[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 26
Fredag 07.05.10 Toget til Chengdu
Bedst som jeg sad og ventede i ensomhed, hvem træder så ind i lokalet? Marcus og
Bernadette, mine nye østrigske venner. Vi havde talt om, at vi måske ville mødes
igen i Chengdu, men dette er en total overraskelse. Sidst vi var sammen talte
Marcus om, at der er en mening med alting - i så fald må dette være meningen med
at jeg ikke nåede toget i går.
Vi udveksler oplevelser og spiser sammen før vi går ned og tager en taxi sammen
til stationen.
Har han forstået, at det er stationen, vi vil til? Jeg bryder mit nye løfte ved
ikke straks at vise ham kortet. Efter nogle hundrede meter gør jeg det. Han er
med. Ikke desto mindre kører han helt ned til den store vej, hvor han ikke må
dreje til venstre, så nu skal vi først en kilometer i den forkerte retning, før
han kan vende. Vi kommer på rette vej. Da han kommer til Beijing Road peger jeg,
det er den, vi skal ned ad. Den er blevet endnu mere spærret end i går. Der er
stort set kun plads til en bil, så da der er en modkørende cykel tager det vel 2
min før vi er forbi hinanden - måske må han slet ikke køre her?
Vi når stationen, og man er allerede ved at borde toget. De skal være i vogn 8 og
jeg i 10, det er ikke så langt fra hinanden.
Mørket falder på med det samme. Jeg går ned til dem og sidder lidt før jeg går
til ro.
Da jeg kommer tilbage til min plads står der en togmand og venter på mig. Han
peger på min taske og min indkøbspose, som jeg har stillet ovenpå sengetøjet i
den ene ende. Jeg ser lidt dumt på dem, tager tasken og siger vist "Yes, it`s my
things". Da meningen endnu ikke er gået op for mig, snerrer han vredt: "Please
take your luggage". Nu forstår jeg - det må ikke stå der, så jeg sætter dem
undskyldende ind under sengen. Sengetøjet virker også renere end sidst, det er
nok lige blevet vasket! Han har nok stået og ventet i den halve time jeg har
været væk, siden han var helt oppe på kogepunktet. Det har jeg ikke været ude
for før - overfor mig.
Jeg sover udmærket, selv om der er afbrydelser.
 |
 |
|
| Der er genbrug på alle planer | Hvad skal man med en bil? |
Der er meget dag på denne togrejse. Jeg går ned til mine venner, der er ved at
se video optagelser fra Shilin, The stone Forrest, hos deres naboer. Der har jeg
jo også været, så jeg kan "tale" lidt med om "Er shi ma", den legendariske
kinesiske kvindeskikkelse. Men ellers kniber det lidt med forståelsen. De kommer
tilsyneladende fra Kashgar, der er noget af det fjerneste man kan komme fra
Beijing, helt op mod grænsen til Uzbekistan. Han er åbenbart politimand, så
bagefter kommer jeg til at tænke på, at han nok også har været på kursus i
Kunming, ligesom de 3 fra Gansu. Han er nok mere overordnet, for han har konen
med og har dette videokamera.
Jeg husker ikke præcis hvad, men jeg snakker med Marcus det meste af resten af
vejen. Vi er meget enige om det meste, selv om han er østriger og 28 og jeg
dansker og 61. Jeg er faktisk ældre end hans far får jeg senere at vide.
De skal også bo på Mix Hostel og har bedt om "free pick up from the station", så
jeg tænker, at jeg nok kan komme med der, hvis der da ikke er en masse andre, der
også skal hentes.
I sidste ende viser det sig dog, at de slet ikke skal bo på Mix, men på det nye
han har indrettet, der hedder Lazy Bones, så de kører i en taxi for sig.
I mellemtiden er der dukket en pige op som også skal til Mix og videre til Tibet
i aften. Om vi kan køre sammen? Hun er sammen med en kineser, der også skal med.
Fyren der var på stationen med skiltet siger, at vi får pengene for taxien
refunderet af hostellet, og det holder da også, da jeg efter at have betalt den,
har fået booket 3 nætter.
Jeg kunne heller ikke forstå, at M.og B. havde fået et værelse med eget bad. Det
mente jeg ikke fandtes på Mix.
Straks jeg træder ind, sidder min skotske ven Pete der, men vi havde også talt
om, at vi måske mødtes her.
Mit enkeltværelse er ikke blevet ledigt, så jeg får et twinroom, hvilket vil sige
at der er en dobbeltseng. Den fylder næsten hele værelset. Det her værelse er
vist efterhånden et af de eneste, jeg ikke har boet i på denne etage. 212.
Jeg kører en tur på min cykel. Bare nogle gader jeg ikke har været i før.
 |
 |
|
| Dumpling a la empenada | Dumpling fremstilling i Mix Hostel |
M. og B. dukker op allerede 17.30. Der skal være "Dumpling party",
hvor man laver sine egne dumplings.
Vi er alle sultne, så vi spiser her og er dårligt blevet færdige før
dumpling fremstillingen går i gang.
Dejen er lavet, den skal bare rulles ud og der er to slags indhold at
komme i.
Jeg lærer en måde at folde empenadas på, som M og B har lært i
Argentina. Den kan også bruges på dumplings, selv om de ikke ser
kinesiske ud.
Der er masser - vi skulle ikke have spist aftensmad.
Vi enes om at gå i operaen i morgen, eller hvad det nu er for et show. Sichuan Opera, kalder de det her. Det er efter beskrivelsen en blanding
af gøgl, akrobatik og opera. Der er inkluderet kørsel frem og tilbage i
de 100 RMB det koster.
Netop som jeg er kommet op på værelset, tikker en sms ind fra Jan
Larsen. Chaufføren har netop ringet og meddelt at vejen vil være spærret
i vores retning mandag og Jan er bundet de omliggende dage.
Hmm. Det er jo Kina. Kan det nu være rigtigt?
Heldigvis har jeg jo selv mine kilder, så jeg sms`er til engelsk-læreren
i Maoxian.
5 minutter efter er der svar. Det er desværre rigtigt nok. Søndag og
Tirsdag er gode nok, men mandag - desværre.
Hmm. Så må jeg nok lave om på mit program, hvis det skal blive til noget
- men det kan jeg jo også. Lad os nu se, hvad han siger i morgen, der
vil han ringe.