Rejsebrev 49
Søndag 30.05.10
Jeg sidder her på mit nye "hotel" værelse til 30 RMB, hvoraf jeg kun fik
lov til at betale 10. Politiet har lige været her, en meget ung betjent
med kasket, alt skal jo helst gå rigtigt til. Men lad mig lige
rekapitulere.
Jeg var tidligt vågen. Denne stenhårde seng indbyder ikke ligefrem til
at blive liggende. Og var jeg ikke vågen i forvejen, skulle jeg nok
blive det. To kinesiske mænd på min etage skulle tidligt af sted, og
kinesere har ikke lært at tage hensyn. Tværtimod. Skal man have en
chance her, skal man møve sig frem - og det gør de.
Troede et øjeblik at det regnede, men det var heldigvis bare badevandet
oppefra, der rislede. Tror et øjeblik at det lykkes at komme tidligt af
sted. Lige indtil jeg triller cyklen ud, den har været inde i privaten i
nat. Først helt ude opdager jeg, hvad der er galt. Forhjulet er fladt.
Skal det endelig være, var det måske ikke det dårligste tidspunkt? En
pige kommer og beder om min e-mail adresse. Jeg er lige lidt
desorienteret. Jeg syntes, hun så anderledes ud i går, men det ER
åbenbart datteren. Åh er hjulet fladt, så må hun da hellere hjælpe. Og
vi begiver os af sted mod en mulig reparatør med hjulet. Jeg kan jo
selv, og jeg HAR gudskelov for Max grejet, men kan jeg betale mig fra
det, går det også.
Nej, det viser sig, at det er for tidligt. Så jeg går selv i gang. Dæk
jernene virker. Hullet bliver fundet. Lappen sat på. Pumpen er ved at
falde fra hinanden, men virker også. Der er ikke noget at mærke inden i
dækket. Så netop som dækket er kommet på, går jeg det lige efter udefra,
og DA ser jeg det. Et glasskår har gravet sig godt ned. Jeg får det ud
og er kort efter klar.
Fik spurgt hende, hvordan hun havde oplevet jordskælvet. Hun var på vej
tilbage til skole, så hun var udenfor. Husene svajede men ingen faldt
sammen. Hun vidste ikke, hvor voldsomt det var, før bagefter. En historie
der ligner min. Har man ikke erfaring med den slags, er det svært at
sige.
Kommer trods alt af sted 8.30.
Begyndelsen er god, jeg er på S105 så det er bare derudaf. Først da jeg kommer
til Mianzhu går det galt. Jeg kommer til et stort kryds, hvor vejen
tilsyneladende bare fortsætter ligeud.
Vejen er bredere end nogensinde, det kan ikke være galt. Jeg har kørt omkring
4-5 km, da der kommer et skilt. Klog af skade tjekker jeg. Hvor fanden er byen
med de to karakterer? Så ser jeg den for enden af det, jeg troede var en
jernbane. Jeg er kørt forkert. Tilbage igen. Det går i det mindste stærkt. Jeg
kører næsten 30 km/t, tror jeg. Så skulle jeg have været til højre. Spørger
efter Beichuan? Det er rigtigt. Der er ikke meget trafik, så jeg tjekker med
nogle på en motorcykel. De vil have, at jeg skal køre ned til venstre ad en
lillebitte vej, det er åbenbart en genvej? Det skal jeg ikke have noget af. Får
stoppet en i en bil og viser ham kortet. Jeg skal fortsætte. Dette er ikke S105,
men fremme ved et "lu kou", vejkryds, skal jeg til venstre.
Endelig kommer krydset, der står ligefrem S105 på et skilt over vejen. Tilbage
på sporet, gad vide hvor det gik galt?
Nu skal jeg bare frem til An'xian, og derfra skulle der være 31 km iflg. kortet.
Håber at være i An'xian ved 15-tiden.
Kommer til at nyt vejkryds, hvor der overraskende - efter kompasset - står 24 km
til An'xian til højre. En STOR vej uden ret megen trafik. Terrænet begynder at
gå op og ned. Lange bakker på 1-2 km.
