Rejsebrev 2
Fredag 22.07.11
Jeg kom til det resultat, at det var fælgbåndet, der havde forskubbet
sig plus en skarp kant, der måtte have forårsaget punkteringerne. Båndet
er nu på plads - men jeg burde faktisk have været klogere... Da jeg
pumper op igen efter at have isat den lappede slange, ser jeg det
heldigvis: der er en revne i kanten af dækket... og slangen er på vej ud
igennem... præcis som dengang i Chile i 2002. Mit næsten nye Continental
dæk! Sidst fik jeg et nyt, da jeg kom hjem og skrev til dem. Også selv
om jeg havde smidt det gamle (nye) ud.
Dækket er altså kaput. Angela kører mig til cykelbutikken i den næste
by, hvor hun alligevel skal hente nogle ting til Johannes. Jeg får
kongen over cykeldæk til turbrug:
Schwalbe Marathon. 21€, det er fundet for de penge. Jeg køber også en ny
ekstra slange. Damen i butikken antyder, at det kan være en forkert
siddende bremseklods, der
har forårsaget miseren? Det tjekker jeg senere, det er det ikke! Hvad er
chancen lige for TO gange i sit liv at få et dyrt dæk med samme fejl?
Måske Continental skulle tjekke
deres kvalitetsprocedurer?
Det regner i dag, så måske får jeg ingen cykeltur i omegnen? Hele
familien inkl. Johannes skal til rejsegilde hos én i familien. Det er en
STOR familie, jeg husker ikke lige hvem, så jeg har eftermiddagen for
mig selv. Jeg har efter råd fra de tilstedeværende planlagt cykelturen,
nu må vi se om jeg kommer af sted. Det regner stadig.
Jeg er kommet på nettet her og DMI's udsigt for Alpirsbach lover:
SOLSKIN! og intet andet. Måske skulle jeg skrive til dem?
Mod forventning hører regnen op og jeg begiver mig af sted. Det første
stykke er ét jeg også skal køre, når jeg fortsætter på søndag. Det går
opad til Rötenberg så nu får jeg prøvet stigningen dog uden bagage. Den
virker tilforladelig. Jeg laver et overslag på den øverste del: 500 m og
40 m på højdemåleren, det giver 80 m på 1000 m, altså 8%.
Grunden til min interesse i %'er er, at jeg ikke kan bruge de to sidste
små gear. Stilleskruen sidder uhjælpelig fast. Så hvor stejle stigninger
kan jeg klare med de gear jeg har? Ydermere har kig på et bilatlas jeg
fandt derhjemme afsløret, at stigningen på Arlberg Pass går op til 13%.
Jeg når op til Rötenberg og skal her følge en cykelvej videre. Som
sædvanlig er jeg for hurtig. Jeg syntes Rötenberg var meget overskuelig
på kortet og mener derfor at cykelvejen bestemt må være én jeg finder
til venstre. Det går efterhånden op for mig, at det nok ikke er
tilfældet. Jeg forvilder mig ud i skoven på mere tvivlsomme veje, men
finder en asfaltvej, der nok bringer mig tilbage? Jeg kan nu ikke
genkende de steder jeg passerer så efter en ny afstikker i den anden
retning finder jeg endelig vejen tilbage til hvor jeg kom fra.
En ny omhyggelig granskning af kortet afslører nu cykelvejens
placering og jeg kører ud af den. Der er heldigvis én at spørge om denne
vej fører til Schenkenzell? Ja, da. Immer gerade aus. Det kan hun
sagtens sige. Vejen snor sig OG deler sig. Det er svært at sige hvilken
der er "hovedvejen". Jeg må af en forkert gren først før jeg endelig er
sikker. Der passerer en lastbil, så et eller andet sted må den føre hen.
Det er den rigtige overbevises jeg om da der kommer et skilt: 17%. Det
er den stejle nedkørsel de fortalte mig om. Jeg vender om et par gange
og prøver at køre op af den. Ingen problemer. Nu er det uden bagage, men
jeg vurderer at også med ville det kunne lade sig gøre. Jeg siger ikke
det ville være nemt! Arlberg kan bare komme an.
Fra Schenkenzell skulle jeg være startet på en større rundtur ind i
dalene bag Alpirsbach, men tiden og vejret får mig til at opgive. Det må
blive i morgen med mindre det virkelig bliver regnvejr hele dagen som de
har lovet. (Den tyske vejrudsigt ikke DMI dem har jeg opgivet)
Jeg tænder fjernsynet og finder en kanal der viser afslutningen på Alpe
d'Huez etapen. Forrygende! Så finder jeg nogle nyheder og ser de første
skræmmende billeder fra katastrofen i Norge. Det kommer tættere på!
27.92 km
14.2 km/t
42.8 km/t
1:57:12 tim