[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 13
Lørdag 24.04.10 Kunming
Jeg har sat uret til at ringe. I telefonen, altså. Jeg er færdig med alarmen i
uret, den kan jeg åbenbart overhøre. Mon jeg er ved at blive lidt døv?
Denne her er der i hvert fald ingen problemer med at høre. Sophia står op
klokken syv, så det gør jeg også, og efter bad og morgenmad m.m. er jeg klar til
at tage bussen til Di Tai Si. Det hedder stoppet, og det er tæt på, hvor hun bor,
så jeg skal bare sende en sms, når jeg er der, så kommer hun hurtigt.
Jeg har glemt navnet i nattens løb og kan ikke finde eller huske, hvor det blev
skrevet op. Så jeg har kun et kryds på mit i øvrigt elendige kort. Jeg ved bare
det ender på `si`. Det lykkes at følge med på kortet, og da højttalerstemmen
siger `Di tai si` er jeg ikke i tvivl, selv om det er før krydset på kortet.
Vi har en fin dag sammen. Går rundt i området på og udenfor hendes universitet.
 |
 |
|
| Fra vores tur i parken om formiddagen | Og her er så jeg |
Da vi skilles, følger hun mig til stoppestedet, hvor jeg bare skal tage 98. Det
lykkes mig ikke at komme ombord på den første - når kun at få foden på trinnet.
Så jeg beslutter at gå hjem. Jeg finder ikke det rigtige sted at dreje, så jeg
må spørge mig lidt frem, hvad der ikke er så let, fordi jeg ikke præcis ved,
hvad stedet hedder. Gaden ved jeg da heldigvis, hvad hedder. Klokken 15 begiver
jeg mig af sted igen. Endnu en gang er den første 98 fuld. Men den næste kommer
jeg da med. Vi går igen en tur og samler derefter hendes forskellige classmates
op og går til restauranten, for jeg er inviteret til dinnerparty, Hot Pot, der
er det store nummer for udlændinge her og i Sichuan. Og jeg har indvilget i at
prøve.
 |
 |
|
| Min buksereparatør | Fra universitetsområdet |
Vi bliver vist til et `private room`, der er almindelig i Kina. Her er der dog
glas til alle sider, så mere private er det ikke. Midt i et rundt bord er der et
gasblus, som bliver tændt, og den store `pot` bliver sat på. Den har en særlig
afdeling i midten, nej det er ikke den `hotte`, det er den store udenom.
Det er faktisk stærkere end jeg havde troet. De forskellige retter kommer ind i
skåle og de dumpes i henholdsvis den hotte og den ikke hotte afdeling. Hver har
så bestilt to skåle man dypper i. Jiayuan har bestilt de to til mig, en TEMMELIG
stærk og en ikke.
Retterne kan jeg ikke helt huske, bortset fra tofu af 4-5 forskellige slags,
noget der minder STÆRKT om cocktail pølser og endelig trumfen over alle.
Grisehjerne. Den er noget af det sidste, der kommer i. Jiayuan spørger, om jeg vil
smage? Ja, det vil jeg da. Ja, hun skal ikke have noget.
Det er ikke noget, jeg har tænkt mig at få igen, men er ikke så galt. Kun er
konsistensen for flydende, synes jeg, og det har en eller anden bismag - eller
smag om man vil.
Det er et herligt dinner party, selv om jeg bruger meget koncentration på at
undgå det stærkeste. Jeg er kommet til at sidde mellem Sophia og Rita. Rita er
fra Sichuan og også rimelig til engelsk, har måske endda en lidt bedre udtale,
men mindre ordforråd.
 |
 |
|
| Her er vi rundt om The Hot Pot - i midten er det ikke stærkt | Skåle af forskellig størrelse til at dyppe i |
Der er 4 drenge, som jeg mest kommer til at snakke med, da vi er færdige og går
hjemad i det neon-oplyste mørke.
Det er en fin oplevelse for mig, selv om spise delen mere er interessant end,
hvad jeg vil kalde velsmagende - men nu fik jeg prøvet hot pot, lidt på trods.
Da vi kommer til en gade, og de vil have mig til at tage en bus, afslår jeg. Jeg
kan da se, hvor jeg er, og kan sagtens finde hjem.
Jeg går alligevel for langt for anden gang, men finder dog hjem - og NÆSTE gang,
går jeg ikke for langt!
Min mave har det ikke så godt, da jeg kommer hjem, men det er ikke aftenens
måltid. Jeg har godt følt en svag smerte med mellemrum de sidste dage. Efter et
hurtigt toiletbesøg kan jeg gå til ro, efter at have stillet vækkeren. Jeg skal
være nede ved stoppestedet kl. 7.30. Jeg har inviteret hende på en tur til "The
Stone Forrest", som ligger mere end 100 km væk, og hun har arrangeret med en tur-bus, så vi ikke skal med de offentlige, der tager la - a - ng tid.