13.07.17
Her er nogle små fluer, de er møgirriterende. Ikke så meget at de svirrer om hovedet på én og sætter sig, nej, de kravler ind i øjne og ører. Nå, når man bare cykler hurtigt nok forsvinder de.
Jeg vågnede i morges til den klukkende lyd af vand. Jeg har lagt mig ved siden af vandløbet, der afgrænser pladsen. Himlen ser LIDT lovende ud. Tør ikke sige mere, de sidste regndråber faldt for en halv time siden.
Der kom en hollandsk cyklist efter mig i går. Havde planlagt en 4 ugers tur. Nu var han "fed up" efter lidt mere end 2. Mente han havde set det, han ville. Var skuffet over den manglende autencitet. Ikke andet end turister. Havde også været ude i det værste: Opad i højlandet i modvind på dårlig vej. Var vendt om. Nu havde han book'et om og skulle med bus fra Akureyri og hjem. Var nok omkring 60.
Sidst kom en polak. Rablede på et halvuforståeligt engelsk, men jeg fik da nogle vigtige informationer ang. Kjölur ruten, jeg skal af mod Reykjavik.
Det er efter islandske forhold vindstille. Nu er der bare at pakke. Et vådt telt.
Inden jeg når så langt, er miraklet sket. Skyerne er ved at spredes, og solen skinner. Teltet når at blive tørt, og jeg udveksler email og tlf. med hollænderen. Vi skal have en øl sammen i Akureyri.
 |
 |
|
| Goðafoss tiltrækker turister | I det fjerne mod venstre skal jeg op ad |
Cykelkortet fortæller om en mere end 200 højdemeter stigning næsten midtvejs. Jeg har længe spejdet efter den. Nu er den der, men falder heldigvis mindst i 2 etaper. Jeg laver en kort pause efter den første. Så viser det sig desværre, at der kun var 2. Nu kommer dræberen.
Heldigvis er der ingen fluer her, det er ellers mega irriterende, når man kører 6-7 km/t, og ikke kan slippe fra dem.
Gør et enkelt stop, da jeg mener, jeg er mere end halvvejs. Det er både godt og ondt med sådan et stop. Når man sætter i gang igen bagefter, dør benene efter ca. 20 tråd. SÅ er det, man ikke skal pive men bare holde ud. Som jeg håbede, var det stort set ovre efter det sidste sving, jeg kunne se.
Jeg tror, jeg var ca. 40 min om turen op. Med 44 km/t tager det nok max. 5 min at køre ned, det sidste stykke med ekstra fart, da jeg får medvind sydpå mod Akureyri.
Det er 14 gr. Jeg har kørt op i t-shirt, men må have cykeljakken på på nedkørslen - og så er det endda koldt.
|
|
 |
|
| Der fremme er opstigningen | Efter at have krydset passet - et glimt af Ishavet - eller hvad det nu hedder |
Akureyri ligger i bunden af en beskyttende fjord.
 |
 |
|
| Akureyri på den anden side af fjorden | Den sidste km |
Jeg kører det sidste stykke på en sti med bænke m.m. og en rædsom skulptur, om den også er til cykler, ved jeg ikke.
Finder også turistinfo og dernæst vandrehjemmet. Receptionen åbner først kl. 15, så jeg går over i supermarkedet, der ligger næsten ved siden af. Går så tilbage og spiser anden frokost - og så er der åbent.
Nu kl. 17.30 har jeg fået fat i en ekstra gasdåse, en adapter, så jeg kan bruge min forlænger med stikdåsen til alle mine opladere OG fået vasket. Alting koster åbenbart 1.000 i dette land. 1.032, 995, 1.000.
Et alm. dansk firkantet stik kan IKKE gå i de islandske stikdåser. Så ved I det, hvis I kommer på disse kanter.
Jeg har travlt med at få opdateret blog'en. Skriver med hollænderen og vi aftaler at mødes 20.15 på den centrale plads. Det må være til at finde, SÅ stor er byen heller ikke.
Da vi mødes, har han en amerikansk pige med, som også cykler. Vi får bare en enkelt øl. Efter Egil's på 2%, slår en almindelig hårdt. Også selv om man kun har cyklet 60 km.
60.31 km