[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 18
Torsdag 29.08.13 ca. 6 km
Er oppe 6.00 og får i ro og mag pakket sammen og spist morgenmad. Køber nogle
sandwich til turen og er på stationen en time før afgang. Kan ikke komme ud på
perronen før 9.05, så jeg pakker cycklen sammen i sin bag og sidder nu bare i
ventesalen. På en skærm kører et program, der IKKE er baseball.
 |
| Min rejsebagage til tog |
Det er også kun kvinder, der sidder her.
Så sidder jeg i toget. Ulempen ved ikke at kunne skille det hele ad på perronen er, at nu skal det hele slæbes. Jeg kan have det af to gange. Først ud gennem billetkontrollen til perronen, og så hele vejen hen til den reserverede vogn 6, som er nærmest lokomotivet.
 |
| Så er "liget" rejst op og fastgjort |
Det er lettere svedende jeg nu sidder her på seat 8D. Cyklen er stablet op på
højkant ude ved dørene og forsvarligt fastgjort med et reb - min tørresnor.
Tog-stewardessen smilede taknemmeligt, da jeg var færdig. Min bagage fylder godt
på bagagehylden, men vi er vist kun 4 i denne vogn.
Vi kører - samme vej som jeg kom af, den fulgtes med banen.
Billetkontrolløren har lige været her. Livrem og seler. Må gemme billetten godt,
den skal nok også vises ved udstigning.
Vi kører mest i åbent land med de lave bjerge til siderne. Flere steder
afslører rydninger på bjergsiderne, at der dyrkes vintersport. Vi standser ved
Membetsu, Bihoro, Kitami og ved Rubeshibe drejer vi nordpå. Toget kæmper sig op
gennem en smal dal. Så kommer en tunnel, og vi kører ud på den anden side.
I Engaru længst mod nord skifter vi køreretning. Nu skal vi mod sydvest. I
Engaru stikker en klippeknold ud af de ellers afrundede skovklædte bjerge. Så
kommer kontrolløren. Sæderne kan vendes, så vi stadig har front mod
køreretningen. Forbløffende.
Bjergene bliver højere til venstre. Vi nærmer os Daisetsuzan Nationalparken,
som vi passerer i behørig afstand. Toget aser sig igen op gennem en smal dal og
endelig - kommer en lang tunnel, der fører os ud på den anden side. Langsomt men
sikkert breder dalen sig ud og vi når Asahikawa. Her krydser jeg mit spor.
Resten af turen holder vi vist kun én gang. Jeg opgiver til sidst at finde ud
af, hvor vi er på kortet, men fornemmer på omgivelserne at nu er det vist snart
Sapporo.
Finder turistinfo og får kort og indtegning af noget der hedder Ino's Place,
et hostel som jeg har besluttet mig for.
 |
| Indtryk fra turen gennem Sapporo |
Jeg finder det uden problemer, men jeg er også meget omhyggelig med at kigge
på kortet ustandselig. Heldigt. Der er én seng ledig - og kun i nat. I morgen er
der fuldt.