I dag er det mest bagdelen, der volder problemer. Jeg holder flere spisepauser.
Så ender vejen pludselig 3-4 km før An'xian skulle dukke op, men der
fortsætter da én til venstre. Jeg spurgte nogle lastbil chauffører ved
vejkanten. De antydede, at jeg skulle til venstre på et tidspunkt.
Ikke længe efter kommer der et nyt kryds. Der står ikke Beichuan nogen
steder, men jeg spørger? Jo, det er rigtig nok. An'xian ligger inde til
højre, ser jeg, og lidt efter kommer skiltet, der overraskende forkynder,
at der kun er 9 km til Beichuan.
Også de bliver tilbagelagt, men der står ikke Beichuan nogen steder, men
jeg kan da se, at de er ved at bygge en by på den anden side af floden,
det må være det nye Beichuan, der var 9 km til? En by. En HEL by er
under opførelse. En by på godt 100.000 mennesker vil jeg tro.
Boligblokke i hobetal. 20-40-50? Kraner overalt.
Jeg kører rundt i denne "spøgelsesby". Nogle blokke er øjensynligt
færdige, men ingen er flyttet ind. Der sidder en pige på en bænk foran
de tomme blokke. Der kommer nogle gående med indkøb i form af frugt. Det
er nok bare arbejdere, der har fri, det er trods alt søndag.
Men hvad er der længere fremme? Overnatning? Jeg trøster mig med, at jeg
kan køre tilbage til An'xian om nødvendigt - og fortsætter.
Jeg kommer til en ny by og standser, hvor der muligvis er en busstation?
Jeg må have noget at vide, hvordan finder jeg en engelsktalende?
Forsøger mig hos nogle drenge. Nej, de er i hvert fald for generte. Der
står nogle yngre kvinder. "Does anyone speak a bit english?" En af dem,
en lille kraftig pige gør. "A bit". Men nok. Der er stadig et stykke vej
til Old Beichuan, men der kører busser ca. hver time. Er der overnatning
her? Ja, lige der, det koster 200 RMB. Jeg er noget forundret. Det ser
ikke specielt dyrt ud. Det viser sig, at hun mente 20 RMB. Ja, det er en
anden snak. Men de har alt optaget. Hun fører mig ned i byen i en
sidegade og ind i en gård.
Han er vist lidt betænkelig ved det, men hun får ham overtalt, men her
er det så, politiet kommer ind i billedet, om ikke for andet, så fordi
betjenten kommer med et skema, hvor det står både på engelsk og
kinesisk. Da jeg skal betale og spørger, hvad det koster, spørger hun om
jeg har ti? Jamen hvor meget? 30. Men da jeg tager de 30 frem snupper
hun bare den ene tier og lægger selv 20 til. Efter et par forsøg opgiver
jeg, at betale hende.
Hun siger, at byen hedder Anchang, men at den også i en vis forstand er
det nye Beichuan. Folk fra Beichuan bor her.
Anchang og An'xian skulle i følge kortet være det samme, men jeg
passerede jo An'xian for 12-13 km siden? Så helt det samme kan de vel
ikke være?
Da jeg senere tager cyklen for at finde et supermarked, kan jeg
selvfølgelig ikke bare mig for at køre videre nord ud af byen. Der
finder jeg formodentlig en stor del af Beichuans befolkning. Et
kæmpeområde ved floden af midlertidige boliger. Der er for en gangs
skyld ikke nogen, der er sløjfet.
Længere ude går der en bro over floden, og en vej fortsætter ligeud på
samme side. Det ser ud som om, man ikke må køre ud af den sidste, men
alle gør det.
Lidt henne i gaden er der en biograf, eller ved nærmere eftertanke er det
nok snarere et teater af en slags. Efter at have kastet et blik på
pigerne udenfor, vil jeg ikke vide, hvad det er, der foregår. Det er i
hvert fald ikke for børn.
Der er høj musik, der høres helt ind på mit værelse. Gad vide hvor
længe? Den er 22.20 nu.
Her kl.23 hvor jeg er klar til at slukke, er showet færdigt, og regnen er
begyndt. Hmm.