Rejsebrev nr. 0 30.06.02 Hurtigfærgen til Ystad
Alt var som man kunne forvente. Jeg vågnede tidligt og sov dårligt den sidste halvanden time. Stod op længe før uret ringede. Der var god tid. Tog det roligt. Men efterhånden som tiden gik var det som om der blev flere og flere ting der manglede at blive gjort. Så i vanlig stil var jeg 5minutter for sent på den, da jeg endelig fik låst døren en sidste gang. Mødte posten (Keld) ude på gaden og fik de sidste rudekuverter i hånden. Erfaringen siger mig at 5 minutter er svære at hente på en strækning på15 km. Men det gik over forventning. Ud fra mine små prøveture med bagagehavde jeg regnet med max. 15 km i snit, men uden særlig besvær holdt jeg over 22 trods en frisk vind skråt forfra. Så inden jeg så mig om nærmede jeg mig Rønne og havde stadig rudekuverterne i højre hånd. Ved en lyskurv fik jeg dem af vejen.
Men lad mig præsentere mig selv og mit projekt. Jeg er 53 år. Underviser på HTX i Rønne og bor i Åkirkeby. Er på vej på cykel for at tage turen fra Santiago de Chile til La Paz i Bolivia. En tur der er på min. 2500 km. Jeg regner med at køre 4000. Foreløbig sidder jeg på hurtigfærgen på vej mod Ystad for derfra at køre til Svågertorp Station og tage Øresundstoget til København. Det er torsdag og jeg skal først flyve søndag, så der er nogle dage til at foretage de sidste indkøb og finjusteringer. Hvad har jeg glemt? Pas, penge, billetter, hævekort, togkort... de skulle være der.. jo jeg kunne ikke finde ekstra-glassene til mine cykelbriller, en gul og en klar variant. Måske er de et sted, måske ikke - jeg må klare mig uden.
Jeg glemte vist at fortælle, hvor længe jeg skal være væk? 4000 km og 2 måneder. Det giver ca. 66 km om dagen. Det tror jeg, er realistisk også i det terræn, jeg kommer ud i. Men med hviledage kan det hurtigt nærme sig 80-100 km om dagen. Jeg følte mig allerede øm i røven 4 km udenfor Åkirkeby, men det var på det første stykke, hvor jeg forcerede voldsomt. Regnen pisker på ruderne her på færgen. Min tur er ellers tilrettelagt, så det IKKE skulle blive regnvejr. Med stor omhu har jeg valgt de tørreste egne i verden - så hvad ligner det? 01.07.02 Transit-hallen i Sao Paolo
Så sidder jeg pludselig lettere kvæstet i transit-hallen i Sao Paolo. Krydsede i nattens løb ækvator for første gang. Nu skal solen til at stå op i øst som sædvanlig, men i stedet for at bevæge sig sydover mod vest, skal den nu gå nordover! Lad os se om det passer? Det første indtryk af Brasilien er, at jeg pænt stiller mig i en kø sammen med alle de andre, og der kommer så en gruppe brasilianske kvinder og maser sig ind foran. Og da jeg finder herretoilettet forstår jeg udmærket portugisisk: toilettet er lukket på grund af rengøring. Jeg sætter mig pænt og venter på at rengøringsmanden bliver færdig - det er der INGEN andre der gør. Men det er vel typisk for sydlændinge?
Klokken er nu 7.05 lokal tid. Vi har på grund af tidsforskellen haft en uendelig nat på 12 timer. Solen står op ca. 6.30, så den går nok ned omkring 17.30 - nogenlunde som jeg havde forventet. Der tales stadig dansk rundt omkring ind imellem, men ellers skilles vandene her. Min ene sidemand skulle til Peru og min anden blive i Sao Paolo, så der er nok ikke så længe til, jeg bliver "Palle alene i verden". Det ser ud til at blive en smuk dag.