Rejsebrev 42
Søndag 23.05.10
Jeg bruger formiddagen på jagt efter en udlejningscykel. Dette hostel skulle
have det, men desværre: "They`re broken." Jamen så lav dem for fanden!
På Han Tang Inn har de to cyckler, men det er til deres egne gæster. De er
gratis. Men som udefra kommende kan jeg ikke engang betale mig til én. Men jeg
kan prøve Shuyuan Hostel ved South Gate, der har de én uden lås, jeg vist kan
leje. Jeg går der til, men ser den aldrig. Hun mener, den er for lille, men på
et hotel henne om hjørnet kan jeg nok leje en.
Jeg ser dem, damecykler med kurv, udmærket, men der er overfyldt I receptionen,
så jeg udsætter det, det er alligevel ikke I dag, jeg vil bruge den.
I dag skal jeg finde en plast tallerken og en ske. Her i byen kan jeg få yogurt,
så jeg har købt ind til min egen mysli, men det er ikke til at sidde og snitte
frugt ned i sådan et lille yogurt bæger. Jeg skal bruge noget større til at
blande i.
Fra "The great Mosque" | Min private guide |
Jeg har aftalt at mødes med Carly igen i dag. Denne gang er der ingen tvivl om,
hvor det er eller hvornår, men hun er der ikke. Lidt efter kommer en sms: Hun er
på vej, sidder i bussen.
Jeg ser lidt på biler her ved Drum Tower imens. Dodge, Jaguar, BMW, Audi, VW
Santana, Citrøn, Honda, Ford, Buick Lacrosse, Mitsubishi V6, Nissan, Toyota
Previa - Corolla EX -Camry, Subaru Forester, Mercedes GLK 300. De lader ikke en
dansk bilpark noget efter, tror jeg.
Vi skal besøge moskeen, The Great Moske, der er berømt. Hun er jo guide og har
sit identitetskort, så hun kommer gratis ind. Jeg har min egen private guide til
at vise mig rundt. En hun kender, men som hun troede var i Australien, er der -
næsten. Desværre ikke lige i dag, så det helt autentiske foredrag fra en
kinesisk muslim, får vi desværre ikke.
Moskeen er helt i kinesisk stil med 4 gårde som et almindeligt tempel. Det
inderste helligste med tæpperne på gulvet vendt mod Mekka- doneret af den
pakistanske regering - er forbeholdt de troende.
Hun har ikke så meget tid, fordi hun skal mødes med en fyr forældrene har fundet
efter at hendes tidligere forhold er gået i stykker. Hun er ikke begejstret, men
har da indvilget, nu han har inviteret hende.
Jeg opmuntrer hende til at "Give it a try.." og efter at have været I Børnenes
Park følges vi ad tilbage, for hun skal møde ham i Bell Tower. Hun har fortalt
om sit håb om at møde "Mr. Right", så vi bliver enige om at kalde ham "Mr. Maybe".
Jeg spiser på mit Hostel. Der er næsten udelukkende højrøstede unge kinesere,
det er åbenbart her man mødes. Det er ligesom i Kunming, hvor jeg også boede på
"Rådhuspladsen".
En øl jeg gav 3,5 for i en lille forretning koster 10 RMB, mens man dog kan få
stegt ris til 15. Måske er der ikke noget at sige til, at priserne har fået et
hak. Jeg sidder og ser ud på Bell Tower, en af de største attraktioner, mens jeg
spiser. Huslejen kan ikke være gratis.
Jeg kom til at spørge hende om begivenhederne i 89, da hun spurgte mig om de to
Tysklande. Det ved hun en masse om, selv om hun bekræfter: "It`s not in the
books". Alle synes at vide det, ingen BØR vide noget om.
Tankevækkende.
Nu skal jeg til supermarkedet ved West Gate og finde en tallerken.
Der er en pæn bid vej derned. Det er et Trust Mart i 2 etager. Jeg må hele
2.etage igennem før jeg har min lille gule skål og en lille plastik ske. For den
beskedne pris af 8 RMB kan jeg nu producere min egen mysli om morgenen.
i supermarkedet køber jeg også en øl. Her er vi nede på 2.20 RMB - for den
samme.
Hjemme lægger jeg mig lige på sengen - og må ved midnat som sædvanlig stable mig
på benene igen - med den uåbnede øl stående på bordet.
Fra Børnenes Park | Drumtower i aftenbelysning |