Rejsebrev 12
23.04.10 Kunming
Jeg beslutter at gå til "The Hump", som jeg har besluttet at bo på. Det ser
ligetil ud, men det er langt har jeg fundet ud af ved at sammenligne deres
vejledning med kortet i Lonely Planet. Mindst 2,5 km.
Så jeg traver forbi bus no. 3 som jeg ellers skulle have taget. Jeg går og går
ud ad Beijing Lu. Så kommer første korsvej som den skal, og jeg fortsætter. Men
Jin Bi Lu lader vente på sig, men jeg fortsætter ufortrødent, den må da komme.
Endelig føler jeg der er noget galt og spørger efter den. Tilbage. Den retning
jeg kom fra. 3. Gade. Jeg går tilbage dertil, hvor jeg havde forventet at finde
den. Og spørger. Jeg skal ned ad den ganske rigtigt og SÅ kommer den til at
hedde Jin Bi Lu. Kunne I ikke have skrevet det, pap hoveder!
Nå, jeg går nu hen ad den og skal gå, til jeg har passeret floden, så er det på
venstre side.
Jeg går og går. Endelig kommer der et vandløb, men kun på den ene side.
Alligevel må jeg begynde at holde øje.
Jeg går og går. Det virker forkert. Pludselig ser jeg en vesterlænding med en
cykel. Spørger ham. Det er tilbage hvor jeg kom fra, jeg har passeret det. Han
kan følge mig. Nå, han bor der måske? Nej, han er gift med en kineser og bor og
arbejder her. Han drikker bare tit kaffe hos dem. Han er fra Slovenien og ser
lidt misligholdt ud, men det må folk jo gøre som de helst vil. Vi snakker fint
derhen. Det er på anden sal. De har et stort skilt, men det er på et hjørne, så
skiltet har skullet ses fra den anden side.
Så meget for deres vejledning. Skråt op.
Jeg får et værelse til 80 RMB, men de giver ikke rabat for IYHO. Endnu et minus
i karakterbogen. Man kan leje cykler i en uafhængig biks nede ved indgangen til
20 RMB, men slet ikke Mix standard. I det hele taget er der ikke rigtig nogle
plusser indtil nu.
Jeg spørger efter China Mobile? Og får en seddel med på kinesisk om de to
forskellige kort jeg kan være interesseret i. Et der dur i hele Kina, eller hvis
det er for dyrt, et der bare gælder i Yunnan. Så må jeg skifte tilbage, når jeg
forlader Yunnan.
De kunne godt have sagt, at der ikke står China Mobile nogen steder. Så jeg
farer rundt for at finde det. Må spørge nogle flere turister.
Det bliver en længere séance. De kan ikke meget engelsk - men lige nok. Et kort
til hele Kina kræver åbenbart abonnement. I hvert fald skal jeg kun betale 80
RMB nu, men så skal jeg betale igen i næste måned, 88. Hvor meget taletid og SMSer der er, ved jeg ikke helt. Det skulle koste 0.1 RMB/min og 0.05?
pr. sms.
Jeg husker det ikke helt. Til gengæld skal de se pas. Nu er der bare det
uheldige, at alle mine telefonnumre ligger på det gamle SIM kort. Fyren er
vældig sød. Det kan han godt klare. Men da han har rodet med den i et par
minutter, må han indrømme - nødtvungent - at han ikke kan få den over på
kinesisk sprog. Jeg fortæller ham, at den kun kan det europæiske alfabet. Han ser
vantro ud. Alle de Nokia telefoner han har set, kan både kinesisk og engelsk.
Men der er forskellige markeder, forklarer jeg.
Altså går jeg hjem for at få skrevet alle numrene over, efter jeg har sikret mig,
at den har koblet sig på CMCC-nettet.
Mens jeg sidder og roder med det, tikker der pludselig beskeder ind på den. På
det gamle kort! Det er naturligvis Jiayuan, der først giver mig besked om, hvem
jeg skal møde hvor, og hvordan hun ser ud. Og dernæst vil vide hvor i alverden jeg
er?
Jeg tænker, at hvis jeg kan modtage beskeden, kan jeg vel også svare? Det skal i
hvert fald forsøges.
Det kan jeg minsandten. Hvad er nu det? Nu er der også net forbindelse
naturligvis. Så nu, hvor jeg har fået access til hele Kina på det ene kort,
virker det også på det andet. Men hvordan kan de vide, at det gamle nummer er
mit? Min telefon må åbenbart have en unik kode af en slags? Jeg vil ikke
spekulere mere over det. Bare det virker. Jeg har altså ikke skiftet
telefonnummer, for dem der måtte være interesserede.
Kl. 17 sender jeg Jiayuan en SMS som aftalt. Men nu kan hun alligevel ikke møde
mig, hun har opgaver at lave. Men det måtte hun da have vidst tidligere på dagen,
da vi skrev sammen? Jeg fatter som sædvanlig ikke en skid. De er mærkelige de
kinesere. Men jeg kan ringe til hende kl. 21