[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 30
Tirsdag 10.09.13 14,14 km
Jeg er ved at have styr på stationen. Den har 4-5 etager. Jeg fandt selv ud
af at købe en billet her til morgen. Det var bare at stille sig ind i køen. I
billetsalget har de de nødvendige engelske ord. Så var jeg henne og spørge om
elevatorer og hvornår man kan komme igennem "the entrance" til Shinkansen. Ingen
begrænsninger. Så var jeg ude at finde elevatoren - den ene. Den anden skal jeg
først bruge, efter jeg er kommet igennem kontrollen.
 |
| Pladsen foran stationen |
Da jeg kom tilbage til min cykel, var den væk.... Jeg var ikke i tvivl om,
hvor jeg havde stillet den, men gik ikke i panik. Der stod en officielt udseende
vagt af en slags. Han kunne nogle engelske ord. Two hours - no money - then 100
Y. Nu bemærkede jeg de særlige nummererede stativer, man skulle stille cyklerne
i. Det havde jeg ikke gjort, bare stillet den ved siden af på
støttebenet. Men hvor var den? Kørt bort?
Endelig pegede han på en anseelig mængde cykler, der var stillet fra der midt
i det hele, og der fik jeg øje på min. Som udlænding fik jeg lov til at tage den
uden videre, men jeg tror ikke en almindelig japaner var sluppet så let.
Han pegede også længere op ad gaden, der var der fri cykelparkering - men ikke
her ved stationen. Og det har man for ikke at kunne læse!
Men det var måske en ide for Hovedbanegården? Og så nogle arbedsløse til at
holde orden på det. Med kasket!
Jeg har fået vasket og tøjet har været ude at hænge og er tørt og foldet pænt
sammen. Ellers er det ikke det store, jeg har lavet andet end faldet i snak. Som
sædvanlig er det ikke til at finde ud af, hvem der er ansatte og hvem der er
gæster. En pige, der spurgte mig, hvor jeg kom fra, viste sig at være ansat, men
talte - efter forholdene her - perfekt engelsk.
Jeg har fået bekræftet det med 10.000'erne. 10.000 hedder "man" udtalt mang.
Men Toyota Cresta kommer ikke ud fra fabrikken med skæve hjul, det er noget lir,
man får lavet. Det har jeg fra værten, hans engelsk er på lavt blus, men med
pigen som mellemmand går det. Han havde nogle bilkataloger, hvor jeg så at en
Lexus ikke bare er en Lexus, den findes i 8 forskellige modeller. De mener at en
japansk mellemklassebil koster omkring 2 mill. Y, altså 120.000 kr. Toyota Aygo
har jeg ikke set, den er vist kun til det europæiske marked.
Så var jeg ellers på Starbucks og fik bekræftet, at når jeg ikke kan komme
til min e-mail her på hostellet, så har det noget med deres netværk at gøre. Og
så fik jeg mig en cappucino.
Endelig kørte jeg sidst på dagen ud for at se lidt mere på byen. Der skulle være en borg, eller rettere stedet, hvor borgen engang havde været, på den anden side af floden. Da jeg kom derop, var der en fremragende udsigt over byen.
 |
 |
|
| Stationen set fra vest | Udsigt over Sendai fra borgen |
Der mødte jeg Rebecca fra Minnesota, som var i the Navy og udstationeret i
nærheden af Tokyo, men på endages mission her i Sendai. Hun ville ud af the Navy
og hjem og læse til fysioterapeut. Hun var træt af gutterne, der hovedsagelig
snakkede om hvor meget, de havde kunnet drikke, før de brækkede sig. Hun havde
ikke lært noget japansk i de 1½ år, hun havde været her. Det var for dårligt -
det sagde jeg nu ikke.
Da jeg så skulle hjem for jeg vild. Jeg forsøgte at køre efter skiltene mod
Sendai Sta. i stedet for kortet, men det lykkedes ikke, så på et tidspunkt anede
jeg ikke hvor jeg var. Efter at have fundet en stærk gadelygte - det var
næsten mørkt nu - fandt jeg ud af, hvilket kryds jeg var i, men retningen til
stationen var jeg ikke i stand til at afgøre. Den fik jeg spurgt mig til, og så
gik det omend med besvær. Jeg er ikke vant til at være HELT blank, når det
gælder om at finde vej.
Jeg køber aftensmad på vejen. En af disse færdigretter jeg er begyndt på. For
omkring 400 Y = 24 kr. får man noget udmærket. Nogen gange køber jeg dem midt på
dagen, hvis der er udsigt at skulle telte. Man får pinde med til at spise med.
Nu skal jeg pakke, så jeg er klar til i morgen.