28.07.17
Det har været en fredelig nat. Mit værelse ligger i læsiden, så hvis vinden har tudet hele natten, har jeg i hvert fald ikke hørt det.
Der kom ikke andre, så jeg har haft værelset for mig selv. De eneste andre gæster er en spansk gruppe med en spansk guide/kok.
Jeg har revideret planen. Nu kører jeg skråt tilbage til Ringvejen og tager den langs sydkysten og ser, hvad der er at se.
Jeg fik da set Hekla uden skyer. Hekla, der med sine 1491 m er et af de højeste bjerge i Island. Dog overgået af "Den hærdebrede" med 1682 m og flere steder på Vatnajökull, men om det er med eller uden sne, ved jeg ikke.
Det undrede mig, at spanierne taler fransk her til morgen, men der er åbenbart også en fransk gruppe. Uden guide. Spanierne har øjensynlig forbud mod at vise sig før 8, for hvor alt foregik på spansk i går aftes, er det nu fransk.
Det var dyrt at overnatte her, 4.500 kr. Men så vaskede hun for mig, og lagde det oven i købet sammen. Det gav jeg 1.000 kr for i Akureyri, og så var det ikke lagt sammen.
Lader mig blæse tilbage til vej 30. Vinden er lidt på skrå, hvad der betyder, at jeg får den lige i ryggen på hovedvejen. Solen i øjnene og vinden i ryggen, hvad mere kan man ønske?
Det er ikke noget sindsoprivende stykke på dette store plateau. Her er stort set fladt og vejen går lige ud med et sving i ny og næ.
.
 |
| Man kan godt lære lidt sprog ud fra skiltene |
Nu ser jeg pludselig myrerne spæne langt fremme - på tværs af min retning. Det må være vej 1, og det var alt for tidligt - ha ha. Vinden skal først vende en gang sidst på eftermiddagen. Så nu bliver vinden lidt kedelig på vej mod Hella, men det blev da til 28 km i ro og mag
 |
 |
|
| Så var freden forbi... | ...og jeg måtte gå et stykke |
Jeg finder hurtigt ud af at kedelig er for vagt et ord. Livsfarlig passer bedre. Efter nogle hundrede slingrende meter, beslutter jeg at gå op over højdedraget og se, om det bliver bedre der? Vinden kommer direkte fra siden, og forsøger at skubbe mig af vejen. Jeg stritter imod, og når vinden så pludselig aftager et øjeblik, er det, jeg kommer til at slingre. Men det er ikke det værste. Det værste er, når jeg bliver passeret af en lastbil. Vakuummet bag den suger mig ud på vejen - og ud foran en evt. bil.
Efter at have gået 1-1½ km cykler jeg lidt igen. Kommer der lastbiler bagfra, stopper jeg. Men da jeg finder ud af, at Hella ikke bare er 12 men 24 km væk, og at der formentlig ikke er læ før dér, beslutter jeg at holde en frokostpause. En væsentlig faktor er også, at vinden, inden for den næste time, skulle gå ned fra 14 m/s til 9 og allerede kl.15 være vendt.
 |
| Sidste afkørsel mod Hekla |
Jeg kryber ned i grøften bag et autoværn og hygger mig med en brie. Der er dejligt her i solen.
Da jeg vurderer, at vinden i det mindste ikke er 14 m/s, kører jeg videre og kommer uden problemer resten af de 25 km til Hella, hvor der meget kærkomment er nogle borde og stole udenfor supermarkedet.
Da jeg kører fra Hella, vender vinden. Da jeg kørte ind i byen, var den NNØ, da jeg sætter i gang føles det vindstille, men så snart jeg er ude af byen blæser det fra S. Og en hel del.
Kommer dog uden problemer til Hvolsvöllur, der var tænkt som dagens endestation. Klokken er kun 16, så jeg satser på, at vinde en dag ved at køre de 21 km ekstra til én af pladserne ved Seljalandsfossen.
 |
| Læg mærke til snorkelen og systemet til ændring af dæktrykket |
Vejen er egentlig ret kedelig, men der er noget fascinerende ved ganske langsomt at bevæge sig forbi baggrunden. Baggrunden er fx Hekla, der ganske langsomt fjerner sig, mens nye mastodonter dukker op forude. Tindfjallajökull og Eyjafjallsjökull og bag dem Myrdalsjökull. Næsten alt vandet fra disse 3 løber bag om Eyjafjallajökull og ud i havet i form af elven Markarfljót, som jeg lige har krydset.Når frem til pladsen Hamragarðar. Fra mit telt har jeg udsigt til Seljalandsfossen, som jeg var henne ved på vejen. Man kan gå bag om vandfaldet - men ikke uden at blive våd, kunne jeg se.
Netop da tikker en meddelelse ind om et dødsfald i den nærmeste vennekreds. Det får omgivelserne til at blegne og sætter mig i trist humør.
87.40 km