Alene i Alpirsbach - en test af stigningen til Rötenberg


   [HOME]

  1. København-Alpirsbach

  2. Alpirsbach

  3. Alpirsbach

  4. Alpirsbach-Tuttlingen

  5. Tuttlingen-Lindau

  6. Lindau-Feldkirch(A)

  7. Feldkirch-Landeck

  8. Landeck-Innsbruck

  9. Innsbruck-Zell am Ziller

  10. Zell am Ziller-Zell am See

  11. Zell am See 

  12. Zell am See-Pffarwerfen 

  13. Pffarwerfen-Tuttmoning

  14. Tuttmoning-Passau

  15. Passau-Linz

  16. Linz-Melk

  17. Melk-Wien

  18. Wien

  19. Wien

  20. Wien

  21. Wien

  22. Wien-København

  

[FORRIGE]  [NÆSTE]

 

Rejsebrev 2

 

Fredag 22.07.11

Jeg kom til det resultat, at det var fælgbåndet, der havde forskubbet sig plus en skarp kant, der måtte have forårsaget punkteringerne. Båndet er nu på plads - men jeg burde faktisk have været klogere... Da jeg pumper op igen efter at have isat den lappede slange, ser jeg det heldigvis: der er en revne i kanten af dækket... og slangen er på vej ud igennem... præcis som dengang i Chile i 2002. Mit næsten nye Continental dæk! Sidst fik jeg et nyt, da jeg kom hjem og skrev til dem. Også selv om jeg havde smidt det gamle (nye) ud.
Dækket er altså kaput. Angela kører mig til cykelbutikken i den næste by, hvor hun alligevel skal hente nogle ting til Johannes. Jeg får kongen over cykeldæk til turbrug:
Schwalbe Marathon. 21€, det er fundet for de penge. Jeg køber også en ny ekstra slange. Damen i butikken antyder, at det kan være en forkert siddende bremseklods, der
har forårsaget miseren? Det tjekker jeg senere, det er det ikke! Hvad er chancen lige for TO gange i sit liv at få et dyrt dæk med samme fejl? Måske Continental skulle tjekke
deres kvalitetsprocedurer?

Det regner i dag, så måske får jeg ingen cykeltur i omegnen? Hele familien inkl. Johannes skal til rejsegilde hos én i familien. Det er en STOR familie, jeg husker ikke lige hvem, så jeg har eftermiddagen for mig selv. Jeg har efter råd fra de tilstedeværende planlagt cykelturen, nu må vi se om jeg kommer af sted. Det regner stadig.
Jeg er kommet på nettet her og DMI's udsigt for Alpirsbach lover: SOLSKIN! og intet andet. Måske skulle jeg skrive til dem?

Mod forventning hører regnen op og jeg begiver mig af sted. Det første stykke er ét jeg også skal køre, når jeg fortsætter på søndag. Det går opad til Rötenberg så nu får jeg prøvet stigningen dog uden bagage. Den virker tilforladelig. Jeg laver et overslag på den øverste del: 500 m og 40 m på højdemåleren, det giver 80 m på 1000 m, altså 8%.
Grunden til min interesse i %'er er, at jeg ikke kan bruge de to sidste små gear. Stilleskruen sidder uhjælpelig fast. Så hvor stejle stigninger kan jeg klare med de gear jeg har? Ydermere har kig på et bilatlas jeg fandt derhjemme afsløret, at stigningen på Arlberg Pass går op til 13%.

Jeg når op til Rötenberg og skal her følge en cykelvej videre. Som sædvanlig er jeg for hurtig. Jeg syntes Rötenberg var meget overskuelig på kortet og mener derfor at cykelvejen bestemt må være én jeg finder til venstre. Det går efterhånden op for mig, at det nok ikke er tilfældet. Jeg forvilder mig ud i skoven på mere tvivlsomme veje, men finder en asfaltvej, der nok bringer mig tilbage? Jeg kan nu ikke genkende de steder jeg passerer så efter en ny afstikker i den anden retning finder jeg endelig vejen tilbage til hvor jeg kom fra.


Det går altså OP mod Rötenberg Og 17% ned mod Schenkenzell

 

En ny omhyggelig granskning af kortet afslører nu cykelvejens placering og jeg kører ud af den. Der er heldigvis én at spørge om denne vej fører til Schenkenzell? Ja, da. Immer gerade aus. Det kan hun sagtens sige. Vejen snor sig OG deler sig. Det er svært at sige hvilken der er "hovedvejen". Jeg må af en forkert gren først før jeg endelig er sikker. Der passerer en lastbil, så et eller andet sted må den føre hen.

Det er den rigtige overbevises jeg om da der kommer et skilt: 17%. Det er den stejle nedkørsel de fortalte mig om. Jeg vender om et par gange og prøver at køre op af den. Ingen problemer. Nu er det uden bagage, men jeg vurderer at også med ville det kunne lade sig gøre. Jeg siger ikke det ville være nemt! Arlberg kan bare komme an.


Udsigt over Schenkenzell Alpirsbach byder velkommen tilbage

 

Fra Schenkenzell skulle jeg være startet på en større rundtur ind i dalene bag Alpirsbach, men tiden og vejret får mig til at opgive. Det må blive i morgen med mindre det virkelig bliver regnvejr hele dagen som de har lovet. (Den tyske vejrudsigt ikke DMI dem har jeg opgivet)

Jeg tænder fjernsynet og finder en kanal der viser afslutningen på Alpe d'Huez etapen. Forrygende! Så finder jeg nogle nyheder og ser de første skræmmende billeder fra katastrofen i Norge. Det kommer tættere på!

27.92 km
14.2 km/t
42.8 km/t
1:57:12 tim

[FORRIGE]  [NÆSTE]