[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 34
Lørdag 14.09.13 86,51 km
Det regner! Og morgenmaden er der ikke meget af - ikke som i går. Nogle sorte
grøntsagsting, der smager lidt af lakrids - og det rå æg, man vist pisker og
hælder over risen. Det gør jeg i hvert fald.
Jeg begiver mig ud i regnen...Længere henne end jeg var i går, er der en vej ind
i landet, der åbner sig og bliver til den store by, jeg forestillede mig. Den
krøller en arm, som jeg følger op i de lave bjerge. Senere krøller der arme i
alle retninger og fra Zushi er jeg ikke helt klar over, hvilken vej jeg er på,
kun at den fører hen langs kysten.
Da jeg endelig kan se vandet og kører frem mod det, kommer jeg til min store
overraskelse ned på noget, der minder
om en strandpromenade med uendelige rækker biler i begge retninger.
 |
| Der var jernbaneoverskæringer alle vegne |
Klokken er tolv. Surferne er på vej op til frokost og efterlader de dovne bølger
til deres egen skæbne. Kun en gang i mellem har der været en bølge, der har
været til at surfe på. Jeg spiser et æble og saften driver ned over hagen -
vidunderligt. Sandet er groft og mørkt, jeg har været nede og dyppe tæerne.
Regnen hørte vist op efter en times tid.
 |
 |
|
| Et kig hen langs stranden inden det blev fashionabelt | Men nogle boede nu fint nok |
Det går for det meste langsomt i den tætte trafik. Ferieområdet fortsætter og bliver mere mondænt. Store hoteller, restauranter, cafeer, en cykelforretning. Og cykler er der masser af. Motionister racer frem og tilbage på vejen på deres nye racere. Folk løber og jogger. BMW, Audi, Porsche, det.
 |
| Cykel til surfbrædt |
Jeg når frem til Hiratsuka og lige før Odawara ser jeg (måske for eneste gang)
Fuji bjergets top i den fjerne dis.
I Odawara er der et "castle", som jeg bruger en halv time på. Dejligt med
afveksling fra trafikkaosset.
 |
| Odawara castle |
Jeg har opgivet halvøen. Tyfonen vil ramme lige her på kysten, så det er bedre
at søge ind i landet, så jeg forestiller mig at nå helt til Gotemba, der vist
ligger nedenfor Fuji. Der kan jeg så afvente tyfonens komme. Jeg burde have
taget omvejen gennem dalen før, men det gjorde jeg ikke. Kørte videre mod Hakone,
som er berømt for sine varme kilder. Vejen bliver smal og stiger. Trafikken er
tæt. Vi passerer Hakone Station, hvor det vrimler med mennesker. Og så snørkler
vejen sig ellers opad i starten
på den mellemste klinge, men inden længe må jeg ned på den mindste,
Jeg havde ikke forestillet mig det kunne være så stejlt - så længe, men jeg
får til sidst kæmpet mig op til det egentlige Hakone med museer og hoteller og
restauranter. Jeg tømmer en af vandflaskerne og gør klar til at begive mig
nedad.
Desværre går vejen mod Gotemba ikke nedad, men videre op. Yderligere adskillige
km går det opad, mens klokken nærmer sig halv seks. Jeg når til en by ved navn
Sengokuhara. Da det går op for mig, at jeg skal videre op, og der er 13 km til
Gotemba, opgiver jeg. At snegle mig op på denne snoede vej i mørke, bliver for
farligt. Jeg er også færdig for i dag, altså må jeg prøve at finde overnatning
her i byen. Selv om det ikke er selve Hakone, tvivler jeg ikke på, at priserne
er pebrede.
Finder ikke noget. Et sted står der en pil til siden og "We welcome
foreigners...", Jeg kører der ind, det er vist en restaurant. Jeg spørger efter
Guesthouse? Damen er sød og finder et kort frem efter først at have tegnet et,
der egentlig var udmærket. Da jeg drejer ned ad vejen, står der også Youth
Hostel.
Alt er optaget. Jeg kan da nok forstå, at jeg skal booke i forvejen her i
højsæsonen? Det undlader jeg at kommentere. Prøver at foreslå at jeg ligger på
mit underlag et eller andet sted, men sådan noget kan der ikke være tale om. Jeg
er ikke meget for at forlade stedet, de foreslår et andet Guesthouse, hvor der
ER plads. Men det ligger 12-13 km væk, det kan jeg jo ikke på cykel på dette
tidspunkt, vel?
Det ender med at lederen bliver tilkaldt og hun har en løsning. Hun kender
tilfældigvis et sted ikke langt væk, hvor de har et japanese style værelse. Jeg
skal bare betale til hende med det samme, 5.900 Y uden morgenmad... Med private
hot spring... I mellemtiden er det blevet helt mørkt, så jeg har ikke rigtig
noget alternativ, altså lader jeg hende køre foran i bil. Vi skal desværre lige
op ad en meget stejl vej.
"The private hot spring" går ud på, at der på døren til badet, er et skilt
man kan vende og hvor der (formentlig) står optaget. Så hvis der er optaget, er
der ikke så meget "private" der.
Jeg bliver aldrig nogen stor tilhænger af disse varme bade. Der er en svag lugt af svovl ved det her, så det er utvivlsomt ægte nok. Men en almindelig bruser, er godt nok til mig.