Rejsebrev 11
Søndag 31.01.11
Endelig en fridag. Ikke at jeg har savnet det, men måske trængt til den.
Er oppe lidt over 7. Der er en larmende vej lige udenfor. Dejligt bad og
morgenmad. Svenskerne var vist gået i byen i går, jeg har ikke hørt dem
siden. Vejret ser godt ud, lidt blå himmel. Jeg er lidt for længe om at
komme i tanker om, at jeg skal vaske, men der er stadig én maskine
ledig. Bunken var lagt klar, men vaskepulver? Ahh... der er en lille
forretning med hvad man har brug for? Ganske rigtigt, en lille (meget
lille) pakke Persil for 3€90, den tager jeg. Når at få beslaglagt
maskinen og i med tøjet.
 |
 |
| Zell am See set fra campingpladsen | Vaskedag |
Da jeg kommer tilbage til teltet, kommer faderen fra i går og spørger,
om jeg har lyst til en tår kaffe? Han tilbyder mig sin stol og sidder
selv på køleboksen. Han er vel i 50'erne og arbejder på
Storebæltsforbindelsen. Datteren er sød og snusfornuftig og en 9-10 år.
Vi har det vældig hyggeligt til de vil i vandet og jeg skal finde min
tørresnor. Jeg finder aldrig snoren, men klarer mig med mine barduner,
jeg ellers aldrig bruger. Alt kommer ud i solen selv inderteltet. Nu er
alt igen på plads og trods spredte skyer er solen der hele tiden.
Snakker lidt med nogle danskere, der skal hjem i morgen efter 8 uger
forskellige steder. Jeg får et vandrekort over området, der ellers var
smidt ud. Jeg kunne også have arvet Jordens Søjler, men de var for tunge
at køre med.
Mine cykelhandsker er og bliver væk. Jeg havde troet, at når alt blev
tømt, ville de dukke op, men nej. De var da også godt slidte.... Og min
ene pedal er knækket. Jeg syntes nok den føltes så underlig fra tid til
anden. Det er yderbøjlen der er knækket i det ene hjørne. Mon ikke jeg
når Wien alligevel?
En times Wi-Fi koster 2€, det skal vente til i morgen før jeg kører.
Jeg snakkede også lidt med svenskerne. Hellere holde sig gode venner med
folk. De er søde nok, de to ligner store lidt klumpede drenge - og så
har de købt sig nogle tyrolerhatte...
Nu vil jeg i vandet, hvad skulle jeg ellers slæbe badebukser med for?
Martin (det ved jeg nu) og Josefine er der, så jeg kan efterlade
styrtasken med formuen og kameraet i sikre hænder. Bunden er ikke så
lækker, men hvad, vandet er fint nok og ikke så koldt.
 |
 |
| Josefine | Byliv i Zell am See |
Dagen går og jeg kommer ikke nogen steder. Gross
Glockner Hochalpenstrasse som jeg havde overvejet hjemmefra er ude af
billedet. Det er vist over 2000 højdemeter. Jeg har brug for hvile -
ikke anstrengelse. Men en anden gang...
Snakker med endnu et hold danskere, som er kommet her på motorcykel -
med påhængsvogn! Det har jeg ikke set før.
Det rene tøj ligger nu pænt foldet sammen. Jeg er snart klar til at
drage videre. Pedalen er knækket, fordi en af de 4 skruer, der holder
rammen er forsvundet, så under de omstændigheder har den ikke kunnet
holde til mit tråd op ad bjerget. Jeg havde nogle skruer med, ganske
vist med et andet hoved, diameteren er god nok, men gevindet er ikke det
samme. Måske kan jeg finde en erstatning her et sted?
Her til aften er jeg kørt ind til byen. Den er ret hurtigt overset. Det
mest fremtrædende er Grand Hotel, der afbryder søpromenaden - der må man
gå udenom.
Jeg finder en italiensk restaurant (hverken kokken eller ejeren er
italienere erfarer jeg siden), som har Pizza Siciliana, som er en
variant af Pizza Napoli. I dette tilfælde med hvidløg, oliven og
ansjoser. Jeg får afsløret hemmeligheden med de mange muslimer. Alle
danskerne har snakket om dem. Har du set alle de tildækkede muslimske
kvinder? Hos mange er øjnene knap synlige! Og det havde jeg faktisk. Den
første oppe ved Krimml Wasserfall. Da tænkte jeg, at det da var dejligt
at se, at den slags også tog på ferie. Jeg kan huske, at hun tog
billeder med sin mobiltelefon. Senere så jeg flere på vej gennem byen.
Men at så mange skulle være her på ferie, mener danskerne ikke kan være
tilfældet. Men det er det i følge servitricen. De fleste kommer vist fra
Dubai og er på bryllupsrejse. De kan vist godt lide det kølige klima og
regnen. Ja, vi vil vel alle gerne se noget andet i vores ferie...
 |
 |
| Grand Hotel har deres EGEN strandpromenade | Mine danske venner Martin og Josefine |
Da jeg kommer tilbage til teltet er Martin og Josefine ved at skulle
spille casino. Vi skal lige have et prøve spil. Det tager tid så det
bliver kun til det ene. Jeg vinder kortene men taber på point.
ca. 10 km