Rejsebrev 29
Mandag 10.05.10 Chengdu
Jeg har tænkt mig at tage til Dujiangyan med det nye tog i dag, men efter at
have fået den seneste update på vejret i Jiuzhaigou, tager jeg en hurtig
beslutning. Det ser meget godt ud de næste to dage og ikke helt dårligt den
tredje. Der er kun få busser om morgenen, så man skal købe billet dagen før.
Hvis jeg køber til i morgen, kan jeg måske også nå Dujiangyan i dag, men ellers
må det udsættes.
Altså begynder jeg med busstationen. Kommer tilbage med min billet og får
dobbelt check'et med receptionen, at det er Jiuzhaigou, der står. Jeg kender
tegnet for jiu, men alligevel!
Det er allerede kl. 8.00 og jeg skal med bus no. 55 gennem byen, hvor lang tid
skal jeg regne med?
6.40 enes hun med sig selv om. 6.40 skal jeg gå herfra. På cykel tager det mig
højst et kvarter også i myldretiden men...
Så kan jeg ikke nå morgenmad, andet end det jeg selv kan stykke sammen. Det er
også godt nok.
Vejret er klaret op så jeg tager en ny hurtig beslutning: Vasketøj. Det kan
forhåbentlig nå at tørre i løbet af dagen. Altså får jeg det sat over og venter
den time det tager. Håndklædet kommer med denne gang. Og mine plettede kinesiske
bukser.
Så kører jeg til stationen. Den er jo stor. Billetkontoret må have en bygning
for sig. Finder en luge, hvor det står: Foreign Guests. Aha, det er dé,r de taler
engelsk. Måske engang imellem, men ikke hende her. Men Dujiangyan forstår hun.
Det næste tog er kl. 14.00 med ankomst 14.41.
Det bliver for sent, men nu har jeg et tog nummer: D6109. Jeg har spekuleret på
om denne bane ville være en slags metro, hvor man bare køber en billet, men det
synes ikke at være tilfældet.
Tilbage prøver jeg, om de nu kan finde toget på internettet. Negativt. Det er
stadig for nyt til at optræde der, så hvor mange tog, der er I løbet af dagen,
står stadig hen i det uvisse.
Det er blevet tid til cykelshoppen. Hvis jeg skal cykle mere seriøst er der ting
jeg har brug for. Lige nu har jeg fransk ventil foran og kinesisk bag. En ekstra
slange med kinesisk må kunne gøre det. Men reparationssæt, dækjern og en pumpe
er nødvendigt. Og måske nogle cykeltasker? En nøgle til pedalerne og unbraco
nøgle til at dreje styret, når jeg engang skal hjem, er også på listen. Den sidste
også til at justere bremser og gear, og hvis jeg kan finde et sæt med stjerne
vil det være perfekt.
Joe, min "lokale cykelekspert" har afmærket et sted, hvor han kommer.
Jeg begiver mig på vej. Det er nemt at finde, men er det virkelig denne lille
biks?
Manden er i færd med at elektrosvejse på en bagagebærer for en dame. Den larmer
når den kører i frihjul. Også det bliver - til dels - ordnet med olie og fedt.
Jeg er spændt på hvad det koster? Hun giver ham en tyver... Og får 15 igen.
Jeg starter med slangen. Jo sådan en har de, 20 RMB. Det virker dyrt? Ja, men så
er den også god!
Jeg tager den. Men de andre ting kniber det med. En pumpe må han da have? Jo,
jeg får en til 12. Og så kører jeg ellers videre for lige at se, om den
"rigtige" forretning skulle ligge længere fremme?
Cyklen er lidt tung i det, slæber bremsen på? Det går op for mig, at den er ved
at gå flad på forhjulet, det med den franske ventil.
Hvor heldig kan man være, at det sker lige nu.
Tilbage igen. Kan jeg også få sat den nye slange på? Det er konen, der
står for det. Fatter skal spise.
Jeg bryder mig ikke om de skruetrækkere, hun bruger til at tage dækket af
med men... På kommer den nye slange og jeg er klar til at køre. Nu kan
jeg da pumpe, hvis der går noget galt.
Efter at have været hjemme og vende og vaske hænder kører jeg til den
mere professionelle forretning. De må da have alt - omend måske til
andre priser?
Det lykkes at få fastnøglen til pedalerne, et unbraco-sæt inkl. stjerne
og dækjern. Men reparations sættet? Nej. De har kun nogle instant lapper
til en formue. Så det må vente.
Nu skal jeg bare en tur i supermarkedet og købe stort ind til de næste
dage. Dels til busturen - 8 timer, dels til i overmorgen i Jiuzhaigou.
Det er nok ikke sådan at få noget i nationalparken?
Fra Jiuzhaigou vil jeg tage bussen til Songpan, se mig om der - måske én
dag, og så bussen videre til Maoxian nordfra. Jeg vil ikke være der på
årsdagen, men den er der tilsyneladende ikke nogle, der har synderlig
lyst til at mindes.