Rejsebrev 6
Tirsdag 26.07.11
Præcis kl.6 kommer skraldemændene. Det lyder i hvert fald sådan. Det er
lyst. Det er vist på tide at stå op.
I løbet af en times tid er jeg klar til morgenmaden og en halv time
efter til at pakke og nu kl.8 ligger alle tasker klar inden i teltet,
men solen har endnu ikke nået teltet. Ja, det går ikke stærkt for den
gamle. Osten (Chaumes) er nu pakket i sin egen tilbundne pose!
Da jeg stod ud og så på den ekstra bardun, stod den stramt og fint som i
går???
Der HAR altså været noget. En ræv måske? Her ved alt affaldet. Den var
noget klodset, kan ræve ikke se i mørke?
Jeg venter helt til kl.9 på at solen skal nå teltet. Det har nu for
lange udsigter, da det endelig sker, så det er stadig vådt. Måske jeg
kan slå det op i løbet af dagen?
Jeg kører tilbage til jernbanestationen for at blive vasket. De
sædvanlige 50 cent. Det er nu stort og upersonligt her. Der skulle også
være en i-net café i nærheden i følge damen i restauranten i går. Kan
ikke lige se den. Finder den efter at have spurgt i tourist
informationen. For 5€ kan man få drikkevarer efter eget valg og frit
Wi-Fi. Til gengæld er priserne selvfølgelig højere. Jeg får en stor
cappucino og en vand med brus. Kan ikke få noget for den euro, der er
tilbage. Helt up to date kan jeg ikke komme, for jeg har kun det seneste
i håndskreven form. Håber på vandrehjemmet i Feldkirch både til at få
maskinen ladet op og skrevet ind.
Jeg er i Østrig! Ingen kontrol men på den østrigske side står bygningen
endnu. Har købt et passende kort, der gælder helt til Innsbruck, så nu
skal der skiftes. Igen!
Solen, der begyndte gennem et tyndt skylag, er nu brudt helt igennem.
Der er spredte skyer. Bjergene ser lidt foruroligende ud allerede.
Jeg spørger en mand med en hund, der ser lokal ud - også manden -
hvordan jeg bedst kører til Feldkirch? Det har han en masse at sige om.
Han viser, hvilken vej han mener er den smukkeste. Den tager jeg.
Det holder aldrig helt op med at være bymæssig bebyggelse, den ene by
afløser bare den anden. Jeg har skullet tisse lige siden jeg kom ind i
Østrig... Endelig er der et sted ved nogle træer ved banen, hvor det er
LIDT diskret. Nu mangler det bare at toget kommer...
Da jeg endelig kommer til den grønne vej, har jeg glemt alt om den. Jeg
undrer mig over, at krydse motorvejen og ser fadæsen. Det gør nu ikke
det mindste. Jeg er træt. Jeg vil bare til Feldkirch - så hurtigt som
muligt.
Kommer forbi et udskænkningssted og køber en kop kaffe. Det var sandelig
ikke meget man får for 2€! Jeg er nok rigtig kommet til Østrig. En mand
ved et af bordene siger noget til mig. Bitte? Hans gentagelse hjælper
ikke meget. Jeg forstår INTET. Jeg kan regne ud at det har med min
umådelige oppakning at gøre, men ordene....
I følge kortet skulle der være 12 km tilbage... De spiller Dr. Hook med
violiner og det hele: "Love you a little bit more" Det er ikke sådan jeg
har det med Østrig lige nu.
Jeg sætter fart på, det er lige ved at være for meget, jeg når at køre
forbi skiltet, men ser det dog: Jugendherberge. Allerede. Her på den
rigtige side af Feldkirch. Et fortryllende stort gammelt hus på den
anden side af vejen...
Der er kun plads i dormitory, hvad jeg nu også har tænkt mig. 18€ inkl.
morgenmad, det var som jeg så det på nettet, og det er faktisk billigere
end normalt i Tyskland.
Det er et 10-sengs værelse. Som i gamle dage. Der ligger en ældre mand
på ryggen på en seng som den eneste. Jeg tror han sover. Så åbner han
munden, og vi snakker noget retning af de næste 6 timer. Han er også på
cykel og er kommet over Arlberg fra den anden side i dag. Det glæder mig
- så er det nok også muligt for mig. Han er australier, dog født i
Tyskland i '38 så han kan huske, da de allierede kom. Han udvandrede vist
som 18-årig. Vi snakker krig, udryddelseslejre, politik, cykelture og
ALT muligt andet. Vi er helt på bølgelængde. Jeg tror aldrig før jeg har
snakket med en langturscyklist på "vores" alder.
Nu er den 23 - godnat
52.24 km
15.4 km/t
31.5 km/t
3:23.01 tim