08.08.17
En rolig nat for en gangs skyld. Der var en tysker, der stod og galede i går aftes et sted i nærheden, men jeg faldt heldigvis i søvn.
Var oppe 6.30 og kl.9 pakkede jeg teltet efter en sidste kaffe og lidt opladning af telefonen. Personalet skal på teambuilding og/eller fornøjelsestur til Seyðisfjörður og sejle i kajak, så måske får jeg dem at se senere i dag.
Det er virkelig en exceptionel plads efter islandske forhold. Det er byen, der ejer grunden og bygningerne, som så lejes ud til et firma, som driver den. Faciliteterne er begrænsede i forhold til størrelsen, men ikke mere end andre steder, og der er fremfor alt islandske ansatte.
 |
| Det er her jeg skal dreje |
Jeg holder første pause ved parkeringen ved vandfaldet. Der dukker en cyklist op uden bagage, og jeg spørger, om han har set vandfaldet? Ork ja, mange gange. I'm local you know. Nå, det må jeg nok sige, og så får vi os ellers en snak. Hans datter bliver færdig som sygeplejerske i Ålborg til næste år. Han skal besøge hende efter jul. Han plejer at køre helt til toppen, men nu er det første gang i et par måneder, så han vender her.
 |
| Farvel Egilsstaðir |
Men jeg kører videre til toppen. Holder vist 2 pauser mere. Hver gang er det bare om at få cykeljakken på, for vinden er iskold. Oppe på Fjaðarheiði skulle det være 8 gr. og her kan det vist ikke være mere.
 |
| Fik pludselig øje på min egen skygge |
Jeg må ofte forbavses over benene. Når de skal, så kan de. Der er aldrig noget vrøvl. Psyken kan have det svært, men aldrig benene.
Der bliver desværre mere og mere modvind og oppe i overgangen er den imod helt til jeg kommer til der, hvor nedkørslen for alvor starter, der er en parkering, hvor jeg spiser frokost.
Der kommer én og spørger til cyklen og til turen. Han visser sig at være ungarer, dem er der ikke så mange af. Cykler altid til arbejde.
 |
| Goddag igen Seyðisfjörður |
Det er med bremsen helt trukket, at jeg forsigtigt lister ned ad. Jeg slingrer noget, når jeg skal bremse ned med forbremsen alene, så det er med bremsen trukket hele vejen
På et tidspunkt bliver vinden lidt varmere.
Nu sidder jeg ved mit "eget bord" ved siden af teltet og lader mig varme af solen. Selvfølgelig har jeg fået lagt mig ved siden af tyskerne. Jeg havde ellers glemt alt om dem, men vi SKAL åbenbart være naboer, hver gang. Nu er det fjerde gang.
28.35 km
Flaget var på halv ved kirken og lidt efter forkynder klokken åbenbart at begravelsen er ovre. Da jeg har set begravelsesfølget forlade kirken, går jeg en runde i byen, den er ikke stor.
 |
 |
|
| Kirken udefra... | ...og indefra |
Er senere inde at se kirken. Meget stilfuld og enkel. Ikke for ingenting "Den blå Kirke", hvor der er koncert i morgen. Da jeg kommer ud, kommer præsten tilbage med bedemanden i rustvognen - som er hvid.
 |
| Islandsk rustvogn |
Så kører jeg ud langs fjorden, asfalten slipper hurtigt op. Jeg kører ikke helt ud. Tænker, at det sidste stykke nok er dårligere, for der er vist ikke mere beboelse.
 |
| Jeg ved ikke hvilken plante det er |
Da jeg kommer tilbage, er jeg dødtræt.
42,34 km