[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 11
Torsdag 22.08.13 81.08 km
Jeg sidder med en plan over denne kur "by". Jeg kan se mit hotel og dets navn,
men det eneste der står med latinske bogstaver er WC. Jeg kan dog se, at det
begynder med tegnet for "midt", som jeg nu har lært hedder "waka" på japansk. Så
det må blive ved det, noget der begynder med Waka....
Klokken er 6 og jeg har travlt for jeg skal nå at udnytte, at de har wi-fi, hvad
der kom noget bag på mig, men det får man altså også for pengene. Min elkedel
bobler jeg skal lige have en kop grøn the.
I går lykkedes det at få lavet min indberetning til A-kassen, efterlønskortet.
Også selv om min arbejdsgivers navn var væk og jeg ikke havde CVR-nummeret med.
Det havde jeg ikke lige tænkt på, men jeg vidste fra sidst, at jeg skulle lave
så enkel en søgning som muligt og da postdanmark i ét ord ikke gik, lykkedes det
med Post Danmark. Deres system er en skandale.
Jeg blev modtaget af værtinden og en mere engelsktalende ung mand, der viste
sig at være fra Hong Kong, så han er ikke helt stiv i det japanske. Jeg
insisterede på at tage skoene af selv om de hævdede at i lobbyområdet gjorde det
ikke noget. Man har vel lært lidt om japansk skik og brug!
Da jeg bad om at se værelset kom jeg på en længere rundtur. De må også have
european style værelser, men mit er et japanese style. Når man bliver ført rundt
på 3½ etager samtidig med at man snakker er det svært at holde orienteringen,
men det lykkedes da senere, at finde ned til badet.
 |
| Mit værelse inden opredningen |
Toilettet er nemt, det er lige 5 m henne af gangen. Man har ikke eget bad og
toilet i Japan. Så er der et finere toilet et sted på gangen nedenunder. Og så
er der badet. Først kommer man ind i et rum, hvor der bl.a. er en masse kurve,
som jeg går ud fra man placerer sin kimono i. Jeg ved ikke hvad man gør med
håndklædet, men man bliver da nødt til at tage det med ind i selve
badeafdelingen, men der var ikke nogle kroge til at hænge det på. Der er vist
forresten heller ingen strop, så man lægger det bare. Men hvor?
Selve badet er et stort rum med brusere og spejle i den sædvanlige lave højde på
to vægge. Man sidder gudskelov ikke på hug, men på små skamler, siger Vincent,
min nye ven fra Hong Kong. Størstedelen af rummet optages af en stor pool med
varmt vand. I dette tilfælde, hvor de har deres egen varme kilde er det altid
fyldt. Det var vel 8 x 5 m. Så vasker man sig først ved bruseren og stiger siden
ned i det ret varme vand. Det er længe siden, jeg har været i karbad. Desværre
havde jeg ikke så meget tid, da jeg havde bestilt middag til kl. 18.30. Ellers
var jeg også bare faldet i søvn. Man kunne vælge mellem 18, 18.30 og 19.
Der er en badeafdeling for mænd og en for kvinder og klokken 21.30 bytter man om
så kvinderne får mændenes og omvendt. Hvornår man bytter tilbage kan jeg ikke
huske.
Til middagen dukkede der en pige op, der også kunne en del engelsk, så jeg kunne
spørge, hvordan det foregik. Først skulle jeg vælge en drink og hun havde lavet
en seddel med mulighederne på engelsk. Jeg valgte en "Hawthorn", hvad der
utvivlsomt var havtorn. Ikke stærk, men med alkohol. Så kunne jeg ellers smage
på delikatesserne. Forskellige små grøntsagsting, en fisk, nogle kedelige skiver
af gris, skåret på en måde jeg aldrig har set det før. Dem skulle man selv
stege. Fisken var "speget" må man vist kalde det. Så meget at man kunne spise
det hele. Dog ikke øjenene, sagde hun. Jeg undlod at fortælle, at jeg kender én,
der også spiser øjnene, nemlig Nori. Sammen med svinekødet stegte man også nogle
svampe og noget grønt. Der var en herlig sauce at dyppe i. Deres saucer er altid
tynde og man dypper bare i bare før man putter det i munden.
Der kom flere retter, bl.a. én lavet kun af æg og mælk med nogle sorte riskorn
i. Der var naturligvis også ris. Om misosuppen kun kom fordi jeg spurgte, ved
jeg ikke. Der var også en anden grøntsagssuppe. Endelig desserten: yogurt mousse
med en rød stribe af noget frugtmos. Alt i alt et orgie i forskellige smage.
