[FORRIGE]
Rejsebrev 53
Torsdag 03.06.10
Tidligt i seng? Nej, der sker altid noget.
Om aftenen har Laura venner "på besøg". Det er en amerikaner og hans
kinesiske kone, som bor I Chongqing, men er på vej ferie i det vestlige Sichuan. Og hun kender konen.
Inden længe snakker jeg Kina med amerikaneren, som også er oppe i årene.
Det bliver en lang samtale. Vi er enige om det meste og undrer os lige
meget. Det viser sig, at han skal undervise på den internationale skole
i Chongqing efter sommerferien, formentlig den, hvor konsulens piger
går. Ja, verden er lille.
Hvis jeg kommer til Chongqing igen, kan jeg bo hos dem, de har god plads
- og jeg har fået endnu en e-mail kontakt i Kina.
 |
 |
|
| Cykelparkering | Farvel til raketten på hjørnet |
Morgenen gryr og alt var klappet og klart - for en gangs skyld - troede jeg. Hvor
dum jeg dog er - stadigvæk.
Hvad er det jeg har glemt denne gang? Er flyet aflyst ligesom sidst? Nej. Der er
én ting, jeg ikke har gjort... Tjekket tidspunktet på min kvittering for taxi
bestillingen. Det viser sig, at Joe har skrevet 7.30 p.m. og IKKE a.m., selv om
der ikke var nogen tvivl om, at det var a.m. jeg talte om. Der er altså IKKE
nogen bil på vej her 7.30, hvor jeg og min danske ven er klar.
Jeg går ikke i panik og foreløbig heller ingen andre. Der er trods alt 3 timer
til flyet letter.
En bil skulle nu være på vej, men tiden går, og der sker ikke rigtig noget. Jeg
har stadig ikke tapet kassen om cyklen endeligt sammen. Sætter lidt på. Hvis de
brokker sig I lufthavnen, skulle jeg gerne kunne lave nogle hurtige ændringer.
Joe, min cykel ven blandt personalet, kommer og undskylder. Ja, ja, det var jo
ikke med vilje.
Tiden går, og det bliver besluttet, at vi hellere må tage en taxi nu, så må 'van'en' tage cyklen, når den engang når frem. Joe kører med os med bagagen.
Chaufføren er ikke tilfreds kan jeg høre, men vi begiver os af sted. Han kører
utvivlsomt den hurtigste vej. Min unge ven er tydeligt nervøs, og det tager
mindst 40 minutter derud, så da han endnu ikke har hørt historien om mig og
cyklen, fortæller jeg på vejen, så tiden kan gå.
Jeg er så optaget, at jeg ikke følger med i kørslen, så da han spørger, om jeg
ikke tror, vi er nær lufthavnen nu, siger jeg, at vi da først lige skal køre
stykket på motorvejen. "Jamen vi har lige kørt 140 km/t". Nå, jamen det ligner
også de omgivelser, jeg var ude og kigge på for snart længe siden.
Så vi når lufthavnen i rimelig tid, jeg ser Joe betale ham 80 RMB, (jeg håber
ikke han selv kommer til at betale dem?) Også frem til check-in. Min ven check`er ind, men jeg har jo det problem, at min cykel endnu ikke er ankommet.
Ja, check-in slutter altså om 20 min! Hvad skal jeg gøre? Ringe til Mix Hostel
for at få dem til at ringe til chaufføren er en mulighed. Heldigvis har jeg
deres nummer i telefonen. Jeg ringer op - og får at vide - også på engelsk - at
jeg har opbrugt min konto og må "charge it". Alt andet ville også have været
mærkeligt.
Jeg gør mig klar til at gå ud og se efter den - i det øjeblik træder Joe ind i
hallen med cyklen. Jeg har ikke været i panik på et eneste tidspunkt, SÅ meget
har jeg vænnet mig til Kina - man ved aldrig!
Joe taper den mere ind, mens jeg er henne og betale for den. En lufthavnsmand gør
opmærksom på, at der skal lukkes luft ud af dækkene. Ja, det var på min
huskeliste, men jeg fik ikke lejlighed til det.
Jeg får saksen og lommekniven lagt fra håndbagagen ned i rygsækken, og tapen
lagt i håndbagagen, men én anden ting glemmer jeg. Jeg har pedalnøglen og unbraco sættet
i håndbagagen for alle eventualiteters skyld, så i secrurity
control bliver jeg tilbage holdt og håndbagagen gennemsøgt. Den mest overordnede
bliver spurgt, om de går an? Hmm. OK.
Jeg fortsætter mod gate A9, selvfølgelig som den sidste, imens de kalder til boarding
af KL0896 til Amsterdam.
Det gik - endnu engang.