Rejsebrev 8
Torsdag 28.07.11
Det er ikke nogen yndig morgen. Jeg er glad for, at jeg ikke kan se mig
selv. Jeg må se ret brugt ud. På et tidspunkt i nat hørte regnen op -
men den begyndte igen. Nu er den dog standset, det er kun spredte dryp
fra træerne, der rammer teltet. Jeg har ikke lyst til at se ud. Der
ligger ellers et meget smukt slot på en høj klippe lige fremme. Desværre
distraherer larmen fra motorvejen.
 |
 |
| Morgen i Landeck for cykel... | ...og bagage |
Markus ringer. Markus og Berni bor i Wien, hvor rejsen skal ende. Dem
kender jeg fra min sidste tur til Kina, hvor vi mødtes i Lijiang og var
på en to-dages trekking tur i Tiger Leaping Gorge sammen. De har fået en
dreng i mellemtiden. En dreng som formodentlig er undfanget i Kina. Han
har i hvert fald fået mellemnavnet Tian (Himmel).
Jeg siger, at alt går efter planen.
Det begynder hurtigt at regne. Støvregn der tager til og tager af. På et
tidspunkt dukker der en cykelvej op. Der har været tilløb til cykelsti
flere gange, men de er hver gang pludselig ophørt, og jeg har måttet
trække cyklen op ad skrænten. Denne er autoriseret - Innradweg - fører
til Innsbruck.
Regnen siler nærmest ned det sidste stykke til Imst, hvor
jernbanestationen skal være mit første mål.
Bliver vasket, får sat regnovertrækkene på cykeltaskerne og sætter mig
ind i caféen og får en cappucino og en ostebolle. Efter Tyskland er det
lidt svært at vænne sig til østrigske priser. 2€30 for cappucino. 1€30
for ostebollen. Men benzinen er billigere!
På perronen står der én og taler i telefon. I Voralberg forstår man
intet for Arlbergpasset har gennem tiderne udgjort en fysisk adskillelse
af østrigerne, der har givet sig disse sproglige udslag. Men nu er jeg
kommet over på den anden side, og alligevel forstår jeg intet? Det er
først 3. gang jeg er i nærheden af ham, det går op for mig, at han taler
arabisk...
Standser ved en Spar i Silz. Jeg er for langsom, den har nået at
blive 2 minutter over 12 og de lukker mellem 12 og 15! Det må jeg lige
lære.
Spise skal man jo så indkøb eller ej kører jeg hen til stationen i den
næste by: Stams. Der er desværre kun én bænk på denne side og den er
ikke overdækket, men så må jeg jo nøjes med den. Da jeg har parkeret
kommer stationsforstanderen ud og hilser. Grüss Gott som man siger her.
Jeg kan forstå ham, da han spørger til cyklen og inden længe er jeg inde
og låne en bedre skærekniv og jeg ser også mit snit til at få ham til at
koge noget vand til mit cappucinopulver. Det er trods alt lettere end at
hive alt kogegrejet frem.
Hver gang der kommer et tog skal han hen og have kasketten på og ud og
stå foran døren. Han spørger, om han må tage et billede af mig og
cyklen. Til gengæld får jeg et af ham - med kasket.
 |
![](CykelIRegntoej.jpg") |
| Stationsforstanderen i Stams | Cykel i regntøj |
Det er et hyggeligt ophold. Mens det stadig småregner udenfor viser han
mig stationstavlerne. Han har to stationer under sig. Den anden er
automatisk, men man kan slå automatikken fra. Han har i øvrigt kørt på
cykel over Brenner passet. Med kun 5 gear!
Det bliver en sej omgang videre. Jeg tror hele tiden, at nu må Innsbruck
da dukke op, men det sker ikke. Jeg skal først igennem et nyt kraftigere
regnvejr.
Der er et skilt om camping længere fremme, men det er mens jeg er på
selve hovedvejen. På det sidste stykke er der cykelsti, så jeg kører
selvfølgelig forbi. En venlig herre, der har arbejdet på Royal Hotel i
København, i Helsinki, Tokyo og Singapore, siger jeg kan følges med ham,
han skal alligevel den vej.
Da jeg spørger efter prisen for en cykel, et telt og en person er den
chokerende 20€ (dog 25€ for mobile homes). Jeg spørger om der så er
strøm og internet? Ja, naturligvis. Så bliver jeg her!
Ud over badefaciliteter er der køkken og spisestue ovenpå. Dér kommer
jeg i snak med en sød fransk familie bestående af far, mor, 12-årig
datter og en dreng, der erlidt yngre. Vi spiser sammen, og de tilbyder
mig af deres - jeg har ikke noget at tilbyde. man kan ikke tilbyde
franskmænd intetsigende indpakkede osteskiver!
Bagefter spiller vi kort. Med tarotkort. Sådan et spil har jeg aldrig
set før. Ud over de normale kort er der en ekstra serie af trumfer og ét
jeg ikke kan huske, hvad hedder. Det er temmelig anderledes end de
kortspil jeg ellers kender, med elementer af Casino, 500 og Bridge.
Alle de andre sidder bare i deres mobile homes siger de - og det er
rigtigt. Campinglivet har sandelig ændret sig de seneste år. Man tager
sådan set boligen med sig, når man tager på ferie. Så behøver man ikke
at udsætte sig selv for så mange forandringer.
Her ved sengetid regner det igen stille og roligt.
73.20 km
17.2 km/t
48.8 km/t
4:14:35 tim