[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 28
Søndag 09.05.10
Jeg er oppe lidt over 7 og på vej mod Dudjiangyan 8.45. Vejret ser ikke for godt
ud, det har regnet en del af natten og vejrmeldingen lyder på regn. Men ofte har
jeg oplevet at regnen er faldet om natten, og at dagene har været rimelige.
Der er en let regn, da jeg begiver mig på vej. Disse tynde kinesiske bukser jeg
har på, når at tørre hurtigere end de bliver våde, når bare jeg holder mig i
gang.
Jeg når ud af byen, helt uden for mit nye kort. Det sidste stykke er vejen
mudret oven på asfalten pga. byggeriet af en ny togbane til Dujiangyan. Jeg så
den, da jeg kørte til Maoxian første gang. På Mix vidste den jeg spurgte intet om
den. Der var ikke tog til Dujiangyan.
Da det begynder at regne voldsommere, søger jeg ind det første det bedste sted, jeg
kan stå i tørvejr. Mine bukser er gennemblødte. Det viser sig at være porten ind
til et universitet. En studerende spørger, hvor jeg kommer fra og jeg får at
vide, at det nye tog skal køre med 200 km/t fra Chengdu til Dujiangyan. Byggeriet
er et resultat af jordskælvet. Man vil have en hurtigere forbindelse til
Dujiangyan.
Han skal desværre have "class", men inden længe fortsætter jeg. Nu begynder der
at være omkørsel, men jeg får hurtigt lært at genkende de 3 tegn for Dujiangyan.
Da jeg på et tidspunkt bliver i tvivl om jeg er på ret vej, og det stadig regner,
giver jeg op og kører tilbage. Jeg står i tørvejr ved en plastikfabrik og spiser
lidt, klokken er blevet 11.15.
 |
 |
|
| Station på den nye bane til Dujiangyan | Kasserne er nok tomme? |
Jeg når netop til universitetet igen, da det regner voldsommere, så endnu en gang
står jeg i tørvejr der. Der er en fin marmorskranke til min computer, så dette
er skrevet dér.
Til sidst gider jeg ikke vente længere, men kører. Det regner en hel del, men
det bliver værre. Mine bukser er gennemblødte, da jeg søger ind under den nye
banelinje. Det blæser nu så meget, at ikke engang dér er der rigtig tørvejr. Jeg
står der lang tid. 12 km i pissende regn er ikke sjovt, men jeg begiver mig på
vej, og efter nogen tid tager regnen af og mine bukser er delvis tørre, da jeg
når hjem.
Lidt senere på dagen da det er blevet helt tørvejr kører jeg hen til det nye Mix
hostel - Lazy Bones, tåbeligt navn, hvad er det for nogle freaks, der skal bo
der?
Jeg spørger efter Marcus og Bernadette for at vide, om de er taget videre til Xi`an. Det er de ikke, og vi går en tur sammen til Mao statuen og Folkets Park.
Vi tager fejl af, hvor vi kommer ud fra parken og kommer på en længere tur i
byen. Ender med at finde hjem og spise på Lazy Bones, hvor vi tager endelig
afsked. De skal til Leshan i morgen og se den Store Buddha og næsten direkte
derfra med toget til Xi`an, men vi enes om, at vi ses i Europa på et tidspunkt.