Ikke noget der smagte grimt, højst lidt mærkeligt. Jeg fik en øl, jeg selv
skulle betale og så ellers the. En fin oplevelse.
 |
| Middagen før brænderen blev tændt |
Pigen var fra Tokyo og læste økonomi og var her i sin ferie. Det må være meget
sæsonbestemt her, ligesom på Bornholm, selv om de muligvis også kan have kunder
i skisæsonen. Der er skisport ret tæt på.
Nu er den over 7. Jeg må gøre mig klar til morgenmaden, det er fra 7.30.
6 tunneler på stribe for at komme væk fra Nukabira Onsen. Den længste
dog knap 500 m, men dårligt oplyst. De to sidste med cykelsti. Men her
er næsten ingen trafik. Jeg slipper problemfrit igennem. Det var 21 gr.
uden for mit vindue. Vejret ser pænt ud. Man ved aldrig hvad skyerne
bliver til her i bjergene. Fik mail fra Nori. Familien var bekymret for
mig, der skulle komme/have været heavy rain on Hokkaido. Ja det skal jeg
love for. Regnen hamrede ned hele aftenen.
Så kommer den 7. tunnel men stadig med cykelsti. Må have fleecetrøjen
på, det går nedad langs en flod og solen er gået væk. Efter også at have
slidt mig op over 2 grønne knolde, kommer jeg ud i det flade land. Det
er landbrugsland og vejen er lige og uden ende. Det går rask derudaf ind
imellem er der modvind. Det er som om vinden kommer og går.
Er på vej mod Obihiro Sta. i håb om at kunne få nogle oplysninger om
Hagoromo Falls som er afmærket på mit kort. Har længe villet standse for
at spise, men ikke fundet noget passende sted, så da en Road Station
annonceres 2 km forude, er det som at få kastet en livline ud. De første
54 km er tilbagelagt.
Er inde at spørge efter Hagoromo Falls. De er som sædvanlig meget
hjælpsomme. Nelles kort har vist taget fejl her. Det lader til at være
vandfaldene, som jeg så i går. Det er første gang jeg har oplevet en så
graverende fejl. Men det var da godt, at jeg SÅ dem!
På stationen er der ganske rigtig en turistinfo og efter lidt tid,
bliver en engelskkyndig tilkaldt. Jeg får bekræftet at Nelle har gjort i
nælderne. Og der skulle være en campingplads ved Tagachigawa Onsen. Og
det skulle blive regn i morgen eftermiddag ved 3-tiden.
Da jeg når til Tagachigawa er jeg noget i tvivl. Der er ikke meget by,
og det var ikke til den side jeg kom fra. Men et sted er der en
oversigtstavle og dér - oppe i hjørnet - er der et telttegn. Det skulle
ikke være svært, efter svinget skal jeg dreje til højre. Der er nu
adskillige veje der går til højre. På den første møder jeg nogle piger,
der er så venlige at sige "Hello", så de kan åbenbart lidt engelsk. Det
her er en slags hotel, men ejeren kommer og bedyrer, at det er lige ved
siden af.
Jeg smutter igennem af en lille sti. Og kommer ind i et uoverskueligt
område af veje og stier af den nydeligste asfalt. Nogle steder er der
toiletbygninger og vaskefaciliteter. Jeg kommer også til en plads, hvor
der står nogle telte, men ingen mennesker. Man kan vel ikke bare slå op?
Ender med at køre hen til noget, der hedder Ecology Center. Der kommer
en mand på en plæneklipper. Han peger først mens han taler, men
ombestemmer sig så. Jeg skal bare følge ham. Og så går det ellers
over stok og sten af små stier. Det minder om dengang, jeg måtte betale
en rickshaw fører for at køre foran mig til mit hostel i Beijing. Men
han her skal ikke have noget for det.
Det koster 1500 Y og så er der ikke engang brusebad. Nå, pyt. Han
spørger, hvornår jeg vil tjekke ud i morgen, men opgiver så. Jeg kan
bare køre. Jeg har jo også betalt. Han forklarer, hvor det er, men det
ved jeg allerede, dér hvor teltene stod.
 |
 |
|
| Telt, toiletter og vaskeplads | Så er der ikke længe til afgang.... |
Senere kommer han i en lille bil for at vise mig toilettet...? Jeg
benytter lejligheden til at spørge efter strøm og han ender med at
åbne et lille skab ved vaskepladsen, der er et stik. Det er vist ikke
helt efter bogen.
Så kræver jeg ikke mere og kører tilbage til byen for at handle i
Sevesmart (en kæde).