Dag 35 Djupivogur - Breiðdalsvik


[HOME]

Intro

Rute, kort etc.

01.07 Køge - Århus

02.07 Århus - Dokkedal

03.07 Dokkedal - Tornby

04.07 Første dag på færgen

05.07 Anden dag på færgen

06.07 Seyðisfjörður - Egilsstaðir

07.07 Egilsstaðir - Aðalsbol

08.07 Aðalsbol - Möðrudalur

09.07 Möðrudalur - Myvatn

10.07 Myvatn

11.07 Myvatn

12.07 Myvatn - Goðafoss

13.07 Goðafoss - Akureyri

14.07 Akureyri

15.07 Akureyri - Varmahlið

16.07 Varmahlið

17.07 Varmahlið - Blönduos

18.07 Blönduos - Sæberg

19.07 Sæberg - Buðardalur

20.07 Buðardalur - Stykkisholmur

21.07 Stykkisholmur - Arnastapi

22.07 Arnarstapi - Eldborg

23.07 Eldborg - Borganes

24.07 Borgarnes - Reykjavik

25.07 Reykjavik

26.07 Reykjavik - Laugarvatn

27.07 Laugarvatn - Arnes

28.07 Arnes - Seljalandsfoss

29.07 Seljalandsfoss - Vik

30.07 Vik - Kirkjubæjarklaustur

31.07 Kirkjubæjarklaustur - Svinafell

01.08 Svinafell - Vagnsstaðir

02.08 Vagnsstaðir - Höfn

03.08 Höfn - Djupivogur

04.08 Djupivogur - Breiðdalsvik

05.08 Breiðdalsvik - Reydarfjörður

06.08 Reydarfjörður - Egilsstaðir

07.08 Egilsstaðir

08.08 Egilsstaðir - Seyðisfjörður

09.08 Seyðisfjörður

10.08 På vej hjem med færgen

 

[BACK]   [NEXT]

 

 

04.08.17

Det er en hyggelig plads. Fælleshuset er indrettet mod toiletafdeling i den ene side og køkken/spise og opholdsrum i den anden. Her bliver man bedt om at tage skoene af. Det er ret almindeligt i Island, særlig i hostel's. Tænker man på vejret, kan det ikke undre.

Der er oplysninger på væggene som at man mener irske munke boede på Papey - en ø her ud for - allerede før vikingerne kom, at tyske handelsmænd fik tilladelse til at handle i Djupivogur i 1589 og at den højeste temperatur målt i Island er 30,5 gr. Det sidste virker ironisk, når man påtænker, at det nok er 6 gr. nu til morgen.

Men en dejlig HELT stille morgen. Skyet men...

Da jeg kom i går, så jeg hurtigt, at det ikke nyttede at starte med at lave mad, alle var i gang. Så jeg kaprede det eneste lille bord i opholdsrummet og satte mig med computeren. Da jeg så var færdig, var der plads, og jeg fik en sen middag.

Kom straks til at snakke med et ældre fransk par, der havde været her for 30 år siden. Den gang var der ikke regler for, hvor man kørte og sov. Nu havde de fået en bøde på 300 € for at parkere og sove uden for vejen oppe i højlandet. Politiet var kommet omkring midnat. De skal hjem med samme færge som mig. Kører i deres egen Pajero med snorkel og det hele.

Mens jeg snakkede med dem, hørte jeg godt dansk ude fra køkkenet. På et tidspunkt kom en ung mand og ville have mig til sætte hans oplader i stikket på gulvet, og jeg hørte hurtigt, at han var én af danskerne. Det viste sig at være to unge mænd - på cykel. Det fik vi os en længere snak om.

Inden jeg kommer af sted begynder naboen at spørge, om jeg taler tysk? Njahh... De er schweizere,og så hører de om min tur, og vi snakker om Schweiz.

Jeg har - desværre - opdaget, hvad problemet med bremsen handler om. Fælgen er revnet på langs et sted. Og presset ud af dækket. Det har jeg oplevet før, men da gjorde den det af sig selv. Denne gang har jeg hjulpet den på vej. Metallet i bremsen har gnavet en lille rille i fælgen, der jo i forvejen er slidt af mange års brug af bremsen.

Jeg har lukket lidt luft ud af hjulet for at mindske trykket på fælgen. Nu må jeg holde øje med det. Beslutter at standse og vurdere hver 10 km.

Så kører jeg.

Programmet er ret enkelt: ind i bunden af fjorden på sydsiden, ud igen på nordsiden, hen langs kysten og ind og lidt ud af en lille fjord. Så er jeg i Breiðdalsvik.

Vejen på sydsiden slynger sig op og ned og ud og ind. Ret stejle stigninger.

 

Her er mit telt og mine schweiziske naboer
 

Som om det ikke var nok, kommer det frygtede skilt: "Meltin ändar". Vi skal på grus. Jeg troede kun, det var vejen over Öxi, der var grus. Det er kilometermæssigt en genvej til Egilsstaðir, men ikke den officielle Vej 1. Ikke desto mindre: der mangler her 6-7 km i at hele ringvejen er asfalteret.... Skulle man lige til det, da landet kollapsede her for nyligt? Hvad er forklaringen ellers? 6 km ud af mere end 1000?

Da jeg ser nøjere på kortet, er der faktisk et pænt stykke mere, der mangler asfalt. 30 km vil jeg tro. Men den vej kører jeg ikke.

 

Sådan så det ud

 

Cyklen overlever gruset og jeg er tilbage på asfalt. Vejen på nordsiden slynger sig lidt anderledes. Uendelige opkørsler og korte nedkørsler gentager sig igen og igen. Og så er det begyndt at blæse.

 

 

Tilbage på grus...

 

Omsider ser jeg Djupivogur på den anden side af fjorden. Nu, hvor jeg har brug for en rasteplads, er der ingen, så det bliver bare til at sidde på en sten og spise frokost.

Modvind, opad bakke, grus, jeg synes, jeg har været alle Islands plager igennem, men det viser sig, jeg mangler én: Let regn. Og den kommer. Til gengæld er terrænet mere jævnt her langs kysten.

 

 
Fiske farme   Den svævende færge
 

Jeg tæller ned fra 50 km. Endelig ind i den sidste fjord. Og endelig fremme ved dæmningen og broen over den sidste del af fjorden, og byen ligger lige derovre....

Så blæser det ude fra havet, og dæmningen er lang...

Nu sidder jeg med min kaffe i "The general Store", som er en traditionel købmandsbutik kombineret med et cafeteria. Teltet er slået op henne på campingen, der er MEGET primitiv, men med to opvarmede toiletter med varmt vand og en udendørs vask. Ingen bad, ingen køkkenafdeling.

Stadig meget ringe forbindelse.

 

70.18 km

 


[BACK]   [NEXT]]