22.07.17
Jeg er vågen 5.45 og klar til at køre kl.7. Der var ikke müsli til 2 dage, så jeg tømte posen. Må have noget at stå imod med. Der er også hotel ved campingpladsen, ved jeg fra polakken, så jeg kan vel i nødsfald købe morgenmad dér. Måske må jeg ligge underdrejet der en dag - hvis jeg når frem.
Det er det sædvanlige, straks jeg skal af sted begynder det at regne. På med regntøjet og op over den første lavamark med det på. De første 5 km går fint, så blæser det op. Kun 4 m/s tror jeg, men lige i synet.
Så kommer der en ny opstigning. Det er en dræber. Én hvor man tror, man er oppe, og så finder man ud af, at man kun er halvvejs.
 |
| Der er nu ingen ture i dag |
Så kommer nogle uendelige lige stræk. Da jeg når de første 25 km, tror jeg på det, men det er sejt. Der skal lægges kraft i hvert et tråd, intet kommer af sig selv.
 |
| Og ingen mennesker på "Golden Beach" i dag |
Så endelig bevæger vejen sig ind i landet i en stor bue, og jeg når at få side-medvind. Det er stort.
Tilbage i modvinden, men vejen snor sig noget, så vinden skifter. Afveksling er rart selv om det er mellem meget dårligt og lidt dårligt.
 |
| Et sjældent læ - aflåst desværre |
Står i læ lidt bag et lille hus. Må senere stå og spise i det fri ved et skilt, cyklen kan stå op ad.
Vinden drejer efterhånden mere i syd, så jeg får den ind fra siden. Fremskridt. Efter 55 km kommer jeg til det sted, hvor vejen til Stykkisholmur går fra og over bjerget. Der er der et spisested. Jeg må have en kop kaffe! Og der er en cyklist allerede.
Han viser sig at være tysker, en af disse gamle tyskere, der ikke kan meget engelsk, men som på den anden side heller ikke tager hensyn til, at man ikke har tysk som modersmål, men taler hurtigt og utydeligt.
Han har før cyklet på Island. Men nu synes han allerede træt af det hele efter 3 dage. Alting er for dyrt. Han bestiller ikke andet end at jamre. Hvilken kyst er bedst/smukkest? Det synes jeg så afgjort nordkysten var. Det jeg har set i dag har været dækket af skyer.
Så beslutter han sig vist for at køre mod Stykkisholmur og nordkysten. Det er først senere, jeg ser, at der advarsel på nordkysten. For vindfølsomme køretøjer - som en cykel må siges at være.
Pausen har gjort mig godt. Nu har det været tørvejr længe, men da jeg går ud, begynder det at regne. Regntøj på.
Nedtællingen er for alvor begyndt, der er 20 km tilbage, og vinden er ikke over 5-7 m/s endnu.
Til sidst slår vejen et nyt sving ind i landet, og jeg får medvind, ognu sidder jeg her i et telt, der bliver flået af vinden. For NU er den vokset. Der ere ikke nogen målestation i nærheden, men den må være et sted mellem 13 og 15 m/s.
Teltet blafrer faretruende, men er tøjret som aldrig før. Normalt har jeg bare en pløk i hvert af de fire hjørner, nu er der pløkker i alle de steder, der kan, og samtlige barduner er spændt. Håber det holder. Jeg lagt en sten, jeg dårligt kunne bære til at holde teltdugen nede i vindsiden.
75.08 km