[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 38
Onsdag 18.09.13 52,16 km
Da jeg spurgte til morgenmaden, fik jeg at vide, at det var continental
breakfast. Men helt uden japansk islæt er den nu ikke. Der er ris. Og da man
trods alt ikke spiser KUN ris, er der denne brune sovs med karry smag - og en
ske. Der ER kød i og lidt grønt, men mest bare sovs. Det lægger bunden.
Der er en automat til kaffen. Denne gang er jeg opmærksom på de røde og blå
farver, men desværre er der ingen tekst, jeg kan læse denne gang. Damen kommer
straks og hjælper mig. Her er også den instant miso soup, han fortalte om i
receptionen, men jeg tager nu kaffe americano.
Det er udelukkende enlige mænd her til morgen, og jeg ser kun én, der ikke
tager ris og sovs. Der er også en kaffemaskine, ser jeg så. Må have damen til
hjælp. Det var den store knap, man skulle trykke på. Den maler bønner og det
hele og har et italiensk flag på siden. Dét er god kaffe.
Der er margarine til bollerne og brødet og en slags smørekniv, der ikke kan
skære. Det lykkes mig alligevel, at få filet bollen over. Jeg var lige ved at
tage min lommekniv frem.
Jeg har fået book'et 3 af de 4 nætter, jeg har tænkt mig at være i Kyoto, nemlig
de sidste. Det hjalp de mig med i receptionen. Men det vil sige, at i aften har
jeg ingenting. Planen er at køre de sidste 40-50 km til Shizuoka og tage
Shinkansen i eftermiddag.
Kører ud i byen kl.8. Vejen fører mig uundgåeligt til Fujisan Hongu Sengen
Taisha Shrine. Ja det hedder det i følge kortet. Det skulle være der pilgrimmene
startede fra, når de skulle bestige det hellige bjerg. Først rensede de sig i
dammen, der fyldes med vand fra en kilde, der skulle have sine rødder oppe på
bjerget et sted. Vandet skulle være 13 gr. året rundt. Jeg mærker på
det. Det kan godt passe.
Man er i gang med morgenrengøringen, da jeg kommer. Pladsen bliver fejet,
trommerne støvet af. Klokken 8.30 kalder en tromme til gudstjeneste af en slags.
B-o-o-m, b-o-o-m, bo, bo, bo, b-o-o-m gentages et antal gange. Der er én der
leder og munkene (går jeg ud fra) messer en l-a-n-g rytmisk tekst. Det varer 7-8
min.
 |
| Ikke alle måtte deltage i ceremonien |
Undervejs kommer en "nonne" hen ved siden af mig. Bøjer sig 2 gange forover.
Klapper to gange, og bøjer sig en sidste gang. De ansatte? iført arbejdstøj
deltager også. Bagefter fortsætter de arbejdet...
Forlader hotellet lidt over 9. Havde egentlig tænkt mig at køre til Route 396 og
tage den, men i Fuji City føler jeg trang til et toilet og kører ned til
stationen, hvor jeg ser hvordan jeg nemt kommer til Route 1. Jeg vil utvivlsomt
spare mindst ½ times lyskurv-venten.
Cykelstien langs 1'eren er nu ikke så enkel, der er en del arbejder i gang.
Retningen er der ikke så megen tvivl om, bjergene går helt ud til kysten, så
både 1'eren, 396, toget og expressvejen skal undertiden være der - så der er
trangt.
 |
| Klemt inde mellem 1'reren og motorvejen |
Nu sidder jeg i Shizuoka og venter på, at Shinkansen 14.11 skal komme. Med JR
ville jeg skulle skifte 4 gange. Det koster også kun det halve, men tager 3
gange så lang tid. Her er der to spor ekstra i midten til de gennemkørende tog.
Det er imponerende og også lidt frygtindgydende, når sådan et Shinkansen tog på
200 m's længde kommer hamrende gennem stationen.
 |
| Shinkansen på vej ind på perronen |
 |
| Og det er vist lidt over halvdelen.... |
Nu er "liget" forsvarligt surret ude ved døren, og jeg har fundet mig et sæde.
Når man sidder bagest i sådan en vogn og kigger frem, minder det altså¨lidt om
et fly med sine 3 sæder i den ene side og 2 i den anden - det bliver bare på
jorden.
Jeg glemte helt at få at vide, hvornår vi var fremme i Kyoto, men jeg fandt da
en "timetable" på perronen og fik noteret, hvor vi standsede og hvornår. 15.49
skulle vi være fremme.
At japanerne er så langt fremme, når det gælder teknologi, kan ikke undre, når
man tager deres arbejdsomhed i betragtning og den omstændighed, at landets
geografi gør, at der skal bores tunneler og bygge broer, hvis dette langstrakte
rige skal hænge sammen, som et moderne samfund.
 |
| Højteknologi overalt |
Toget kører de ca. 100 km fra Nagoya til Kyoto på 31 min. Med acceleration og
nedbremsning må det give over 200 km/t....
Vi holder i Hamamatsu. Umiddelbart efter er der en stor sø, som åbenbart er en
afsnøret del af havet, og endnu senere på vej mod Nagoya, trækker bjergene sig
langt væk, og vi kører i fladt land overstrøet med flade byer, rismarker og
elmaster. Så kommer en større by med spredte højhuse - det er vist Nagoyas
forstæder.
Hvert andet øjeblik har vi mødt et Shinkansen tog på vej i modsat retning. Det
giver et ryk i toget i det øjeblik vi mødes... men det gør det jo også når man
kører til Ystad...
En ung mand står foran mig, da vi skal af, og jeg får ham til at tage
cykeltaskerne, folk står jo klar til at stige på, når alle er kommet af.
Så gør jeg ellers som sædvanlig: Gør cyklen klar igen, laster den og finder
elevatoren. Da jeg efter at have været på toilettet kommer ud igen, står der 2
tog kontrollører og ser meget interesseret på cyklen. De rabler en hel masse af
sig. Så vidt jeg forstår, om jeg er kommet med Shinkansen? Ja, fra Shizuoka...
Den ene holder fast i styret, da jeg vil til at bevæge mig videre,
jeg er ved at blive lidt mopset. Viser min billet og siger: 14.11 Shizuoka -
15.49 Kyoto... De følger mig mod udgangen, hvor der viser sig en trappe ned.
Egentlig skulle jeg jo nu lede efter en elevator, men jeg er for ophidset til
det, og de skal i hvert fald ikke hjælpe mig ned med cyklen... Altså bærer jeg
den hele vejen ned med et enkelt stop halvvejs - det var godt det ikke
var opad....
Nede ved billet kontrollen forstår jeg nu på den unge mand dér, at jeg ikke
må pakke cycklen ud oppe på perronen, men først gøre det EFTER
billet-kontrollen. Hvor tåbeligt kan det blive? Og hvor meget kan man hænge sig
i regler? Den anden vej kan jeg forstå det. De vil gerne sikre sig, at cycklen
KOMMER i en bicycle bag, men det må den jo så have været, når jeg står af -
eller hvad?
Jeg er efterhånden vant til disse mastodont stationer, så jeg finder tourist
office og får book'et en seng på et hostel, der hedder Sparkling Dolphins Inn.
Der var ikke nogen campingplads i nærheden af Kyoto.