[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 4
Torsdag 15.08.13
Nori og jeg skal til Tokyo i dag for at få ordnet nogle løse ender. Men først
har jeg lovet at tage med
for at ordne forfædrenes grave. Det gør man inden for en periode hvert år - og i
morgen er sidste dag.
Bedstemoderen skal også med, men moderen er jo på arbejde.
Først kører vi til supermarkedet for at købe gode sager til ånderne. Det er rent
symbolsk, tingene bliver
taget med hjem bagefter og fortæret. Ved indgangen til gravpladsen henter vi to
træspande med øser.
De har ikke været her siden sidste år og morer sig over det lille træ, der er
blevet stort siden sidst.
Efter ihærdigt arbejde med en underdimensioneret plantesaks lykkes det faderen
at skære hovedstammen ned.
Gravstenen m.m. bliver omhyggeligt rengjort og overskyllet med vand så marmoren
blinker.
 |
| På gravpladsen |
Da rengøringen er slut bliver "varerne" anbragt og efter tur bøjer vi os for
forfædrene. Også jeg, det mener
Nori betyder lykke. Man holder en bedekrans mellem hænderne og bøjer sig for dem
- og tænker sit, Det er ved at være for meget for bedstemoderen. Da hun skal til
at rejse sig er hun opløst af gråd ved at dejse om, men faderen og jeg får fat i
hver sin arm. Egentlig er hun ikke faderens moder.Hun er faderens faders anden
kone.
Det er faktisk kun de to, farfaderen og hans første kone, der ligger her. De
tidligere forfædre ligger på
Hokkaido, hvor faderen kommer fra.
Da ceremonien er overstået kører vi hjem igen. Nori og jeg bliver sat af på
Torido stationen hvorfra der erforbindelse til Tokyo, hvor vi skifter til ringbanen og ender et sted midt i
Tokyo. Et egentligt centrum er
det svært at tale om, siger Nori. Programmet er: bicycle bag, batteri til mit
ur, wi-fi og få set på mit
kamera. Jeg synes det er udmærket at opleve Tokyo fra denne praktiske
synsvinkel.
Først er vi dog oppe i et udsigtstårn/bygning. Udsigten er formidabel, men
ikke uventet er det diset, så Fuji
bjerget kan vi ikke se, men den blanding af høje huse, skyskabere og så alle de
almindelige lave, der giver
Tokyo sit særpræg.
Så spiser vi et lille højeffektivt sted, som Nori gerne bruger, fordi der her
også følger miso-suppe med.
Det er en kæde, så jeg håber at finde det andre steder også. Man sidder i et
afrundet rektangel med front
ind mod "midtergangen", farer frem og tilbage med bestillinger og mad. Inden da
har vi forgæves forsøgt at
så finde en McDonalds, for dér skulle der være gratis Wi-Fi. Men da vi endelig
finder én er det kun for kunder med et bestemt netværk.
Så finder vi ur-huset. Der er virkelig ure på samtlige etager. Reperatiner er
længst nede. De har remme på
tilbud, så min rem med elastikkerne bliver skiftet ved samme lejlighed.
Så lykkes det at finde en "cykel-taske", der er så stor, at kun forhjulet
skal tages af. Ekspedienten - som
Nori kender fra tidligere - har selv sådan en og taler godt for den. Så nu
skulle jeg kunne komme med toget!!! 300 kr. Og så kan den vel også bruges til
fly...
Ved Starbucks står der, at de har gratis Wi-Fi, så jeg giver en kop kaffe
mens jeg forsøger mig. Desværre skal man åbne et link man får tilsendt i en mail
- og jeg kan jo netop ikke komme til min mail før jeg er på nettet.... Jeg ved
ikke, hvad de har tænkt sig....?
Men det viser der sig at være råd for. Det ender med at Nori ved hjælp af en
anden computer henne i gaden, får sig et login, og det bruger jeg så, til at få
mit eget login... Så nu skal jeg drikke kaffe på resten af turen. Der er
Starbucks i alle større byer.
Problemet med min e-mail er der dog stadig. Det er vist fordi sikkerheden er
øget. Den bemærker, at jeg logger på udenfor DK og vil derfor have mig til at
svare på sikkerhedsspørgsmålet. Som jeg selvfølgelig har glemt ALT om. Har
aldrig brugt det, men nu står det da på dansk: bedstefars arbejde? I 3. forsøg
lykkes det... kommunalarbejder!
Efter denne succesrige tur er vi først hjemme ved 20.30-tiden. Nori's far henter os på stationen.