[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 15
Mandag 26.08.13 78 km
Regnen har været hørt op flere gange i nattens løb, men er hver gang begyndt
igen. Nu er den endelig hørt op. Klokken er 5.30 og der er allerede aktivitet på
pladsen. En fugl med en klagende lyd gør sig til. Den lyder ret stor.
 |
| Morgen ved søen |
Uendeligt langsomt får jeg spist morgenmad og pakket sammen.
Tager de tørre lange bukser på og en tør t-shirt. Yogurten er en ubehagelig
overraskelse. Det er ikke yogurt, men en let slimet blåbærgelé jeg har
taget. Der kommer en ældre mand og åbner et skur. Der er affald i. Jeg slipper
af med mit. Er det for ikke at tiltrække bjørne m.m. at der ikke er
affaldsspande?
Der har været nogen og åbnet info, men der er ingen at se. Så kører jeg uden at
betale.
Inden længe en fin støvregn, der kommer og går. Kører til den forkerte side på
hovedvejen. Havde ellers i går set, at jeg skulle helt tilbage til Teshikaga for
at komme videre mod Akan-ko. Her til morgen syntes det helt usandsynligt -
indtil jeg fik set på kortet. Det var vel 8 km ekstra...
Nu kl.12 har jeg været tilbage og handlet. Sidder med benene i det varme vand
ved Road Station Mashu. Sidste gang må have været i går... det synes en evighed.
Måtte skifte til de våde shorts tidligere. Sådan at jeg stadig har (næsten)
tørre bukser. Det var ikke behageligt!
Men vejret er skiftet. Der er sol ind imellem. Bortset fra skoene som står til
luftning føler jeg mig tør.
På mit nye kort kaldes den Akan Crossing, så en eller anden slags pas er det.
det fremgår også af nogle slyngninger på vejen.
Der er 41 km, men at det skulle gå opad 24 km - mindst - havde jeg ikke drømt
om.
Vejen kommer ret hurtigt til at stige betragteligt. Meteret er holdt op med at virke. helt fra i morges. Så jeg kan ikke følge med som jeg plejer. Der er dog skilte, der fortæller hvor langt der er til der, hvor jeg kommer fra. På det sidste stod der 18 km - så holdt de op.
 |
| Lidt hjælp fra guderne kan altid behøves |
Ikke desto mindre kommer jeg over uden alt for megen regn. Nogle vejarbejder giver lidt afveksling. Nu sidder jeg i teltet på en campingplads, jeg på forhånd vidste skulle være her. Og spiser nogle bløde kager med honning i, jeg købte i 7-eleven.
Ainu-forestillingen er i gang på den anden side af vejen. Ainu'erne er det
oprindelige folk på Hokkaido. Jeg kan høre speakeren og ind imellem en
jødeharpe...? Denne "by" Akanko Spa er én lang parade af souvenirbutikker og
hoteller og restauranter. Og så 2 Lawsons, en 7-eleven og en Seicemart. Foruden
campingpladsen. Museet, jeg havde tænkt mig at skulle besøge i morgen, har
lukket om - tirsdagen! I stedet tager jeg på en sejltur på søen, hvor de berømte
algekugler lever. Marimo - det er vist deres kælenavn.