Rejsebrev 59
Det er blevet tid til at tage afsked. I dag cykler jeg til Narita for at være så tæt på lufthavnen som muligt, inden jeg flyver hjem i morgen.
Der har ellers været optræk til problemer. Endnu en tyfon truede i forgårs med
helt at forhindre mig i at rejse. Men i går havde den flyttet sig hurtigere end
forventet, men utvivlsomt med regn og eller blæst i sit kølvand. Men det seneste
er, at den tager vejen udenom Japan og derfor kun giver regn på de vestvendte
kyster. Det skulle således blive fint vejr i dag.
Men tilbage til afskeden. Det virker lidt paradoksalt, men det er DEM, der
takker mig for at have været gæst i deres hjem. Og det er nok også typisk
japansk. Men hvor alt takkeriet virker overdrevet i forretninger, ved
vejarbejder m.m. virker det på ingen måde påtaget. Jeg på min side takker for at
de har givet mig et hjem her i Japan under mit ophold, for sådan har det føltes.
Men pligten kalder jo, og først Nori og siden moderen tager på arbejde, mens far
og jeg bliver. Jeg får oploadet rejsebreve og pakket og 11.30 vinker jeg farvel
for sidste gang og begiver mig mod Narita.
Regnen fra tyfonen slipper jeg da heldigvis for, men vinden... Jeg er ved at
blæse af vejen flere gange på det første stykke. Mest modvind. Det er meget
ubehageligt på den smalle trafikerede vej på den anden side af floden. På nogle
broer må jeg stoppe og vente til rækken af biler har passeret mig, men
efterhånden kommer der cykelsti, som jeg bruger, hvor ringe den end er. Lange
stykker er der pludselig medvind.
Kommer frem til Narita og finder stationen, T.I. og endelig mit hostel, som jeg
bookede i går. Så begiver jeg mig ud for at tjekke vejen til lufthavnen. Der er
6 km ad Route 295. Da jeg sagde jeg var på cykel, mente damen i T.I., at jeg
skulle tage toget. Det ville utvivlsomt også være det nemmeste, men så skal jeg
både slæbe på cyklen og en uhåndterlig kasse. Jeg har købt to flyttekasser. De
er lidt mindre end den, jeg brugte på udturen. Faktisk 20 cm kortere. Ganske
vist har jeg efterladt mit underlag, som er opgivet... Men alligevel kommer det
nok til at knibe, så en øgning kommer på tale. Jeg måtte gå hele vejen nede fra
byggemarkedet på grund af vinden, det tog vist ½ time.
Man kommer til lufthavnen ad Route 295, men når man først er kommet dertil...
Nu havnede jeg ved en fejl i Terminal 2. At finde derfra til Terminal 1 var et
mareridt. Efter at være kørt op med en rulletrappe og gået gennem en
parkeringskælder, kom jeg til at tage en forkert vej og havnede i den ene tunnel
efter den anden uden cykelsti, der ikke førte nogen steder hen. Måtte vente et
par minutter på at kunne krydse vejen og køre tilbage i den anden bane.
Nu ved jeg, at jeg skulle kunne check'e ind fra 8.10 i south wing på 4.sal ved counter H. Har prøve pakket - kassen er for lille - og fået foldet pappet, så det skulle kunne være under teltet på bagagebæreren. Jeg er klar til i morgen tidlig.