Rejsebrev 40
Fredag 21.05.10
Mens jeg sad og spiste, fik jeg øje på en bager på den anden side af
gaden, så efter måltidet var jeg derovre. Et brød. Ikke hvidt. Lidt
mørkt og med lidt korn og flager på.
Her næste morgen er det et herligt måltid. Det er stadig blødt i
konsistensen, men trods alt det nærmeste jeg har været til dansk brød i
lang tid. Ledsaget af det meste af en banan. Og min vandbeholder på
værelset, som ellers kun har vist "Warm" og ikke "Hot", hvorfor jeg var
i receptionen for at få vand til min te, har nu kæmpet sig op på "Hot",
så jeg fylder på.
I går vidste jeg ikke rigtig, hvor jeg var. Vi kom aldrig over nogen
bro, så det var ikke helt overraskende, at jeg efter måltidet endte ved
floden og så størstedelen af Guangyuan ligge der på den anden side.
Her til morgen skal jeg to ting før jeg checker ud. Hen i I-net-cafeen
her på gangen og finde et sted at opbevare rygsækken i løbet af dagen.
Det første lykkes ikke. Da jeg viser USB-stikken vinker han afværgende.
Så går jeg til stationen. "Left luggage" står der på et skilt, det kan
det jo ikke være. Men efter mange forviklinger i informationen, hvor jeg
med fagter og billetten forsøger at forklare, hvad jeg vil, ender han
med at sige: "Luggage store?" Så nemt var det. Det var ellers ikke mange
ord han kunne. Er klokken 8 ok? "Ba dian?". Det er det.
Da jeg spørger efter I-net bliver jeg vist tilbage til der, hvor jeg
var, men de går med mig. Situationen er den samme. Han vinker
afværgende, men mine hjælpere siger noget, og pludselig er der et andet
rum ved siden af, hvor de har de hurtigste maskiner, jeg har set i Kina.
Så nu burde I være underrettet så langt.
Jeg går over broen. Guangyuan er ikke nogen køn by. Jeg har nok mest set
den i aftenbelysning. Her i dagslysets skær er den grim, men jeg går
efter et skilt, der siger: PARK og befinder mig nu hævet over byen i
dejlige omgivelser. Her oppe fra kan man se, at det ikke er meget, der
bygges. Efter nattens mere voldsomme regn er det bare overskyet og
blæsende. Et sted ovre bag de nærmeste bakker løber motorvejen - uden
om. Selv jernbanen når ikke til selve byen. Det er den stillestående
provins, jeg er kommet til.
Parken byder på overraskelser. Først må jeg forcere nogle smalle
jernbaneskinner for at komme hen til en dam med små både. Er det fra en
svunden tid? Skinnerne er ikke så rustne. Jeg finder et toilet, og da
jeg er på jeg tilbage hører jeg skramlen af jern mod jern. Toget er på
vej.
Jeg når frem til tårnet, der har kunnet ses på lang afstand. En mand
fortæller, at man kan komme op i det omme fra den anden side. Det er vel
30-40 m højt og det koster beskedne 5 RMB. Her oppe fra får jeg et helt
nyt syn på byen og må trække mine ord i mig igen. Der er 2 floder, der
løber sammen og der er 5 bydele, hvoraf jeg kun har haft overblik over
2. Halvdelen ligger mod sydøst, og der er masser af højhuse både færdige
og under bygning. Jeg synes ikke, der var nogle sidst. Og jeg kan ikke
forstå, hvordan jeg kom til den sydlige hovedby, for hvis jeg var
fortsat ligeud, ville jeg være endt på den anden bred. Jeg må være
drejet her i krydset, jeg synes bare ikke, der var nogle skilte. Jeg kan
ikke se stålbroen, jeg kørte over om morgenen, men den må være et sted
ude i det fjerne bag byen. Jeg kunne godt bruge en cykel.
Det er også en forlystelsespark. Det er ikke så meget, der endnu har
åbent på denne lidt søvnige fredag, men der kører da nogle unge
mennesker rundt i 4 radiobiler.
Jeg har hørt nogle brøl ikke så langt væk og nu ser jeg, at der er en
zoo. 8 RMB, det må undersøges.
