søndag 17.05.15

Natten forløber uden problemer. Netop som jeg har fået pakket sammen og sat mig ved bordet - der er også borde og bænke - med min nyue emmentaler, lyder der kraftig ringlen oppe fra vejen. Det er en flok køer, der skal på græs. De er 4 til at holde styr på dem. Og inden jeg er færdig, ruller biltoget ind på stationen over mig. Der er også gående passagerer. Jeg ser dem komme op ad rampen mod stationen og en lille bus kommer og sætter nogen af og bliver holdende. Den skal nok have nogle med tilbage, når toget kommer?

Og netop da rammer de første solstråler mig. Det bliver en varm dag.

Der er også lysanlæg på stadion. To betonmaster med hver to spots. Stadion uret viser 8.15, da jeg begiver mig videre.

Med min røde kinesiske indkøbspose		En af de få landsbyer på vejen

Kløften er en canyon med stort set lodrette sider, og jeg er en lille myre, der bevæger mig umærkeligt fremad. Der er stejlt og jeg prøver at tage det roligt. Har passeret den italienske told - ikke at der var nogen - for lidt siden og nu, efter bare 4,79 km befinder jeg mig igen i Schweiz. Næsten alle de modkørende er lokale schweizere fra VS, Valais, som jeg tror hører til den fransktalende del.

Kommer til den schweiziske told i Gondo. Deres kort siges  855 m. Passet er over 2000 m, det er omkring 1200 højdemeter på hvad? 12 km?

Jeg er glad for, at jeg har al den tunnelerfaring fra Japan. Der kommer et par stykker og italienerne overhaler gerne, selv om der kommer modkørende.

Galleri følger galleri lige i øjeblikket. Nu holder jeg lige mellem to, her er en iskold vind.

Kløften har udvidet sig, og nu ved jeg, hvad der venter. Vejen slår et kæmpesving ind i en kløft til venstre og kommer så ellers tilbage på den modsatte side. Og det er stejlt. Ser umuligt ud herfra. Men lad os se....

Så var det heller ikke værre.... Jeg kom da op, selv om en kedelig kold vind blæser oppe fra passet. Det er ikke så meget kulden, som at den er imod....

Sidder og ser over på Simplon Dorf. Måleren siger 1445 m, så mangler der 560 m og der er mindre end 9 km tilbage.

Vejen har været fladet lidt ud - andet var også umuligt, men der er til gengæld ingen læ for den kolde vind. Mindre end 6 km tilbage....

Der kom et uendeligt galleri og bilerne bagfra kom i lige så uendelige rækker. Jeg begyndte at standse og holde og vente til en række var passeret. Der var perioder, hvor jeg ikke fik kørt meget.

Endelig kom det jeg har ventet på. Bord og bænk. Nu er det frokosttid. Mindre end 3 km tilbage. Har valgt det bord, hvor der er mest læ og taget blusen på. Solen bager ned på mig overnfra, mens den kolde vind smyger sig om mine ben. Brød, camembert, emmentaler og vand. Der mangler lige en oliven.

Flere smukke blomster "i det høje"		Frokost i stor højde

 

 

Så er det de sidste km, det gælder. Benene dør næsten øjeblikkeligt under mig og det kræver en del overtalelse, at få dem i gang igen, men efter svinget kan enden ses. Vejen slår et stort sving fremt ill venstre og derhenne kryber den over bjergkammen.

Og så - kl. 14 præcis - står jeg i passet. Jeg er ikke den eneste. Men den eneste på cykel. Der er et plateau heroppe, og når man kører 500 m, der efter min mening går opad, kommer man til et hotel, der også bryster sig af at ligge i 2005 m's højde. Sært.

Møder den første af en gruppe på 3, der var startet i Brig i morges. Herv taler vi om "de rigtige", dem med bagage. Og i starten af nedkørslen kommer der 3 mere.

Der er to trafikreguleringer på vejen ned. Der lader jeg bare bilerne slippe af sted først, så har jeg vejen for mig selv. På et tidspunkt kommer vejen frem på nordsiden af bjerget og hele Rhonedalen ligger udbredt under mig som et luftfoto. Med nogle hvide kæmper mod nord og andre mod vest. Det er et fantastisk skue!

 

Rhone-dalen....		Løgkupler i Brig

 

Brig vil jeg huske som byen med de sjove tårne. Nogle i den løgkuppel-agtige genre.

Har udset mig en campingplads som er på mit kort i Visp. Finder den nemt, og her er jeg og klokken er 16. Teltet ligger til tørre i solen. Nu slår jeg det op, og så skal jeg i bad. Jeg må vist spise ude i aften?

Jeg fandt ikke lige noget pizzaria, men COOP på stationen havde åbent. For sådan nogen som mig. Bare en lille COOP med mange færdigretter og drikkevarer. Jeg har længe haft lyst til sandwich, så jeg købte to pakker og en øl. Da jeg skulle låse cyklen op fumlede jeg så meget med den og jeg tabte posen og ser gik hul på min dessert. Det vrimlede med asiater på stationen, der så overraskende stor ud.

 

54,84 km