Med hurtigtog tilbage til Chengdu


[HOME]

1. Chengdu 12.04.10

2. Chengdu 13.04.10

3. Chengdu 14.04.10

4. Chengdu - Maoxian 15.04.10

5. Maoxian 16.04.10

6. Maoxian 17.04.10

7. Maoxian-Chengdu 18.04.10

8. Chengdu 19.04.10

9. Chengdu 20.04.10

10.Chengdu 21.04.10

11.Chengdu - Kunming 22.04.10

12.Kunming 23.04.10

13.Kunming 24.04.10

14.Kunming (Shilin) 25.04.10

15.Kunming 26.04.10

16.Kunming - Dali 27.04.10

17. Dali 28.04.10

18. Dali-Lijiang 29.04.10

19. Lijiang 30.04.10

20. Lijiang-Tiger Leaping Gorge 01.05.10

21. Tiger Leaping Gorge - Lijiang 02.05.10

22. Lijiang-Kunming 03.05.10

23. Kunming 04.05.10

24. Kunming (West Lake Mountain) 05.05.10

25. Kunming 06.05.10

26. Chengdu 07.05.10

27. Chengdu (Airport) 08.05.10

28. Chengdu (Dujiangyan) 09.05.10

29. Chengdu (Cykelværktøj) 10.05.10

30. Chengdu - Jiuzhaigou 11.05.10

31. Jiuzhaigou 12.05.10

32. Jiuzhaigou-Songpan 13.05.10

33. Songpan-Maoxian 14.05.10

34. Maoxian 15.05.10

35. Maoxian 16.05.10

36. Maoxian (Rådhuset) 17.05.10

37. Maoxian - Chengdu 18.05.10

38. Chengdu 19.05.10

39. Chengdu-Guangyuan 20.05.10

40. Guanggyuan-Xi'an 21.05.10

41. Xi'an 22.05.10

42. Xi'aN (Moskeen) 23.05.10

43. Xi'an 24.05.10

44. Xi'an - Chongqing 25.05.10

45. Chongqing 26.05.10

46. Chongqing 27.05.10

47. Chongqing-Chengdu 28.05.10

48. Chengdu-Shifang 29.05.10

49. Shifang-Anchang 30.05.10

50. Anchang-Deyang 31.05.10

51. Deyang-Chengdu 01.06.10

52. Chengdu 02.06.10

53. Chengdu - CPH 03.06.10

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 47

Fredag 28.05.10
Morgenen går hurtigt. Mit tog, "dong che", hurtigtoget, kører kl.10.50. Jeg skal ud af døren kl.9.30 har jeg tænkt.
Må lige takke konsulen og praktikanten pr. mail, så den bliver 9.40, før jeg haster ud på gaden. Jeg skal helst have en taxi i nedadgående retning, så jeg skal krydse vejen. Der er en fodgænger overgang lidt nede, men alligevel er det ikke let. Man kaster sig bogstaveligt ud iI det, når tiden er til det, hvilket betyder, at man kan nå midten i et hug (ikke kineserne men jeg). Da jeg haster det sidste stykke over, hører jeg en ubehagelig lyd - jeg tabte noget. Og da jeg vender mig om, ser jeg PDA'en ligge der midt på gaden - oh skræk! Fordi jeg lige skulle finde konsulens e-mail adresse, lagde jeg den bare øverst, hvad jeg ellers aldrig gør.
Det lykkes mig at standse trafikken og få den op i en fart - pyh ha'!


 
I et moderne kinesisk tog...   ...for dem der har råd

 

