Rejsebrev nr. 5
Copiapó 13.07.02
Kl. 15.10. Nu sidder jeg så her på politistationen. Højre fortaske,
rygsækken og liggeunderlaget var væk, da jeg kom ned fra
Internet-stedet. Lort. Mig, der har berømmet deres hæderlighed her.
Idioten ved skranken havde lovet at se efter min cykel, der var
trukket ind i opgangen. Jo, tak for det!
Hvad gør man? På spansk? Spurgte forbipasserende om de kunne lidt
engelsk? En mand bed på. Gik med mig herhen og hjalp med at forklare
situationen. Og oversætte hvad der havde været i taskerne. Det kunne
have været værre.
Umiddelbart synes værktøj og ordbog og vandbeholdere at være værst,
for aftrækkersættet til kransene og egerne var vist flyttet over i den
anden fortaske. Og unbraco-trenøglen havde jeg i styrtasken. Men mit
UNDERLAG!!!
Kl. 18,50. Sidder på mit Recidencial og skumler. Det har dog været en
oplevelse. Betjenten der fik mig overdraget var ung og kunne intet
engelsk. Men vi havde fået oversat det meste, så det lykkedes mig at
få et officielt papir med stempel på, som bevis på at tingene var
anmeldt stjålet. Det eneste jeg siden har opdaget mangler er opladeren
til mine kamera-batterier og 4 batterier, som desværre var flyttet
over i den stjålne taske. (Jeg har en plan over, hvordan tingene var
fordelt fra starten - Gud ske lov for det). Måtte hjælpe betjenten
lidt med stavningen... på spansk! Da jeg bagefter spurgte efter et
residencial, ville han absolut følge mig derhen, det var 200 m henne
ad gaden, men jeg måtte lige vente lidt. Det viste sig, at han lige
skulle have kasketten på! Mindede om en sergeant, da jeg var soldat.
Jeg havde medlidenhed med dem begge.
Men lad mig resumere: en fortaske (bliver nok svært kun at køre med
én!), blandt værktøjet min dejlige bidetang fra mormor og ekstra
bremseklodser. Jeg tror ikke der er noget vitalt værktøj, der mangler.
Det jeg bruger regelmæssigt havde jeg andre steder. Men kædeadskiller,
svensknøgle, unbraconøglesæt, nipplenøgle... jeg prøver at komme i
tanker om, hvad jeg egentlig havde. Den fuldstændige plan lå i
rygsækken, som er væk, men... jeg har sendt den som e-mail til mig selv
for tilfælde som dette, så den kan jeg få i morgen. Men videre:
vandbeholdere, forbindskasse med solcreme og fugtighedscreme,
malariapiller, vandrensepiller, kort over Bolivia og Argentina,
mavetaske (som jeg engang har købt i Frankrig - suk), den dejlige
lille sorte bluse, som jeg fik af Jon til jul, løbebukser, lange
cykelbukser, håndklæde, min dejlige Ventour cykeljakke, 10 m flagline,
bred tape, min nyindkøbte gasbrænder (ekstra beholderen har jeg
endnu), rygsækken, krus, Lonely Planet Chile, ordbogen,
liggeunderlaget + diverse madvarer -
og toiletpapir, som jeg håber de altsammen får galt i halsen.
Dette er en storby. Værelset koster næsten det samme som sidst, men
uden bad og toilet. Til gengæld er der TV. Nu vil jeg se lidt TV og
trøste mig med Santa Rita 120, hun har fået 3 medaljer.
Copiapó 14.07.02 12.19 km
Det er søndag morgen, klokken er 9.00. Byen er død. Fuldstændigt
overskyet. Har fået den ide i nat, at jeg vil lave en efterlysning.
Plakater til at sætte op. Dusør udloves. Politiet er ikke til noget.
Hvor er de det? Men jeg må have fat i en engelsktalende til at hjælpe
mig. Går lidt på udkig efter egnede emner. Uddannelse kan som regel
ses på folk.
Finder en ung mand, der kan lidt. Forklarer på engelsk/spansk min
plan. Han forstår, men mener en avis er løsningen. Forklarer mig, hvor
avisen "bor".
Finder det. Der er lukket i dag. Her hedder det ikke 'periodico' men
diario' ligesom dagbog. Det er en lokal avis for området kan jeg se.
Denne mulighed lægges foreløbig på hylden. Måske må jeg blive nogle
dage? Kom forbi kirken før. Så lige ind - der var messe. Nu er den
slut. Folk er på vej ud. To pænt klædte herrer står og snakker, og jeg
spørger dem, om der er nogen her, der kan engelsk? Nej, det er ikke
nødvendigt, er svaret. Og det har de jo helt ret i. Hvad laver jeg
også her uden at kunne mere spansk? Her klokken 9.45 er solen ved at
sprede skyerne. Alle vil gerne snakke, men ingen kan engelsk. En mand,
der venter på en taxi, (de kører faste ruter ligesom busserne, erfarer
jeg) får jeg en længere snak med. Han spiller pelota, et spil, der
vist er specielt for de
spansktalende lande. Får den ide, at det store hotel, hvor jeg aldrig
kunne finde på at bo, må kunne hjælpe mig. Også her hører man gerne på
mig, og jo - direktøren kommer ved frokosttid - han skulle kunne
hjælpe mig med teksten til min plakat. Vi får se.
