[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 56
Søndag 06.10.13 48,73 km
Der kom nu 2 gæster mere, et par fra HongKong, der kører rundt i en lejet
bil.
Manageren Toshi havde mødt sin kone i New Zealand af alle steder. Men datteren
Amo var født i Hakuba. Japan har aftaler med en række lande, der i blandt også
Tyskland , Frankrig og Canada, om at man kan få visum til 1 år med ret til at
arbejde. Han havde således været der 2 år, mens konen havde været der 7 år.
 |
| Hele familien |
Da jeg spurgte til risen, der hang til tørre, sagde han, at normalt var det
skåret med maskine og bagefter hængt op. Hele familien er ude at vinke farvel.
Søde, søde mennesker.
Jeg har ingen præcis viden om, hvad der venter mig, men skiltet med Nagano 42 km
er, som jeg håbede.
 |
| Udsigt fra en skriveplads før næsten-katastrofen |
Og så er katastrofen ellers nær! Er det en punktering? Et ekstra bump med enden
i sadlen bekræfter det. Pokkers. Af med bagagen og se på det. Baghjulet - ikke
noget under. Da jeg får dæk og slange af, er der ikke umiddelbart noget hul at
finde, men luften forsvinder ud af slangen, når jeg pumper tilstrækkeligt i. Men
dækket!!! Det er slidt igennem ét sted og flere huller er på vej.
 |
| Sådan ser et slidt Schwalbe dæk ud |
Da jeg finder hullet i slangen, er den også slidt igennem, der hvor hullet i
dækket er. Så er 40 km pludseligt langt...
Der er kun ét at gøre. Jeg må lave en forstærkning inden i dækket, og jeg har
heldigvis medbragt en stump gammel slange, som bliver klippet op og klistret
indeni dækket og så en almindelig lapning af slangen og på med det.
Men det er med hjertet uden på tøjet, jeg kører videre, og hvert sekund venter
at høre et knald bagfra.
Men det går godt...
Efter at have arbejdet mig op ad en ganske lille smule, kommer der en tunnel
efterfulgt af en la-a-ng nedkørsel.
Efterhånden er der vist kun 18 km tilbage, da der begynder at stå noget med "Pay
road". En tunnel nærmer sig, og jeg ser på lang afstand, vejen jeg skal op ad
over bjerget, hvis jeg ikke må køre gennem tunnelen!
Men der er cykelsti igennem. Så må man vel også køre på den? Og det gør jeg
selvfølgelig. Efter at være sluppet igennem kommer så betalingsanlægget. Der
sidder en mand i et bur ude i midten, så han kan betjene begge retninger, men
jeg kører jo inde på cykelstien.
Ikke desto mindre står der priser for alle køretøjer. En cykel koster 20 Y = 1
kr. Ret skal være ret, jeg standser og går hen til ham. Først ser han ud som om,
han vil afslå at tage mod betaling, men så kommer hans japanske lydighed op i
ham, og han viser med fingrene, at det koster 20 Y. Og han får dem og går helt
ud af buret for at vinke til mig, da jeg kører videre. Jeg venter så småt, at
han skal tage sig til kasketten.
Det utrolige sker, at jeg kommer frelst til Nagano. Men jeg har glemt, at det er
søndag. Ikke desto mindre skulle der være en cykelforretning, der har åbent her
fra kl.13.
Der er festival i dag. Da jeg sætter mig på en ledig bænkehalvdel og spiser brød
og bananer, kommer der én og fotograferer mig. Og en anden, der har set ud som
om han havde lyst til det, kommer også, da de har snakket sammen. Den sidste har
noget, der ligner et fiskeøje objektiv, han sætter lige op i fjæset på mig, mens
jeg spiser et æble. Det er nok nogle fra en lokalavis, gætter jeg på.
 |
 |
|
| Nogle af de... | .....optrædende |
 |
| Og nogle andre.... |
På T.I. spurgte jeg, om hun kunne ringe til 1166 Backpackers og høre, om de
havde plads. Det svarede hun ikke på, men fandt en folder frem og viste på
kortet, hvor det lå. Det er vist første gang, jeg er stødt på dette fænomen, der
skulle være meget almindeligt: At man ikke siger nej, men omgår det på en eller
anden måde. Jeg ville nu have foretrukket: Nej, den slags gør vi ikke. Men det
er helt i japansk ånd: ingen må føle sig ubehagelig til mode.
Fandt med besvær cykelforretningen. Han havde ikke noget 26 x 1.75 dæk. Fik nok
mest ting hjem på bestilling, der var i hvert fald 2 Schwalbe dæk af en type,
jeg alligevel ikke ville have, som åbenbart var bestilt. Endelig kom han op med
en løsning, der passede mig fint. Han havde et brugt dæk, jeg kunne få for 1000
Y. Så nu burde jeg kunne køre til Narita på onsdag.
Jeg nåede lige at finde 1166 Backpackers, inden han lukkede for at komme
igen kl.16, så jeg fik stillet bagagen der.