[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 39
Torsdag 20.05.10
Bedst som jeg ikke troede, der skulle ske mere den dag, gjorde der det
alligevel.
Jeg tilbød tyskeren en øl, nu havde jeg jo sparet 15 kuai på at købe
billetten henne om hjørnet og han ikke, så ....
Så sad vi der og snakkede - bl.a. om fodbold - men efterhånden også det
evige mysterium, Kina, som nu har optaget mig så længe. Jeg så godt at
en kinesisk pige, der sad ved bordet ved siden af med sin computer,
tilsyneladende fulgte med i samtalen, og på et tidspunkt bryder hun ind
og spørger om vi er sociologer. Eller måske er det kun tyskeren hun
spørger. Han svarer i hvert fald ja - det anede jeg ikke - kun at han
har rejst og haft forefaldende arbejde de sidste - 20 år? Han var i
hvert fald i Kina i 1991.
Hun kommer fra et universitet nede sydpå, men arbejder med projekter i -
Maoxian County! Så nu har jeg sikret mig endnu en kilde til oplysninger
til min bog. Oven i købet en kilde, der er uddannet til at vurdere folks
interaktion. Hun har en master i sociologi og antropologi og er nu ansat
på universitetet, så hun får løn for det her.
Hun får mine billeder fra Maoxian - de seneste - som hun er interesseret
i. Jeg kan godt se, at de er lidt mere beskrivende end hendes, hvor der
vanen tro er kendte ansigter - efterhånden - på hvert andet. Men jeg får
nogle fra to landsbyer.
Hun fortæller om problemerne ved et af projekterne. Vi to vesteuropæere
kan jo ikke løse dem, men jeg tror egentlig hun får nogle meget gode
input.
Nu skal jeg bare pakke sammen for at nå toget 12.10. Jeg skal gå herfra
senest 11.00.
Mine bukser er så godt som tørre. De når det.
......
Bukserne er ikke helt tørre i linningen. Det må komme undervejs.
Man må ikke ryge i ventesalene. I min er der mindst én der ryger. Det er der
ingen, der tager sig af. Den holdning med at bøje af - som i trafikken - og ikke
blande sig, opfatter jeg som typisk kinesisk. Ikke stikke næsen for langt frem -
man kunne jo få et hak i den?! Men det står i kontrast til den møven sig frem,
som også kendetegner trafikken. Under alle omstændigheder accepterer man, at
nogle er mere end andre og har andre rettigheder. Man kender med andre ord sin
plads. Det kan føres tilbage til Konfucius for 2500 år siden, selv om også han
trak på endnu ældre traditioner. Ikke underligt, at det er indgroet, men hvordan
passer det med det moderne samfund Kina allerede har etableret i store dele af
landet? Jeg er nok ved at ændre opfattelse af om den store kinesiske
middelklasse vil gøre politiske krav gældende i den nærmere fremtid. Så længe de
får deres materielle krav opfyldt, vil de formodentlig holde sig i ro. Selv ikke
27 års maoisme kulminerende med kulturrevolutionen har været i stand til at
ændre de gamle traditioner, og det profiterer det nuværende styre af.
Toget kører præcis. Faktisk to minutter for tidligt efter mit ur. Må hellere få
checket tiden ved lejlighed.
Det er mit første møde med "hard seat". De er ikke hårde, men lænestole er det
heller ikke. 3 i den ene side og 2 i den anden. Jeg har no.6 midt i 3-rækken,
men da der ikke er andre, da jeg sætter mig, sætter jeg mig ved vinduet.
Det er en grå dag - som sædvanlig må jeg desværre sige - og det regnede i nat.
Det flade Sichuan bækken fortoner sig i disen.
Jeg begynder at længes efter en klar dansk sommerdag.
Et sted ser jeg en kirkegård. Det er første gang at jeg har set mulig agerjord
blive brugt til den slags, men her på denne flade slette, har man ikke andre
muligheder.
Betonsøjlerne til en ny baneline i lighed med den til Dujiangyan står tæt ved
vores spor. Det må vel sammenlignes med s-toget, selv om det kører hurtigere og
har færre stationer. De blå støbeskaller ligger i bunker.
Markerne er for det meste høstet, det gælder rapsen og noget, jeg ikke kan se,
om er hvede eller byg.
La la u la la - a lyder det i højttaleren. En vestlig melodi har et øjeblik
afløst den kinesiske pop, der ellers har domineret lydbilledet afløst af knitren
og hvæsen fra togmandens walkie.
Efterhånden som vi fjerner os fra Chengdu bliver himlen lidt lysere og efter
halvanden time begynder de små grønne bakker, jeg kender så godt.
Der er 118 siddepladser I denne vogn, alle er besat. Mange sover, en del spiller
kort og resten fumler med deres mobiler. Alt er med andre ord helt normalt.
Vi holder i Mianyang kl.14. Længe nok til, at folk kan proviantere fra vogne på
perronen.
Så nu skal togmanden, som sidder skråt overfor mig, ud og vinke med flaget, han
har taget kasketten på ser jeg.
Tæt ved floden er der en kæmpestor hvid liggende Buddha. Den må formodentlig
være nævnt I Lonely Planet?
Ved Jiang You er der to store kraftværker med hver 4 køletårne. Atomkraft?
Vi kører ind i de lidt højere bjerge, adskillige tunneler. Landskabet er
egentlig kønt, en det har regnet den sidste halve time og regnen og de lavt
hængende skyer pynter ikke.
Til sidst bliver bjergene lavere igen. Jeg synes, jeg genkender dalen hvor
Baolun med de venlige politimænd lå, men der er ingen station.
Der er en følelse af opbrud i vognen, det kan ikke vare længe. Nu skal jeg holde
til højre, når jeg kommer ud og finde Tianxin Binguan.
Vi holder på Guangyuan Syd. To uendelige godstog skal lige passere i hver sin
retning. 20-25 arbejdere i gule veste, hvis arbejdsdag åbenbart er slut, får lov
til at stige på. Endnu et godstog passerer. Nu kører vi. Skal krydse floden.
Togmanden ruller sit rode og grønne flag sammen, turen er slut. Skolebørn går
hjem langs sporet ved siden af, der er stadig en let regn.
 |
 |
|
| Et kig mod den anden side af floden | Gardinet var det bedste ved værelset |
Jeg ved ikke, hvilket hotel, det er, jeg har fundet. Efter al
sandsynlighed er det det, jeg ledte efter, men man skulle gå til venstre
i stedet. Der står ikke noget på engelsk. Det er forfærdeligt, men for
én nat går det, og det er lige ved stationen, så jeg var straks ovre og
købe en billet til i morgen aften. Det lykkedes over al forventning.
Forhåbentlig regner det ikke i morgen, selv om jeg nu har en paraply.
Jeg spiser lidt henne i gaden. Egentlig er jeg på jagt efter noget brød,
men da nogen råber efter mig, benytter jeg lejligheden til at spørge, om
de har stegt ris. Det har de, og jeg peger på en af dem, og da hun siger
det højt, forstår jeg, at det er med æg - "ji dan". Og det er det. Og en
Tsingtao Beer, stavet på den gammeldags måde.