Først på stationen opdager jeg, at den lille pind til at trykke på skærmen med er væk. Nej, den så jeg ikke efter, øv!
Men kan jeg holde den på det som det eneste mistede ting på denne tur, er det da et betydeligt fremskridt fra tidligere.
Chaufføren er sød. Han forstår først ikke, hvor jeg skal hen, selv om jeg siger præcis, hvad de sagde hos Tina: Chongqing Bei, Chongqing nord. Jeg prøver at tilføje station, "zhan", men tonerne er ikke helt korrekte. Endelig siger han det, som det skal siges. "Dui, dui", og vi er på vej.
Han bruger virkelig sine få engelske ord til det yderste og med mine få kinesiske, kan vi holde en slags samtale i gang. Broen vi kører over Jialing på er 9 år gammel, ved jeg nu.
Denne station er ny, og der er ganske rigtigt en særlig ventesal for D-togene. Og der er plads. Det bliver der ikke ved med at være, men jeg er kommet rettidigt. Der er sæbe og elektrisk håndtørrer på toilettet, men aircon mangler.
Min billet blev klippet, da jeg kom ind i ventesalen, siden er der ingen, der ser den. Da dørene åbner, går vi selv ind i toget og sætter os. Ikke desto mindre er der nogle koner med store pakker, der er gået forkert ind og maser sig den forkerte vej gennem toget - helt som sædvanligt. Men vi andre er kultiverede! Og der er benplads! Det er på første klasse i Kina.
Må lige tjekke toilettet. Det er kinesisk til hug siddende i rustfrit stål som i de andre tog, men der er skyl! Den automatiske vandhane virker dog ikke - så jeg prøver ikke sæbeautomaten.
Man kan åbenbart godt komme med uden pladsbillet for folk står op eller sidder på små skamler ude i gangen ved dørene. Vi kører i øjeblikket præcis 200 km/t, det har vi ikke gjort hele tiden.
Den uudholdelige Chongqing dis er blevet afløst af Sichuans - i dagens anledning - gode sigtbarhed, og det små bakkede landskab er tilbage. Jeg er snart hjemme...


Det første er at spørge efter et mere overordnet China Mobile kontor, og det lykkes efter nogle forviklinger, at få "All of China"-kortet til at virke ved bare at betale 20 RMB. Måske var det bare det sædvanlige med, at kontorerne har forskellige rettigheder, så man bare skal til det rigtige?
Straks efter er jeg i røret til KLM. Jeg føler mig straks hjemme - i Danmark, desværre - forfærdelig musik i øret hele tiden og uendelig ventetid. Den første vil have cyklens præcise mål, og da jeg anslår 1 x 0,2 x 2 m er fanden løs. De 3 mål må højest være 3,00 m i alt! Pokkers. Jeg får med besvær Joe til at finde en lineal til mig, receptionen kan ikke, så han må finde den - i receptionen, ha ha. 1,67 x 1,03 x 0,3 bliver resultatet, og så kan jeg stadig lukke luften ud af dækkene. Den næste det lykkes at komme igennem til siger, det koster 400 $. Det kan ikke passe, det er 80 euro! - Nej!  - Satans!
Jeg må ind på KLM's website. Der er kommet nye regler, men min billet er købt før 28.03.10, så jeg kan få det efter de gamle regler. 80 euro pr. flight. 40 euro i Europa, altså 120 euro i alt, det koster det.
Jeg er i røret igen, jeg tror det er den første igen. Hun får målene, og jeg fortæller hende om reglerne. Hun må hellere dobbelt tjekke, mener hun - og sådan går tiden. Jo, jeg har ret. Nu har hun sendt en "request", og jeg skal ringe igen i morgen, de åbner 8.00 -  jeg HAR spurgt.
Det brugte jeg lige 1 1/2 time på.


 
Toget blev straks rengjort   Trængsel mod udgangen

 

Tredje punkt er at lede efter en erstatnings rygsæk for den lille. Jeg har en lille rygsæk med inden i den store, den indeholder soveposen, som jeg kun har brugt 2-3 gange. Lynlåsen er itu og den trænger kraftigt til udskiftning. Jeg har tænkt, at jeg på min cykeltur skal have to med, en på ryggen og en på bagagebæreren med to elastikker, jeg også mangler.
Efter jeg har opgivet, finder jeg en H20 (er det dansk?) til 169. Den har efter skiltet kostet 450. Efter min øvrige eftersøgning passer det meget godt. Nogle har tilbudt mig 15% rabat på de påklistrede priser, så dette virker OK.
Så i morgen mangler jeg at finde nogle elastikker, ringe til KLM og hæve penge for sidste gang, så kan jeg først komme af sted på cyklen.
 

[FORRIGE]  [NÆSTE]