Rejsebrev 15
Torsdag 04.08.11
Det regner støt og vedholdende. Det har det gjort hele natten og der er
intet tegn på at det holder op. Klokken er 7.30 og jeg må gøre noget...
Går i bad, spiser morgenmad og pakker sammen. Det regner ikke SÅ meget,
da jeg kører, så jeg undlader regnovertrækkene.
Får købt ind i et Penny Markt og det holder efterhånden op med at regne.
Det er lunt nok til at køre i shorts og sandaler. Tyskeren fra i går
ville vente på at det blev tørvejr, så han er bagude. Jeg har arvet en
lille bog over strækningen Passau - Wien fra to tyskere, der grundet
tidsmangel kører en anden vej. Super!
Der er masser af cyklister på stien. Jeg har besluttet at blive på
venstre bred. Et sted er 4-5 stykker standset, jeg farer forbi - også
forbi et skilt - der stod vist "Ende der Radweg". Jeg bremser og bakker.
Jo, virkelig. Det er et officielt skilt. Man skal over med færge til den
anden side. Færge er måske så meget sagt, men båden kan da tage de 5
personer og cykler, der er med. 1€50. Havde jeg kigget nøjere i min nye
bog, havde jeg kunnet se det. Men nogen havde sagt, at man kunne køre på
begge sider uden at specificere det nærmere.
Til den anden side, hvor er vi så? I Østrig. Her var der sandelig ingen
kontrol!
Kommer i snak med forskellige undervejs. Flere er af uransagelige grunde
fra Stuttgart eller deromkring. Først en lærer, der er sammen med konen
og et andet par. Senere 2 mænd, som jeg nu ved hedder Bruno og Helmuth.
De er på vej til Istanbul - også med telt.
Vi skilles, da man kan krydse til den anden side ved et kraftværk. Det
er kortere på denne side, men jeg må så køre på hovedvejen de sidste 10
km. Der er ikke så meget trafik, så det går.
Jeg når frem til Linz ved 16-tiden. Finder hurtigt hovedstrøget og en
turist-info. Har to spørgsmål: Hvor kan jeg hæve penge, og hvor kan jeg
købe en coffee-to-go? De skilter ikke ligefrem med det i banken, men
fortæller da gerne hvilken af de to maskiner, jeg skal bruge. De er inde
i banken og de lukker 16.30. Godt jeg nåede det.
Jeg sætter mig med kaffen og mine nye kager ved et springvand og nyder
at være nået frem. Det gik strygende.
Kører lidt rundt i byen. Campingpladsen er 4 km videre mod Wien, så jeg
kører ikke tilbage hertil. Det er en hyggelig by meget større end Passau.
Den ligger på begge sider af floden og jeg undrer mig over, hvordan man
kan have én by i to forskellige lande? Det er ikke gået op for mig at
begge sider for længst er blevet østrigske. Det var nok dér, vi blev
sendt over med færgen....
Finder hen til domkirken, hvor man hører orgelmusik indefra.
Organisten øver sig. Der er nu noget særligt ved den umådelige lyd sådan
et orgel kan give fra sig. Fra de fineste små piber til de dybe brøl fra
bassen.
Inde i kirken er der et projekt, der hedder: "The tower eremit". I en
"kasse" i kirken, ser man gennem vinduer ind i eneboerens kammer. Der er
en briks til at sove på, et lille skrivebord, en stol, en vask og nogle
kogeplader. Jeg tager forsigtigt i døren uden at nogen ser det. Den er
låst. Det var ellers lige, hvad jeg havde brug for for natten.
Finder ud til campingpladsen. De to Istanbul-farere er der allerede.
Senere kommer også tyskeren fra Berlin - ham snakker jeg engelsk med. De
andre to snakker kun dialekt.
Pladsen er ikke ret stor og folk bliver ved med at komme, så der er
efterhånden trangt. Det ligner en sigøjnerlejr, men her går ingen
forgæves, vi kommer hinanden ved.
Nu er den 21.45 og jeg sidder egentlig i restauranten, der er ikke andre
steder, man kan sidde og skrive ved lys. Han spurgte, om jeg skulle have
spisekortet, jeg sagde, at jeg egentlig bare havde brug for lys. Det var
i orden.
Til gengæld får man kun 3½ min for 50 cent i badet. Ikke noget med at
tænde og slukke som det andet sted, det er bare om at blive færdig. Det
er jeg også -helt - for i dag.
105.02 km
18.0 km/t
33.8 km/t
5:50:03 tim