[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 15
Mandag 26.04.10
I aftes stod laderen til PDA’en af. Lidt af en katastrofe tænkte jeg først. Men
efter nogen eftertanke, håbede jeg at kunne skaffe en, der måske ikke er
identisk, men dog kan erstatte den. Det er jo ikke ligefrem verdens mindste by,
jeg opholder mig i.
Så det er dagens første punkt. Nej faktisk vil jeg gerne leje cykel først, men
da manden stadig ikke har åbnet 9.15, begiver jeg mig på gåben hen til det
nærmeste af de steder, jeg har fået opgivet.
Det lykkes i den første lille shop, jeg forsøger mig med - utroligt. Tilbage og
leje en cykel.
De er ikke meget værd, men det havde jeg godt set. Den første bliver kasseret.
Den ene bremse virker for dårligt, og han gør ikke mine til at ville stramme
kablet. Den anden accepterer jeg, men 20 RMB er for meget. Til min store
overraskelse går han straks ned til 15. Fint.
Altså begiver jeg mig af sted ud i byen udstyret med det dårlige kort, jeg har
betalt alt for meget for og retning mod søen. En STOR sø. Jeg kører ad store
boulevarder, hvor nye byggerier til nuværende og nok så meget kommende
generationer af rige kinesiske turister skal slå deres folder.
Endelig er jeg tæt ved søen. Men nu skal man betale, viser det sig. Det er en
park. Jeg betaler og kører ned ved stranden, hvor nybyggede restauranter ligger
side om side med rådnende fiskerbåde. Området er gået ind i den nye
kapitalistiske kinesiske tidsalder.
Jeg bevæger mig sydpå - kører ud af parken. Et par gange mere er jeg helt ude
ved bredden. Alt synes under forvandling. Kæmpe områder er planeret af store
maskiner og klar til næste etape. I landsbyerne går det for sig med håndkraft.
Med store mukkerter er to arbejdsmænd i færd med at rive en mur ned. Der bygges
mere efter traditionelle metoder.
Jeg mister orienteringen totalt efter at have passeret to kilometer lange gader
i to landsbyer. Det begynder at småregne. Endelig kommer jeg til en større vej.
Prøver at spørge i hvilken retning jeg skal. Jeg er bange for, at det er mig
selv, der overbeviser dem om, hvad de skal sige ja til.
Det regner mere og mere. Vejen er under konstruktion, hvad der betyder jordvej -
dårlig.
 |
 |
|
| Det er ikke kun Bentley der er kommet til Kina | Der bygges overalt i området mellem Kunming og søen |
Til sidst bryder regnen for alvor løs. Og torden i tilgift. Jeg søger ly i en
lille forladt bygning sammen med en fattig mand med en ladcykel. Samler sikkert
plastik m.m. til genbrug. Og en pænt klædt middelklasse kineser.
Da det næsten er stilnet af, begiver jeg mig videre kun for at finde ud af, at
jeg er kørt i den forkerte retning. Altså tilbage igen. Flere kilometer på den
rædsomme vej. Det går op for mig, at cyklen og det nederste af mine bukser er
dækket af mudder, jeg må sætte farten ned.
Det bliver en lang tur tilbage til byen, men da jeg først ved, hvilken vej jeg
er på er der ingen problemer... Jeg må begynde at bruge kompasset - jeg
har det med.
Inden jeg er helt sikker i min sag, er lufthavnen i øvrigt en stor hjælp - den
bliver der ikke sådan flyttet på.
 |
 |
|
| Ved søen | Der arbejdes i en landsby |
Om aftenen er jeg henne hos Sophia og ser hendes dormitory og hilser
på hendes roommates. Jeg har lovet hende billederne fra The Stone
Forrest. Til gengæld får jeg noget kinesisk musik med mig på USB
stick’en.
Jeg er nok lidt overrasket over, at man kan komme og gå så frit på
studenterområdet. Der er en portner, men ikke en der tager sig af, hvem
der kommer og går.