 |
 |
|
| Det frivillige brandkorps' parade | Har den virkelig været i udlandet? |
13.30. Nu er efterlysningen med tilbud om findeløn (direktøren syntes
ikke jeg skulle sætte noget beløb på - utvivlsomt rigtigt) med samt
billede af den forsvundne taske (hvad skulle man gøre uden et
digitalkamera) sat op udenfor internet-stedet. Det eneste jeg mangler,
er at finde ud af om jeg kan få det i avisen, uden at det koster en
formue. Der var lukket tidligere, men den er udkommet i dag, og er det
et dagblad, og det skulle det være, skal de vel lave morgendagens avis
på et tidspunkt. Sidder nu på torvet i skygge og ser byens (frivillige?)
brandkorps marchere til tonerne af 'Lili Marleen'. Man elsker åbenbart
parader her. Det er mindst tredje gang, jeg oplever det. Nu kommer
specialisterne med tænger, save m.m. til at klippe biler op med. Og nu
kommer aspiranterne, de mindste må være 7 år! En enkelt ambulance lader
lejlighedsvis hornet lyde og to brandbiler afslutter.
Hoteldirektøren var ikke ligefrem nogen ørn til engelsk, men han fattede
klart hvad det gik ud på og lavede det om til en stil, man bruger her og
forkortede det i fald det skal i avisen.
Nu kommer en redningsvogn, det var ikke slut endnu. Og nu kommer en hær
af brandbiler, hvad vil de gøre, hvis der bliver ildløs et sted nu? Så
vandvogne, ikke drikkevand står der på siden. Og endelig clou'et: en
vogn med en dampsprøjte fra 1800 hvidkål. Skinnende flot eksemplar. Det
var så det, folkefesten opløses på et øjeblik.
14.05. Har været på avisen. Der så stadig lukket ud, men tilfældigvis
var en mand ved at banke dem op. Blev netop lukket ind af en dør. Den
blev ikke lukket helt til. I tre spring henne og skubbe den op og med
mit nye papir i hånden var det noget lettere at gøre sagen klar. Som jeg
havde håbet. De ville lave en artikel om det i morgendagens avis. Jeg
blev fotograferet med billedet af den forsvundne cykeltaske. Skulle ikke
koste noget. Lettelse. Afslapning. Nu har jeg fred i sjælen. Jeg har
gjort, hvad jeg kunne, og kan nu kun vente og håbe. Tror ikke på noget
resultat, men hvem ved? Har planen klar for den videre tur. Må blive et
par dage, i hvert fald i morgen med. I negativt fald køber jeg et par
elendige fortasker, jeg har fundet. Finder ud af, hvordan jeg kan låse
dem fast, så de ikke kan falde af. Køber et elendigt underlag, jeg også
har fundet og et nyt gasblus - igen. Har allerede købt en billig rygsæk.
Er gået ind for at spise frokost. Hører noget, der lyder som Don McLean,
der synger "It don't matter to me', dejligt nummer. Tjeneren ved ikke,
hvem det er, men en gæst mener, et er George Michael. Ham må jeg vist
lytte lidt til ved lejlighed. Savner musik jeg har lyst til at lytte
til. For her er musik næsten overalt til enhver tid. Jeg har læst, at
Bolivianerne skulle være meget støjende. Jeg troede ikke, det kunne blive
værre – det kan det sikkert. I supermarkedet måtte jeg stå stille og
lytte til én, jeg ikke kan huske, hvad hedder, der sang: "Sing it you're
the pianoman", passende til mit humør, sentimentalt.
Stedet her er lidt burgeragtigt. Moderne. Her kommer forældre med deres
børn. Pludselig vinker en dreng til mig fra et andet bord. Vinker igen.
Hvor har jeg set ham? Må være ham, der hjalp mig med udprintning af foto
her til formiddag. Jeg er ved at blive kendt her i byen. Bare vent til i
morgen!
I går aftes fandt jeg et typisk chilensk billigt spisested. Fik en
3-retters menu + øl for 2.100. Først 'Cazuela', en suppe, men med en
stor kartoffel og et stort stykke kød. Fås i flere udgaver. Så en
hovedret, fisk og ris valgte jeg. Sidst en 'postre', en slags
ris-a-la-mande med en karamellignende sovs. Virkelig noget for
slikmunde. Kunne dårligt spise op. Nu får jeg en 1/2 m høj burger med
noget lækkert kød og tomater, bønner og nogle særlige chilenske pebre.
Et nyt begravelsesoptog. Først en hvid rustvogn smykket med blomster.
Bagefter gående 40-50 mennesker. Ser fattede ud. Så en række biler, men
ikke så mange som sidst. Der spilles skak her på Plaza'en. De elskende
sidder på bænken overfor. I morges vaskede én sig i springvandet. Her er
en del hjemløse eller rejsende eller begge dele. Nogle lå i deres tæpper
udenfor kirken i morges. Der er en del rygsækrejsende. Nogle
almindelige, andre af den usoignerede type, som vel også er hjemløse,
eller på evig
vandring. Passerede én gående på vej op over et af passene forleden. Med
en vanddunk i hånden. Kun få klæbende tiggere - i La Serena bl.a. De
kommer med deres små grædende børn, men går alligevel hen og køber
cigaretter for pengene. I morges bad en mand om nogle få mønter til
morgenmad. Jeg er også sulten, sagde jeg - på spansk. Det grinede vi så
lidt af.