Dag 30 Vik - Kirkjubæjarklaustur

Til deres undskyldning ER man ved at opføre en ny toiletbygning, men hvorfor f.... stod den ikke klar til sæsonen?

Senere må jeg stå i kø for at komme til at tisse. Der er to kummer og den ene er ude af funktion. Lad mig komme væk.

Russeren i går ville så gerne snakke, men hans engelsk strakte ikke så langt, så jeg ved ikke, hvor meget, jeg forstod. Når man gik på pension havde man gratis transport og gratis lægehjælp og hospital. Det havde Putin sørget for. Datteren plejede at være deres tolk, men hun læste til læge og havde ikke kunnet komme med. Sønnen havde en drone med, og det er ikke den første, jeg har set. Ved Geysir var der ligefrem et skilt med forbud mod droner.

Selv er jeg udstyret med en telefon, et spejlreflekskamera med ekstra teleobjektiv og et aktionkamera. Telefonen havde været nok. Jeg er jo ikke journalist, selv om jeg elsker at rapportere fra disse rejser. Men her i Island har jeg ikke overskud til meget mere end at cykle.

Veksler nogle ord med en belgier. Han har en Helly Hansen bluse på, så jeg spørger, om han er dansker. Også i Belgien ser de danske serier som Borgen og Forbrydelsen.

Får omsider taget mig sammen til at skifte bremseklodser bag på. Der er et eller andet skævt, men det må slides til.

Kommer først af sted kl. 10. Der kører en fransk familie på 4 lige før mig, men jeg skal lige hen for at hæve penge i den eneste ATM i Vik. Det er Aron Banki som sædvanlig. Lige gyldigt hvilken bank man hæver i, betaler man et gebyr. Strengt nok, synes jeg, jeg betaler rigeligt gebyr hjemme.

Efter kortet at dømme bliver det en flad dag. Der er ikke megen vind, men den er imod - hvad ellers? Men den tager af, da jeg kører væk fra bjergene. Det ser ud til at blive en dag i det grønne. Bagude bjergene jeg har forladt, forude grønt og intet andet. Det er hovedsagelig lupiner, hist og her forskellige græsser.

Efter 24 km dukker en tilgroet lavamark op, og her er der utroligt nok en rasteplads ved et lille vandløb. Klokken er blevet 12. Det er alaska lupin, står der på en tavle. Tre græsser er også navngivet. Aha... man har sået dem for at binde sandet og undgå sandflugt - ser man det. Det er Myrdalssandet jeg kører over. Om ca. 10 km skal der komme et toilet

.

Bevoksede klitter af sort sand

 

41 km fra Vik kommer det så - toilettet og nogle borde og bænke, der er optaget. Ellers intet. Et sted i det fjerne ses noget, der må være Vatnajökull, men det er ikke til at afgøre, hvor skyerne begynder, og hvor isen ender. Vejen drejer og endelig begynder nogle bjerge at rykke nærmere.

.

 

De døde får

 

Myrdalssandet er blevet afløst af lavamarker. Så vidt jeg forstår nogle plancher er det fra Laki udbruddet i 1741. De har fået et overtræk af en grålig mos i ret tykke lag, men det varer åbenbart endnu flere hundrede år, før de næste arter kommer. Det er klart temperaturen, der spiller ind, men også lavaens sammensætning formodentlig. Jeg har i hvert fald set, hvor hurtigt de første arter kommer på Etna på Sicilien. Ganske få år.

For mig at se ligner de døde fårekroppe. Dynger af døde får. Er det her fårenes dødsrige?

De sidste km er seje, men det er først, da jeg har fået ringet hjem og slået telt op og sidder henne på restauranten, at jeg føler udmattelsen. Må have en cappucino og et stykke makronkage med flødeskum til en formue. Nu skal jeg hjem i teltet at ligge ned.

 

Dagens præmie

 

Nu kl. 18.30 har jeg endnu ikke ligget ned. Blev enig med mig selv om at gå i bad, før de alle sammen kommer væltende, og så satte jeg mig op for at skrive. Sidder her i køkken/opholdsrummet mutters alene. Dejligt. Byen - hvis man kan kalde den det - hedder: Kirkjubæjarklaustur

 

 

Det lokale vandfald - lignede en rutschebane