Rejsebrev 3
Lørdag 23.07.11
Jeg får fulgt op på dagbogskrivning, nyhedslæsning, tour de france m.m.
i løbet af morgenen.
Senere viser Angela mig rundt i byen. Hun har også nogle ærinder.
Alpirsbach tager sig ud fra sin bedste side: solen skinner overvejende.
Det er en meget hyggelig by, der nu viser sig nogenlunde at svare til
det indtryk jeg har haft fra Google Earth. Det er svært at få indtryk af
højdeforholdene, når man bare ser det hele oppefra. Dalen er nok noget
smallere end jeg havde troet. Det mest spektakulære er nok besøget i
biografen. Hun er afløser som filmforeviser, billetdame, sliksælger m.m.
i en lille biograf indrettet i en del af klosteret, der absolut er byens
vartegn, og har derfor nøgle. Der er vel 40-60 pladser. Jeg ser prisen
er 6 €. Det er ikke dyrt.
 |
 |
| Kloster biografen | Klosteret i Alpirsbach |
Vi møder Johannes på vej tilbage. Han har travlt med at gøre
klar til håndværkere, der skal komme og arbejde på huset, mens han og
Angela er væk. De rejser på ferie i morgen aften. Det er faktisk lidt af
et tilfælde, at det overhovedet lykkedes at mødes. Det var kun fordi jeg
ikke kunne få cykelbillet andet end denne onsdag. Oprindelig ville jeg
have været af sted på mandag.
Moderen har gang i alt muligt. Det er jo hendes barndomshjem og hun har
arvet ikke bare huset men også de forskellige erhverv der fulgte med:
produktion af æblemost, der dels bliver til alm. saft, dels gæres til en
6%'s most. Det er en 800 l tank hun tapper fra når kunderne kommer, så
det er anseelige mængder. Desuden høster de hø på forskellige enge. Hø
der stakkes i baller på loftet i garage/ladebygningen og derefter pakkes
i mindre enheder til kaninfoder og lign. Loftet er FULDSTÆNDIG proppet i
øjeblikket. Og så er der skoven. Hun har skov på begge sider af dalen.
Den forsyner så også huset med varme. Alt dette kan hun ikke selv
overkomme, så faderen og Angela og hendes bror hjælper i et vist omfang.
Men det er faktisk et fuldstidsjob.
Om eftermiddagen cykler jeg en tur på den anden side af dalen i forhold
til i går. Det går sandelig stejlt opad. Arlberg pas kan vist godt gå
hjem og lægge sig. Det tager vel 45 min at kæmpe sig op til en landsby
der hedder Schömberg og skulle være den smukkeste i delstaten. Den er en
udpræget skuffelse. Jeg ser intet specielt i den, men nedkørslen, der
stort set varer 14 km igennem noget der hedder Rheinerstal er smuk.
Stejlt op og så mere roligt ned over en lang strækning: perfekt. Det er
sådan jeg forestiller mig mine to kommende pasovergange i Østrig bliver.
Der skal jeg bare nedad 100 km eller mere.
 |
|
| På vej op mod Schramberg | Rheinerstal |
Jeg har fået vasket tøj og sætter senere teltet op. Jeg skal bare huske
at den lange bue skal være i midten ellers er det 'a piece of cake'.
Moderen er syg for at vise mig, det hun synes er det bedste i Alpirsbach,
ja i hele verden sikkert. Og hun skal op for at aflevere en kage, hun
har bagt til nogen, der skal have barnedåb i morgen, så jeg tager med.
Normalt ville vi være gået direkte op ad bjerget her bag ved, men det er
der ikke tid til, så vi kører i bil derop. Højt deroppe har hun både
skov og eng, og ved engen er der et lille hus hendes bedstefar har
bygget. Det er dog ført up to date siden. Og fra den ene ende af engen
er der udsigt til en del af Alpirsbach. Jeg kan godt se, der er smukt.
Hun underholder mig med alt om skoven. Hvilke træer der er færdige og
skal fældes. Om angreb fra biller og rådyr. Hvilke forskellige slags
graner der er. Fichte er rødgran ved jeg nu. Heldigvis har der været
angreb af typografer (billen) i Rudeskov, hvor de nu skal plante Douglas
gran i stedet på et stort område ved St. Stubbe Sø, så jeg er ikke helt
uvidende på dette område.
 |
 |
| Huset på Hinterer Weg... | ...og den gamle og den nye lade |
Hun snakker og snakker - det er hendes hjerteblod. Vi kommer dog
omsider ned igen hvor Angela og Johannes allerede er i gang med
aftensmaden. Bare brød m.m. Endelig dukker så faderen op, der Walter. De
har tre huse i alt. Ét i Willingen der er lejet ud, men hvor de selv har
nogle værelser i kælderen. Det de "rigtig" bor i i Donaueschingen og så
dette, hvor moderen er ofte. Så der er noget at se til. Han er leder af
en landbrugsskole, men har vist mindst et halvdagsjob med alt resten.
Vi ender aftenen med at dele en flaske spätburgunder, tysk rødvin, som
jeg har smagt før. Min tyske ven Burghard havde en flaske med da han
besøgte mig på Bornholm.
Den er god. Ikke så kraftig som mange franske vine. Mere som danske? Jeg
har ikke så mange erfaringer, men den minder om den fra Ll. Ladegård på
Bornholm.
I morgen skal jeg videre. Det bliver rart med lidt fred og ro. Det er
trættende at være gæst i så lang tid.
35,32 km
14.1 km/t
48.0 km/t
2:29:18 tim