Den er ikke stor. Brølene var ikke en kamel som jeg gættede på, men
selve dyrenes konge, som residerer ved siden af tigeren. En sort bjørn
bliver fodret med jordnødder af nogle gæster. Det er en meget lille og
lokal zoo. Ud over de nævnte har vi: et par bavianer, 3 ugler, 2 gæs, 2
kongefasaner, 3 emuer, en ulv og en hanpåfugl, der har hele fjerdragten
fremme og gør udfald mod en af hunnerne. Et myrepindsvin der sover
fuldender samlingen. 8 RMB var måske lidt I overkanten?
Jeg kommer ned i et gågade område, krydser lidt rundt på må og få.
Kommer forbi en kiosk og spørger efter et kort over byen. Lidt kan jeg
da sige. Det har hun. Her kan man se busserne, hvis jeg vil til den
sydlige ende. Går efter floden, men ender ved den "forkerte". Da ser jeg stålbroen, de kalder den "Highway bridge" på kortet. Den har gemt sig
bag husene - ikke engang fra tårnet så jeg den. Engang førte den G108
over floden, og for 2 år siden, kørte jeg over den for at komme tilbage
til G108. Det hele falder på plads. Inden længe har jeg fundet mit logi
fra dengang. Der var nogen i en restaurant ved siden af, der hjalp mig
med at finde det. Ind ad en smøge, op ad en trappe og hen ad en
svalegang. Jeg er HELT sikker - blot er restauranten der tilsyneladende
ikke mere. Jeg kom åbenbart aldrig længere end til den nordlige ende af
byen.
Det er blevet varmt i løbet af dagen. Jeg sætter mig på en bænk og
skriver. Jeg kan egentlig bedst lide at skrive i hånden. Så er det også
hurtigt at skrive ind bagefter. Men det at jeg skriver på den underlige
måde tiltrækker folk. Nogle står bare diskret på lidt afstand og lader
som om de har andet at tage sig til, men de fleste kommer hen og kigger
mig over skulderen.
Nu kom der lige en der skulle låne pennen til at skrive et tlf.nr. Ned.
Jeg må bede om at få den tilbage, han sidder bare og snakker. En gammel
mand kommer og kigger med på mit nye kort. Det første han peger ud er
parken på toppen. Tak, ja, der har jeg været. Han peger på 3 andre
steder, også grønne områder. Jeg book`er lige et værelse i Xi`an på
telefonen. Bell Tower Youth Hostel er jeg endt med. De er medlem af IYHO
det er Han Tang Inn ikke. Kan kun få twin room til 100. Deres "free
pickup from railway station" gælder kun mellem 7 og 9. Typisk. Når der
er free offers er de altid på en eller anden måde begrænsede.
Jeg er ved bagagen ved 20-tiden. Studerer en detaljeret køreplan. Mit
tog ankommer 21.02 og afgår 21.16, tror jeg. Jeg ved ikke hvor det
kommer fra eller hvor det skal hen, kun at jeg skal på her og af igen i Xi`an kl. ca. 9.03
i morgen tidlig. De er ved at bygge om her så
forholdene er ikke helt almindelige. Under min traven rundt finder jeg
hotellet, hvor jeg skulle have boet. Det ser rigtig rart ud og ville
have kostet det samme. Det lå så tæt på opgangen - som ikke er hvor den
plejer tror jeg - at jeg end ikke var begyndt at se efter det.
I nattens løb har toget kæmpet sig vej gennem bjergene. Da jeg første
gang ser ud er det på smukt foldede bjerge draperet I grønt. Smukt! Jeg
husker stadig mit første møde med disse bjerge og hvilken befrielse de
var.
Vi kommer hurtigt ud i den brede øst-vest gående dal, hvor Xi`an må
befinde sig et par timers rejse mod øst.
Vi har med andre ord krydset bjergene et helt andet sted end jeg gjorde
for 2 år siden.
Dalen er blevet til en bred slette. Inden længe er man i færd med at
bygge disse søjler til hurtig toget lige som i Sichuan. Om føje år vil
Kina nok være dækket af disse hurtigtog. Når de konstrueres oppe i
luften er det utvivlsomt fordi en mere jordnær placering uundgåeligt
ville få dem til at kollidere med alle hånde objekter, der ikke var vant
til disse hastigheder.
Jeg har gjort mig klar for tidligt. Vi standser også I Xianyang. Nu er
det snart.