[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 6
Lørdag 18.08.13 21,64 km
Klokken er 6.30. Jeg faldt om kl.21 i aftes på sovesalen og sov til kl.5.00
Så lå jeg en times
tid og funderede. Jeg er vist den eneste udlænding om bord. Der er én blandt
personalet, der
både taler og forstår engelsk. "Drinking water?" kunne pigen i receptionen dog
forstå og glæ-
destrålende førte hun mig over til en vandmaskine jeg ikke havde opdaget.
Der er mange motorcykler med. Jeg havde godt læst om det. Hokkaido er et must
hvis man vil være sej.
Som Tibet var det i Kina. Der var også en gruppe cyklister på 7-8 stykker. Dem
ville jeg møde mange
af, sagde Nori.
Morgenmaden i restauranten koster 1000 Y ca. 60 d.kr. Jeg tror jeg flotter mig!
Én ting har japanerne i hvert fald taget til sig udefra: cocktailpølser. Det er
buffet og pølser er der.
Fisken er laks. En delikat majssuppe, helt blendet. Mango, der er gjort helt
geleagtig. Yogurt med
ubestemmelig frugt. Misosuppe uden de drøjende kartofler og løg, jeg ellers
kender og en masse andet.
Det europæiske islæt er kedelige boller og små pakker med "Jelly and Margarine".
Jeg gennemsøger
restauranten efter en kniv. Det findes ikke. Gafler og skeer, men ingen knive.
Undersøger pakningen,
hvordan får man det ud? Intet at hive i. Der er en underlig struktur på den ene
side. Brækker på pakken
og pludselig - knæk - og ud kommer to striber af henholdsvis det ene og det
andet.
Den unge engelsktalende mand fra i går er også i restauranten. Han vil gerne
snakke. Rejser til Europa
i næste måned med rygsæk. Til 6 lande i Syd-og Midteuropa. Om jeg er på Facebook?
Han vil gerne være
ven med mig. Jeg henviser ham til min hjemmeside. Endnu har ingen kontaktet mig
den vej, men han kunne
jo blive den første.
Han er nu ikke den eneste med fremmede sprog viser det sig. Pigen, der står og
takker ved udgangen
drister sig til at spørge, hvor jeg kommer fra, og hun har været i Europa. Har
studeret musik i
Salzburg og så står vi og taler tysk her - løjerligt.
Efter at have fyldt mig godt føler jeg trang til et toiletbesøg. Det bliver det
første møde med de
opvarmede toiletsæder, som guide bøgerne altid omtaler, som noget af det første.
Et betjeningspanel
på en armslængde med de første 10 knapper. Efter at have trykket på en del af
dem - også den grønne
på vægstikket (som nok et reset...?) slår jeg også det øverste bræt ned og
finder et helt almindeligt
mekanisk håndtag - og så bliver der ellers skyllet ud...
Man kunne vist ellers både være blevet skyllet og tørret bagi, men man skal nok
sidde på brædtet for
at det virker...
Jeg har fundet et sted, hvor der er el-tilslutning (110V er det her ligesom i
USA). Jeg har et mellem-
led med, det er jo disse fladbenede stik, men heldigvis fungerer alt, hvad der
hedder opladere både
på 110v og 220V. Det er noget andet, hvis man tager en hårtørrer med. Den kan
vist ikke tørre meget
hår her!
Jeg undrede mig lige er øjeblik, da jeg så el-installationen hos Nori. 50A!
Hjemme har jeg kun 25A
i alt. Men ved halv spænding skal man jo have dobbelt så stor strøm for at få
samme effekt. Men de må
have mere tab i ledningerne?
 |
|
Hvor er havet dog stort... |
Havet er helt roligt, men vi er også¨inde i farvandet mellem Honshu og Hokkaido.
Der er 2 timer endnu,
forventet ankomst 13.30. Det gyngede lidt i nat, men kæder fæstnet under bordene
i restauranten fortæller,
at det ikke altid nøjes med det.
Da jeg vil ned med elevatoren fordi færgen er i havn virker den ikke. Da jeg vil
ned ad trappen, er også
den spærret. Heldigvis dukker min engelsktalende ven op og siger, at jeg bare
skal vente her. Omsider
bliver der givet tegn til, at vi nu kan gå ned ad trappen. Motorcykler og cykler
er på underste dæk,
de vil sikkert ikke have os ned før de fleste biler er ude.
Kommer i land. Tamokamai er ikke umiddelbart i sigte, men der er ikke så mange
veje at vælge imellem.
Kører indtil jeg kommer til en større vej, hvor Central Tamokamai er til
venstre. Jeg ville ellers have
været østpå, men beslutter at køre til centrum for at proviantere. Kommer ikke
forbi noget supermarked,
og vælger så at køre til stationen. Som ved et mirakel står der efter den første
trappe på stationen:
Tourist Office. I kontoret er der en pige, der kan lidt engelsk. Supermarkedet
er på den anden side af
stationen. Det er ikke sådan at krydse banen, men ved hjælp af et kort, jeg har
fået, lykkes det.
Jeg har også fået afkrydset et ret billigt hotel, til hvis jeg vælger at blive.
I supermarkedet, der er KÆMPE stort lykkes det mig relativt hurtigt at få
provianteret. Der er dog et
problem. Jeg har købt sådan en bøtte med frysetørrede nudler. Jeg kan ikke klart
tyde, hvordan jeg skal
behandle dem. Altså tilbage til turistkontoret, jeg havde også truet med at
komme tilbage. Nu har jeg styr
på tilberedningen. Får også lige tanket vanddunkene op og hørt til vejret herfra
og østpå. Det skulle
blive overskyet de næste to dage og så nogen sol de to næste. Lyder fint for
camping, så det vil jeg nok.
Som det sidste spørger jeg efter Starbucks. Jo det er der og det viser sig at
være ved hovedvejen østpå.
Jeg kommer dog ikke så langt. Den nederste holder til venstre fortaske er
sprunget op. Først lidt efter
ser jeg, at den øverste bolt er forsvundet. Det er efter, at vi havde den skilt
ad. Den er ikke blevet
strammet ordentligt. Helv..... også. Som ved et nyt mirakel er jeg netop på vej
ud ad en vej med værk-
steder. Inden længe er de i gang med at finde en bolt. Den viser sig at være 5
mm og 4 mm har de ikke.
Resultatet er, at de foreslår at samle det med plastikstrips. Og de har nogle,
der er kraftigere end
dem jeg har købt.
5 minutter efter er jeg på vej igen. Mangler stadig at få tjekket bolten i højre
side. Har for travlt
med at finde Starbucks. Hvis jeg ikke får uploadet i dag, ved jeg ikke hvornår
det bliver.
Sidder nu med min cappucino til en mindre formue og er på NETTET med det samme.
Men nu venner, varer det nok 3-4 dage, før I hører nyt.
Nej måske længere. Jeg har lige spurgt. Der er kun 4 byer på Hokkaido, hvor der
er Starbucks og Kushiro,
der er den første større by på min vej er ikke blandt dem. Men jeg finder nok på
noget andet. Om ikke
andet kan I vel få opdateringerne som mail - måske - man ved aldrig....
P.S. Jeg ville tilføje nogle billeder - også til de tidligere indlæg - men måske
er mine billeder for store.-..? Der er i hvert fald noget, der ikke virker.