Rejsebrev 14
Onsdag 03.08.11
Der skal komme to stigninger på strækningen til Passau. Den første går
lige på - og hårdt. I følge miniaturegrafen i folderen overgås den kun
af Schwarzach stigningen i stejlhed. Det passer, men op kommer jeg. Der
holder en vældig masse biler på en mark, hvad mon der sker?
Verdensmesterskab for islandske heste, hvad det så end går ud på? Ser
man det. Der er også danskere med.
Nu skal der formodentlig komme en lang nedkørsel til Ach, som i hvert
fald har efternavnet "an der Salzach", så den ligger vel ved floden? Og
så tager vi fat på den afsluttende mindre stigning?
Der viser sig nu at være 3 opstigninger i dag. Den midterste var nok
ikke så mange højdemeter, som de andre?
Jeg kører meget på små fine asfaltveje gennem mørk skov. Meget mørk når
man kommer ude fra markerne med sine solbriller på.
Nu sidder jeg og spiser ved floden. Det er ganske vist en anden flod -
eller nej, det er det egentlig ikke. Er de forvirret? Det var jeg. Jeg
skulle komme til Braunau an Inn, hvad der jo passede med, at jeg kørte
op fra Salzach for at komme ned til en ny. Men Inn burde ligge til
venstre for Salzach...
Det gjorde den så også, men Salzach er ophørt med at eksistere, da den
løb ud i Inn. Den donerer ganske vist stadig vand til fællesskabet, men
navnet er væk.
 |
 |
| Langs floden - det er stadig Salzach... | ...men her løber den ud i Inn |
Jeg sidder altså og ser ud på Inn og mærker en brise afkøle mig, hvad
der godt kan behøves for det er endnu en varm sommerdag. Her er
vidunderligt. For en gangs skyld ingen larmende hoved-eller motorvej.
Intet skramlende tog. Før var der den fjerne lyd af en kirkeklokke, og
et fly passerede højt oppe.
Her er øde. I de 20 min jeg har siddet her, har der passeret 4
cyklister. Vejen går oppe på diget, det er bare 2 grusspor med græs i
midten.
Dagen går, jeg kører mest diget langs Inn, nogle gange nede bag det.
Afløst af togter over majsmarker og gennem skov.
I en by spørger jeg mig frem til et Penny Markt og får provianteret. De
har kun Ritter Sport i gigantstørrelse og variationerne på Ritterområdet
er små i Østrig: marcipan, vollnuss og nougat. Denne gang er der yougurt,
den tager jeg.
I starten er det småt med trafikken, men efterhånden bliver den
livligere. Nogle gange finder jeg nogle at holde hjul på - lidt diskret.
Sætter som delmål at skulle have kaffe og kage i Obernberg, hvor meteret
skal stå på 74 km.
Standser kort før ved et fugletårn. Jeg har jo købt en billig kikkert.
Der er en morsom vadefugl, der spæner rundt efter noget jeg ikke kan se.
Det er en hel dans, den opfører. I øvrigt har kikkerten kromatisk fejl.
Der er regnbue i det helt hvide.
Glenten eller hvad det nu er for én er ikke afbildet på tavlen, så hvad
det er for én, finder jeg ikke ud af. Ligner en rød glente.
 |
 |
| Alene på floden | På konditorei i en farvestrålende by |
I Obernberg finder jeg ét konditori, hvor de oven i købet har tilbud på
cappucino og tærte.
Allerede på dette tidspunkt trækker det sammen mod syd. Der er en
vejrskifte på vej, som man har forudsagt - desværre.
Der kommer nogle stigninger til områder, hvor der ikke behøves diger, og
cykelvejen fortsætter med at sno sig gennem landskabet. Da jeg kommer
til Schäding forventer jeg et skilt med: Passau 5 km, men desværre:
Passau 15 km. Én gang må jeg skubbe cyklen op - og det er svært nok. Der
er to forhindringer på bakken, nok for at man ikke skal rulle hele vejen
ned, det ville give for høj fart.
 |
 |
| Cykelstien oppe på plateau'et | Passau set fra Donau's venstre bred |
Da jeg nærmer mig udser jeg mig en ældre mand på cykel, for at spørge
efter en campingplads. For sæt nu jeg passerede den ved en fejl... Er
han herfra? Ja, da. Og kort efter kører vi og snakker - han skal nok
vise mig vejen, han kommer alligevel forbi.
Da vi kommer til byen, kører han forrest, og jeg har bare at følge. Da
han vender sig, og jeg synes, han siger: pissoir, må jeg sige "Bitte?"
Men det ER det han siger. Han skal lige af og lade vandet. Bare vent et
øjeblik.
Mit første indtryk af Passau er overvældende. Hvad havde jeg ventet?
Ingenting. Bare en by ved Donau. Den er charmerende, med gamle huse,
smalle gader og et væld af kirker og broer. Der er vel egentlig 4 dele
adskilt af floderne Inn, Donau og Ilz. For at komme til campingpladsen,
skal vi først krydse Inn, så Donau og sidst Ilz.
Alt det ved jeg først nu. Dengang havde jeg nok at gøre med at følge
efter.
Han mindede i statur lidt om min nye ven Hans, men var nok endnu ældre.
Gammel nok til hensynsløst at kigge efter hver en kvinde vi kom forbi.
Det var så jeg blev helt flov.
På pladsen kommer der en tysker fra Berlin lige efter mig. Også med
cykel og telt.
Jeg tager cyklen og kører over et par broer. Ved ikke helt om jeg
befinder mig på en ø eller hvad? Men jeg tror det er floden Inn der
foran mig, så jeg spørger en kvinde for at være sikker. Hun ved det ikke
- mener det er Donau. Undskylder sig med at hun kun har boet her i 3
år... En mand der fisker ved besked og jeg går videre ud ad stien til
"hjørnet", hvor Inn og Donau mødes. Unge mennesker mødes her for at
snakke eller spise og dele en flaske vin....
116.81 km (121.77 km)
17.0 km/t
49.4 km/t
6:51:03 tim