Rejsebrev 22
Torsdag 11.08.11
Toget har også biler med. Jeg kommer i en 6-mands liggekupé. Vældig søde
mennesker, måske lige undtaget den mandlige part af et tysk-ungarsk
ældre ægtepar. "Har ikke fornemmelse for andre mennesker", brokker en
tysk dame sig senere om morgenen, efter at ægteparret stod af i Hannover
ved 5-tiden. "Har kun ét toneleje, hvad enten det er dag eller nat!". Og
det er rigtigt!
Jeg har en af overkøjerne, hvor der altid plejede at være kogende varmt.
Det har man fået forbedret, så jeg sover udmærket.
En østrigsk mand hjælper mig af med bagagen. Det er igen en af disse
gamle smalle døre, hvor cyklen må ind og ud uden bagage.
Og det næste til Flensburg også, fortæller en togdame på stationen i
Hamburg.
Der er 2 timer til det næste, så jeg går lige en halv time rundt i
Hamburg med cyklen. Det er første gang jeg er i Hamburg - altså uden for
stationen.
Da toget indfinder sig en halv time før afgang, bliver damens ord gjort
til skamme. Aller bagest i toget er der en vogn til cykler og barnevogne
med brede døre. Sikke et held, for næste gang er der kun 11 min at
skifte i.
 |
 |
| Hamburg Hauptbahnhof | Hamburgs rådhus |
Vi suser over det regntunge nordtyske landskab. Er det Holsten - eller
er vi i Slesvig? Bynavnene suser forbi for hurtigt til at kunne læses.
En enkelt gang får jeg drejet hovedet med tilstrækkelig hurtigt:
Brokdorf.
Det er blevet vindmølle-land. 2 x 15 møller tæller jeg.
"Nächste halt, Neumünster", forkynder stemmen i højttaleren.
En ny samling møller og tusindvis af gæs i nogle indhegnede marker.
Majsen ser ikke ud af meget her. Disen, der var lettet lidt, har igen
lagt sig tungt over landskabet.
Højt oppe på en rigtig gammel stålkonstruktion af en bro krydser vi
noget, der må være Kielerkanalen, hvor lastbådene kæmper sig vej i begge
retninger. Vi kører under en ny stålkonstruktion, hvor hovedvejen bliver
ført over kanalen og så bliver det Rendsburg.
Videre over det flade landskab med flere møller, og vi er i Slesvig -
eller Schleswig. Togmanden hilser nogle nye passagerer med: "Mojn", vi
er i gammelt dansk land.
Vi pløjer gennem nogle bakker og kommer igen ud i det åbne flade
landskab.
"Tarp", regnen siler ned, er det her Lotte kommer fra? "Det sku' nødig
hedde sig". Jeg synes, det var noget med Sønderjylland. I Flensburg er
stationen vel overdækket?
Jeg har talt dansk - med togdamen. Det er ellers noget siden.... Jeg
skal mod forventning alligevel ikke skifte i Kolding, vi bliver bare
koblet sammen med et andet tog og får et nyt navn. "For at forvirre
fjenden", som hun siger.
"Velkommen til intercitytoget til Østerport", lyder det velkendt med
smil i stemmen, det er et lille stykke Danmark, selv om vi stadig
officielt er i Tyskland.
Men NU har vi passeret grænsen - jeg så den ikke - det er Padborg.
I dette danske tog er der 220 V stik, så jeg kan arbejde så længe, jeg
lyster med computeren. Da jeg tænder den, er der et trådløst ubeskyttet
netværk, men det kan kun benyttes på strækningen Århus - Kbh., og vil
først gælde for os i Middelfart. Det lyder godt, men gratis er det ikke
- 1 kr/min - så da jeg ikke absolut skal noget, afstår jeg.
Kaffeautomaten er tom og hende, der skulle være kommet med salgsvognen,
har skoldet sig, så det bliver der ikke noget af. Men automaten med slik
og cola skulle virke. Når man trykker nummeret, skulle den vise prisen -
og giver IKKE penge tilbage. De har en pose peanuts, som ikke er så
lille endda. 5 kr. Det var billigt. Det viser sig at være fordi, der er
credit på 10 kr, og da jeg har kommet 5 kr. i, vil den stadig have 2 kr?
Det får den - og jeg får mine peanuts - så nu overlever jeg, takket være
en stakkel der ikke fik noget for sine 10 kr.
Da s-toget ruller ind på Birkerød St., og jeg ruller hjem, regner det.
Det overrasker ikke længere....