Rejsebrev 7
Onsdag 27.07.11
Klokken er ved at være 12 og jeg er ikke kommet længere end Blüdenz. Fik
renskrevet rejsebrev fra 7 til 8, hvor morgenmaden begyndte.
Spiste med Hans, australieren, og vi kørte sammen mod centrum, hvor han
udpegede vejen, jeg skulle dreje til venstre af. Jeg ville selv have
troet, det kun var til motorvejen. Gav hinanden hånden i farten, han
skulle videre gennem Lichtenstein til Schweiz.
Vejret er blevet rimeligt, men det skulle blive regn i eftermiddag - øv.
Samtlige byens kirkeklokker ringer mig ud af byen. Så deler vejen sig,
137 km til Innsbruck ad motorvejen, 144 km over Arlberg passet - min
vej.
 |
 |
| Foreløbig er det fladt nok... | ...men er det virkelig muligt at komme igennem? |
Det stiger støt og inden længe er det slut med den store klinge. Der
kommer mindre, stejle stigninger, men det flader hver gang ud igen.
Jeg standser og spiser en "Linzen-stange" - der skal kalorier til.
Første flaske er tom. Fra km 40 til 41,5, hvor jeg når Wald am Arlberg,
er det sejt. Så hviler jeg lidt i solen. Alting er smukkest, når solen
skinner. Desværre er det også varmest!
Motorvejen er blevet "hel" igen, på et tidspunkt var der kun ét spor i
hver retning. Jeg har passeret en enkelt tunnel på 350 m. Det går opad
med 10 km/t lige nu. Det er en perfekt hældning. Op skal jeg jo. Til
1800 m og jeg er lige nu nået til 950 m. Nej 1800 passer faktisk ikke. I
følge planen skal jeg kun til Stuben, før de afgørende hårnålesving op
til passet.
 |
 |
| Passet er da heldigvis åbent... | ...og tunnelen er bare lang |
I Langen am Arlberg er der en station og så må der vel være toilet og
dermed vand, jeg er ved at være udgået? Det er der og en kaffeautomat.
Jeg lægger 1€ i og får en cappucino og 2 x 50 cent. Jeg tror lige, jeg
tager én til... Og toilettet var gratis... Og cappucinoen smager
virkelig af noget... Det regner mens jeg sidder her i tørvejr. Næste
gang glemmer maskinen at give penge tilbage...
Så kommer prøvelsen - en pastunnel på 1020 + 835 m's længde og pludselig er der
masser af trafik - der har været en afkørsel fra motorvejen, alle skal
åbenbart have det smukke stykke med til sidst? Der er kun ét spor i hver
retning, men der er et fortov, der er bredt nok til at cyklen og jeg
lige netop kan være der. Og der er 20 cm kant ned og 30 cm til den hvide linje, så det går fint - jeg trækker igennem.
Det er rart nok at komme til at bruge benene på en anden måde, men det
er så stejlt, at højre arm har svært ved at klare det. Jeg må skiftevis
holde den bøjet og strakt. Selv om jeg har prøvet det her før, er det en
skræmmende oplevelse, der kun overgås af at CYKLE på VEJEN, baglygte
eller ej. Lyden er øredøvende, når der kommer en bil - hvad der gør
ustandselig - og når den har passeret, lyder det som om, der kommer én
til. Lyden bliver kastet frem og tilbage i røret.
Da jeg ENDELIG kommer igennem - jeg kan cykle det sidste stykke, der er
galleri (de 835 m), hvilket vil sige, at der er åbent til den ene side, her er
fortovet bredt nok til at jeg tør - ser jeg at der vist var en
vej/cykelsti udenfor men det fremgik overhovedet ikke. Måske er det også
kun en redningsvej?
 |
 |
| Galleriet fører til passet mod nord... | ...men jeg skal bare ligeud |
Måleren siger 1320 m og jeg har kørt 52.15 km og jeg sidder på en bænk
og ser op på hårnålesvingene, der ender i et galleri det sidste stykke.
Jeg holder en pause efter 500 m - bare kort. Efter 1 km må jeg stoppe
for at få pusten. I følge højdemåleren er jeg kun steget 80, altså 8%. Er
det højden, der gør sig gældende? Jeg kan ikke få vejret.
Det var ikke mig, der skulle igennem galleriet, det var til passet
nordpå, jeg skal om jeg så må sige "bare" fortsætte ligeud. Men det
flader ud. Det er vidunderligt igen at kunne køre 8 km/t uden at gispe
efter vejret.
Jeg standser en sidste gang. Nu kan jeg SE restauranten på toppen. Det
begynder at regne - hvad ellers?
 |
 |
| I det fjerne er toppen... | ...og her er jeg så |
16.40 er jeg fremme. Måleren siger 1740 m, det var vist 1800 - ja, det
står deroppe. Nu kan den blive justeret.
Det regner mere og mere. En ung mand med bagage skal have taget
billeder, så jeg får også taget nogle.
Det var virkelig en prøvelse, nu venter jeg på at regnen skal høre op.
Det er koldt, så jeg går indenfor, hvor der er en souvenir shop til den
ene side og en restaurant til den anden. Jeg ser en ledig stikkontakt,
hvor kamerabatteriet lige får et boost på et kvarter. Jeg var for nærig
til at give 500 kr. for et ekstra originalt Sony batteri. Dumt.
Jeg leder efter regnbukserne. De er ikke mere øverst, hvor de burde
være. Opgiver at rode alle taskerne igennem og begynder nedkørslen. Det
regner ikke så meget, men med den fart bliver det alligevel til noget.
Jeg kører ikke over 40 km/t, det er for farligt. Jeg kommer ned til Skt.
Anton. Der er et info-hus, der er åbent. Der er varmt og en bænk, så der
spiser jeg aftensmad. Jeg er blevet voldsomt sulten efter anstrengelsen.
Jeg spiser et godt brød med ost og marmelade. På toppen spiste jeg en
banan og en bolle.
Kører videre i jagt på en campingplads. Desværre er jeg ikke blevet
klogere. Jeg tror, jeg har set 3 pladser med lidt mellemrum. Da jeg
kører ned ved den første og det koster 13,50€, kører jeg igen. Hans
havde betalt 8 - 8,50 og 12! hvad han mente var for dyrt.
Da jeg lidt efter gransker kortet, er der ikke flere, altså begynder jeg
at se efter et "vildt" sted at slå op. Der er ingen plane steder andet
end lige ved vejen. Ingen sideveje, bare stejle dale.
Jeg kører hele vejen til Landeck, hvor jeg krydser over floden mod
hospitalet, hvor jeg i stedet drejer til venstre og kommer forbi et
rensningsanlæg m.m. Til sidst bliver vejen for smal til alm. trafik og
lågen er åben ind til en fold, eller hvad det er. Det er ikke lige hvad
man kunne drømme om. Til den ene side jernbanen, hvor flere godstog
tordner forbi. 50 m væk fører motorvejen over dalen. 20 m væk står der
højspændingsmaster og 50 m væk bruser floden. Det sidste er OK. Der
lugter voldsomt af dyr.
Her kl.22 begynder det at regne - igen. Ingen overraskelse.
99.40 km
15.3 km/t
45.3 km/t
6:29:09 tim