19.07.17
Dette hostel ligger tæt på Ringvejen, men eller er der langt til en by. 25 km vil jeg tro i bagudgående retning, så der bliver ingen shopping i dag, før jeg når frem til Buðardalur om 74 km. Jeg har stadig nogle bananer og en pakke rugbrød. Buðardalur skulle i følge kortet have 200 - 500 indb. så der MÅ vel være en shop
Jeg kom på værelse med alle pigerne. Det var fint. De siger ikke noget og går tidligt i seng. Så jeg har fået en god nats søvn. Men sig ikke, at piger ikke snorker - blot ikke så højt.
Planen er revideret. Hvis jeg skal op ad Kjölur ruten til Hveravellir, er der kun tid til at blive i Reykjavik én dag, og ellers står den på cykling hver dag. Så lad os se, hvad vejen og vejret er til.... Foreløbig gælder det Snæfellsness.
Kl. 9.10 er jeg tilbage på vejen. Desværre er der ikke en lille færge til cykler, der sejler over fjorden, så jeg skal helt ned i bunden og op igen på den anden side.
Næsten ingen vind og helt gråt. Faktisk fint cykel vejr. Allerede inden jeg er nået ned i bunden, bliver jeg passeret af den slovenske familie, jeg snakkede lidt med. De skal samme vej, men er jo i bil.
Kører lige ½ km ekstra efter broen, for der er en tank med restaurant og dermed toilet, og sådan ét kunne jeg godt bruge. Man kan lige så godt tage den luksus med man kan få.
 |
| Her i de mere befolkede områder er der ikke mere "Einbreid Brú" |
Bliver opholdt ret lang tid af snak. Først af nogle hollændere, der ikke ved, hvor de er. Jeg giver dem mit lasede cykelkort og tager det nye i brug. Så dukker nogle danskere op. Alle vil høre, hvordan det er at cykle her.
Vejen bølger pænt op langs fjorden. Ikke store stigninger og jeg når frem til der, hvor vejen drejer fra og op over halvøen. I følge kortet skulle det højeste punkt være 200 m. Vi går over til grus, men af god kvalitet.
 |
| Her skal jeg til venstre |
Lige først er der en del modgående trafik. Der bliver vinket og klappet i bilerne af mig. Hvor jeg på 1'eren bare er en irriterende forhindring, er jeg her et opmuntrende indslag på en vej, hvor man kører langsomt, for det er det vildeste, man kan vove sig ud i i en lejebil. Det er nemlig ikke en F-vej, så her må de godt køre.
Den første stigning er den stejleste, men bag den afsløres endnu én og endnu én, og så flader det ud, før der kommer endnu én og endnu én. Så er jeg oppe i første omgang, men langt fremme kommer en sidste - formoder jeg. Så skulle det gerne gå ned langs et vandløb resten af vejen.
Det var bare løgn. Denne vej går virkelig sine egne veje.
 |
| En mindre interessant vej |
Det eneste positive der er at sige om denne overgang er, at der dukker en stor sten op til frokost, der i dag kan nydes i det grønne. Én hvor cyklen kan stå op af, og hvor der i den ene ende er en fordybning til at sidde på. Men der er irriterende fluer.
Så fortsætter det det op og ned. Vandet er begyndt at løbe nedad, som vand jo gør, men vejen lader sig ikke lede af tyngdekraften, men bølger fortsat op og ned.
 |
| Dagens smukkeste view |
På en af bakkerne op er der en gut i en modkørende bil, der har albuen i vinduet. I det han passerer, ser jeg, at det er et aktion kamera, han holder. Så nu er mine anstrengelser blevet foreviget.
Netop som jeg er grundigt træt af denne selvbevidste vej, går den over til asfalt. Det var da altid noget.
.
 |
 |
|
| Man har vasket hvidt i dag | Netop ankommet |
Jeg er udmattet som efter 90 km, da jeg omsider når til Buðardalur. Man koncentrerer sig hele tiden, når man kører på sådan en grusvej af vekslende kvalitet.
Der er både tank, supermarked og cafeteria. Jeg køber en kop kaffe og en cookie og spørger om der er "refill". Nej, det er der ikke, siger ungersvenden.
Efter jeg har nydt min sukkulaði, som jeg valgte i stedet for kaffe, brokker jeg mig til ham, at han godt kan hilse chefen og sige, at med den halve kop man får, burde der være opfyldning.
Jamen man skal trykke to gange, for at få en hel kop, siger han. Nå, så har jeg da en halv kop til gode.... Så blander pigen sig og siger, at jeg kan fylde op, alt det jeg vil.
Tak for sukkulaði!
Der er ingen "warden" på campingen, de kommer forbi en gang i aftenens løb, er der én, der ved. Så da jeg har slået teltet op og har ligget og halvslumret en god halv time, går jeg over og køber ind og sætter mig til at skrive med endnu en kop - med opfyldning - sukkulaði. Der er oven i købet et stik ved et af bordene, så dér sætter jeg mig.
63 km