[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 8
Mandag 19.04.10 Mix Hostel
Det er blevet tid til eftertænksomhed og overvejelser. Et af formålene med min
rejse var, at finde ud af hvordan forholdene var i Maoxian, og hvorfor det har
været så svært at få noget som helst at vide eller komme i kontakt med
engelsklæreren. Det har jeg fået delvis svar på.
Så vidt jeg husker, var det de sidste sekunder, inden jeg nærmest blev trukket ind
i bilen for at blive evakueret, at jeg fik spurgt nogle tilfældige studerende,
hvad skolens navn var. 'Fu Tian Zhong Xue' var det, der kom ud af det. Og det var,
hvad jeg arbejdede videre med. Men det var desværre ikke rigtigt. Det var highschool og ikke middleschool. Så da Sarah fra det danske konsulat så venligt
forsøgte at hjælpe mig og kom tilbage med den besked, at der ikke var nogen Xia
Wei på skolen, og at der i øvrigt var flere skoler af det navn, var det rigtigt.
Der er (i hvert fald nu) 3 mellemskoler i Maoxian.
Det var altså den forkerte skole, vi jagtede.
Angående de telefonnumre jeg forsøgte mig med, hører jeg at "the numbers are
changed", hvad jeg tolker, som at man, i forbindelse med reetableringen af
telefonsystemet, har givet folk nye numre.
Angående internetforbindelse ER Xia Wei på nettet, men det er meget ustabilt. Da
jeg var hjemme hos ham, var det nede - som sædvanlig, sagde han. Han brugte det
faktisk meget sjældent. Men her er det så, at vi måske bevæger os ind på et andet
forhold i Kina, som er utrolig svært gennemskueligt for fremmede. Det at man
altid er så høflig. Man siger ikke tingene direkte, man taler udenom, hvis talen
bliver for personlig/ubehagelig. Jeg ved ikke rigtig med Xia Wei. Den aften for
to år siden, hvor vi sad og drak risvin og talte om vores liv, tror jeg, jeg var
lidt inde bag facaden, men det er stadig svært at få klare svar. Som når jeg
spørger, hvordan han fik fat i min cykel. "I made some phonecalls and then...".
Hvad ligger der bag helt præcis, når han gerne så mig tage cyklen med mig med
det samme? Ingen tvivl om, at han har sat noget på spil for at gøre mig en
tjeneste.
Jeg forklarede ham om de problemer, der tilsyneladende er, for dem der har mail
adresse hos @163.com mht. at sende/modtage mails ud af Kina, og han virkede ikke
helt uinteresseret, da jeg fortalte om Messenger (som også opererer i Kina) og Skype.
 |
 |
|
| Nogle prøver at beskytte sig i trafikken | Trafikvagt |
Jeg er ude for at finde en boghandel (har fået den udpeget på kortet).
Jeg efterlader min cykel hos parkeringsmanden udenfor og går ind. Det ser stort
ud, og det er umuligt at orientere sig, for det hele er jo på kinesisk. Men her
kommer mit lillebitte kendskab til det kinesiske sprog til sin ret. Det gælder
om at kende nøgleordene. I dette tilfælde ordet for kort: 'di tou'. Jeg er faktisk
også i stand til at sige: 'wo xiang chengdu ditou', jeg vil gerne have et kort
over Chengdu, men 'di tou' er nok. Så siger damen 'san lou', 2.sal. - ja 'san' betyder
3, men de tæller stuen for 1.sal. Stedet er nemlig ikke alene stort, det er også
i tre etager. Men på 2. Sal finder jeg ret let kortafdelingen, som er mit
ærinde. Et kort i et sådant målestoksforhold, at jeg kan se Chengdu lufthavn på
det. En dag - om meget længe - skal jeg jo formodentlig cykle til lufthavnen, og
vejen jeg kom ind af med bussen var betalingsvej, som jeg i hvert fald ikke må
cykle på. Og så kan jeg i øvrigt godt bruge et kort, der går længere ud end dem, de
har her på hostel’et. Med en cykel har jeg jo en større aktionsradius end de
fleste. Jeg ser på MANGE kort og ved at kombinere flere af dem, finder jeg ét, som
har lufthavnen med og samtidig er tilstrækkeligt detaljeret. Jeg kan ikke se, der
står lufthavn, for det er KUN på kinesisk, men jeg ved, at den er der.
Jeg snakker med Laura, der gør mig opmærksom på en tour i morgen, 'to the
countryside'. Jeg synes, det lyder hyggeligt og bestemmer mig for at deltage. Da
jeg så melder mig til, er det oven i købet gratis. Så i morgen er jeg af sted det
meste af dagen. Måske jeg hellere skulle vaske i dag? Jeg har egentlig kun tøj
med til en uge, men det er blevet "strakt" lidt.
 |
 |
|
| Der ventes på grønt | Der ventes på kunder |
Lidt om trafikken er nok på sin plads. Den kinesiske trafik er en flette-trafik.
For at sige det lidt groft kører alle i alle retninger ud og ind mellem
hinanden. Nej ikke helt. Der er faktisk lyssignaler, men de anvendes på nogle -
for os at se - alternative måder. Bilisterne har deres sæt regler eller
fortolkning, knallerter og cykler deres. Man drejer altid til højre, hvad enten
der er rødt eller ej. Men er der rødt fletter man ind. For bilerne er der ofte
venstregrønt, og når den modkørende trafik er standset, er det jo ikke noget
problem, men når det skifter.... Man driver "taxa-grønt" MEGET vidt. Selv om der
for længst er blevet rødt, er der nogle, der LIGE skal nå det. Og når ham foran
kan, kan ham bagved også. Så sådan opstår en lang hale af biler, der er på vej
til venstre mens ligeud trafikken ER begyndt at køre. Her er det at flette
systemet for alvor står sin prøve - og frem for alt den anden væsentlige del af
kinesisk trafik: at give hinanden plads. Her er der ikke nogen, der holder på
deres ret og skælder ud. Er den anden langt nok fremme, holder man igen.
Der gælder dog også princippet om den stærkestes ret, men det er mest udpræget
på landevejene. Under alle omstændigheder gør man klogt i at se sig for - helst
til alle sider på én gang!
Cyklister og knallerter kører udenom og indenom hinanden. Kan man ikke komme den
ene vej, tager man den anden. Det kræver så også, at man ikke foretager alt for
hastige baneskift, hvad der desværre ikke altid er tilfældet. I de dage jeg har
været i Chengdu, har jeg dog kun set ét uheld. Det var i dag, hvor en pige sad
og ømmede sig ved siden af sin væltede knallert og en parkeret knallert og en
mand stod ved siden af plus diverse tilskuere og en betjent.