På indisk restaurant - himmelsk!


   [HOME]

  1. København-Alpirsbach

  2. Alpirsbach

  3. Alpirsbach

  4. Alpirsbach-Tuttlingen

  5. Tuttlingen-Lindau

  6. Lindau-Feldkirch(A)

  7. Feldkirch-Landeck

  8. Landeck-Innsbruck

  9. Innsbruck-Zell am Ziller

  10. Zell am Ziller-Zell am See

  11. Zell am See 

  12. Zell am See-Pffarwerfen 

  13. Pffarwerfen-Tuttmoning

  14. Tuttmoning-Passau

  15. Passau-Linz

  16. Linz-Melk

  17. Melk-Wien

  18. Wien

  19. Wien

  20. Wien

  21. Wien

  22. Wien-København

  

[FORRIGE]  [NÆSTE]

 

Rejsebrev 20

 

Tirsdag  09.08.11

I dag skinner solen! Foreløbig fra en skyfri himmel. Jeg er nede med teltet. Der kommer nogle voldsomme vindstød i gården, så jeg kan ikke forlade det, men det var næsten også tørt.
Med Berni's hjælp lykkes det at få inderteltet monteret uden at det er slået rigtigt op. Men én af buerne må jeg sætte i før det lykkes.
Kører ned mod centrum, men tager en anden vej i dag. Ender igen ved Museumsområdet og vælger at gå den samme tur som i går. Alt tager sig bedre ud i solskin, men der er MANGE mennesker = turister.
Skal lige sende det endelige postkort til familien Maier. Finder en lille kiosk med kort til 0,50€, men frimærker har de ikke. Hovedpostkontoret er lige om hjørnet og længere henne. Udenfor henvender en japansk udseende dame sig til mig - på fransk! Hun står fortvivlet med et kort. Har fundet ud af, hvor hun er, men hvilken retning for at komme til domkirken? Det kan jeg hjælpe hende med - tænk engang.
Er på vejen kommet forbi en café, hvor jeg ser de har gode kager. Den hedder café Diglas. Jeg, der ellers er til chokolade, er blevet vild med frugtkager. Og når de ikke har pflaumenkuchen må én med ribs, solbær og hindbær gøre det.

Så finder jeg uden problemer Schweden Platz ved Donaukanal, hvorfra turbådene sejler. Køber den røde tur, hvor jeg bliver sat af ved Donau og må tage U-bahn tilbage til cyklen. Der er 50 min til afgang, så jeg triller ned til stien langs Donaukanal og mindes det med de spredte steder, man kan køre op og ned. Krydser kanalen og kommer "skævt" tilbage. Det er det sædvanlige: Man skal kende cykelvejene nøje, for at kunne benytte dem effektivt. Nu kommer jeg kun lige tilbage de 10 min før, hvor man kan komme ombord.
Nu er jeg rigtig turist blandt turister. Mange slovakker, tror jeg, efter sproget at dømme. Bratislava er også kun 70 km væk. Vi skal hele vejen syd om den "ø" som Donaukanal skærer af.
 


Et af mange fiskerhuse på venstre bred Ung mand på floden

 

Der går ikke lang tid før, der bliver grønt langs floden selv om beboelseshusene anes bagved. Så kommer der industri inde til højre, og endelig kommer alle fiskerhusene på pæle inde til venstre - det ene efter det andet. 10 mindst. Med 4-kantede net, der kan hæves og sænkes. Pælene må være i anledning af ændret vandstand i årets løb.


På vej ind i slusen Der fortøjes


Slusen er det mest interessante på turen. Det er efter vi har rundet sydpunktet og er kommet ud i Donau. Lige nu forsvinder fortøjnings "pælene", som sidder inde i halvkugler ovenover hinanden, den ene efter den anden. Vandet stiger! Men hvad med vores fortøjning? Den var jo dernede et sted!

 


Portene lukker sig bag os Og så stiger vandet ellers

 


Jeg er fremme og se. Aha, foran er der en fortøjningspæl, der følger med vandets stigen. Men hvad med barrieren foran? Bagved var der sluseporte, men barrieren går hele vejen over.
Til sidst er vandet lige højt på de to sider - der går nogen tid, så lyder der et dut.... Og kort efter kaster han los og motoren accelererer. Barrieren er åbenbart blevet kørt dybere ned under vandet, så vi kan sejle over den?

Det har længe trukket sammen til regn mod nord. Gad vide om jeg når hjem før den kommer?

Det bliver til nogle stænk, mens jeg stadig sidder på båden, men mærkeligt nok ikke mere. Markus fortæller senere at det regnede i timevis, hvor han arbejder.

 


Denne pagode kendte hverken Berni eller Markus eksistensen af Sporvogne - den gule er ikke af de sædvanlige - de er røde

 



Jeg har inviteret dem ud at spise om aftenen. Den indiske vi går efter har ikke åbent, men Markus spørger sig frem til en anden. Maximillian er faldet i søvn i klapvognen på vejen og sover sig igennem måltidet.
Det er UOVERTRUFFENT! Fabelagtigt. Det er noget de normalt laver til 2. Vi får muligvis det stegte lammekød med fordi vi er 3. Jeg kan ikke beskrive det ordentligt. Det er ikke kun smagen, men også konsistensen, jeg aldrig har mødt før. Det er de sædvanlige krydderier: kardemommekapsler, kanel, nelliker.... men man får det aldrig til at smage sådan selv - det skal der en ekspert til....
Det er også dyrere end jeg havde forestillet mig på forhånd, men det er hver en euro værd.
 

[FORRIGE] [NÆSTE]