[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 58
Tirsdag 08.10.13 0 km
Det er lykkedes Nori at skaffe sig en fridag, så vi kan tage til Tokyo
sammen. Det er souschefen, der ikke har klasser selv, der tager hans klasse i
dag.
Jeg nåede at se den store Buddha i Nara, men der er en anden stor Buddha ikke
ret langt væk. Faktisk er den mere end 100 m høj. 134 m for at være helt præcis.
Det er jo højere end Rådhustårnet...
Vi kører i bil derhen. På vejen siger han på et tidspunkt, at man nogen gange
kan se den fra der, hvor vi er nu, men åbenbart ikke i dag. Og så kører vi
ellers videre. Efter et sving rejser den sig så op over skoven med alle sine 134
m. Det kommer fuldstændig overraskende og overvældende. Endnu én af de
oplevelser, jeg har haft nogle stykker af før - senest i
Salzburg. Et pludseligt overraskende billede, der bliver hængende i hukommelsen.
Anders And fanatikere vil forstå min næste association: "Maharajaen af Pengostan".
Det er præcis sådan det er, en kæmpefigur, der rejser sig på en bar mark. Det er
en bronzeskal bygget uden på et skelet af stål og beton - og man kan komme ind i
den.
 |
 |
|
| Buddha'en med... | ...og uden Nori |
Først kommer vi ind i et rum, hvor lyset dæmpes og slukkes, så kun en række små
blå lamper i gulvet lyser, mens en stemme fortæller noget.
Så kan man køre op til 5. niveau og se udsigten. Hvad det svarer til i etager,
ved jeg ikke - 30 måske? Der er forskellige billeder og figurer udstillet og
plancher om Buddha's liv. På et af de andre niveauer er væggene fyldt med gyldne
Buddha'er i to størrelser. Ved at give en donation af en vis størrelse, kan man
få sit navn på en plade på en af dem. Der er navne fra Myanmar - og der er
stadig ledige...
Så kører vi hjem, og faderen kører os til Toride, hvor vi tager toget og
køber en en-dags billet til metroen. 710 Y, det er billigt.
Men Tokyo er virkelig en stor by, det mærker man, når man skal fra et sted til
et andet. Tokyo Sta. er så kæmpestor, at bare det at finde ud af at komme fra
den ene side af stationen til den anden er en opgave. Nori må flere gange spørge
sig for, før vi finder den passage man skal gå ad, og vi skal gå nær en km for
at komme helt derover.
Også metro-skiftene kan tage tid. Hvis ellers man kan finde retningen til den
nye linie, er der skilte med 300m... 170m... 65m...
Vi er på fiskemarkedet, hvor heller ikke Nori har været før og spiser der. Der
er et overvældende udvalg af mærkelige tørrede ting i poser.
Jeg har fået en opgave med en strikkebog. Det bliver en sejtrækker. Først er
vi i én stor boghandel. De kan ikke hjælpe. Så i en anden, hvor de kan skaffe
den hjem i løbet af 10 dage. Og da vi alligevel har gaden med brugte bøger på
programmet, bliver det også forsøgt. De har allesammen specialer og det lykkes
os da at finde den rigtige med modelitteratur. Og de har hundredevis af Vogue
månedsblade tilbage fra 80'erne til i dag. Men denne særudgave - tror jeg det er
- finder vi ikke.
 |
| Fra lige før vi tager hjem |
Om aftenen skal vi ud at spise. Vi kommer så sent tilbage, at faderen kommer og henter os og kører direkte der hen. Det er moderen, der inviterer, og hun har også inviteret nogle arbejdskolleger. Søde lattermilde mennesker.
 |
 |
|
| Billeder... | ...fra den sidste aften |
Rummet er delt op i to. Én med to almindelige borde og én med to i japanese
style, altså lave. Men de har medtaget "min" skammel, som jeg plejer at sidde
på.
Det bliver en munter aften. Ud over øl og sake, skal jeg også smage soujou,
en anden japansk alkoholisk drik i stærkere variationer end sake. Den stærkeste
er vist 40%. De er ligesom sake'n milde i smagen, selv om man godt kan fornemme
de 40%.
Maden er fortræffelig. Vi får en forret og ellers tager man bare fra 2 fælles fade af de andre retter. Da vi skal hjem kommer værten med noget skrevet på dansk! Tak for besøget eller noget lignende. Det er det nærmeste jeg kommer til at møde en dansker. Næste overraskelse: en fremmed mand skal køre bilen. Hvis man har fået noget at drikke, lejer man en chauffør til at køre sig hjem. Da vi når hjem, standser den bil, der vist har fulgt os hele vejen også. Det er formentlig chaufførens kone. Han skal jo også kunne komme videre. En forbilledlig ordning helt i japansk ånd. Jeg tror, Nori sagde, det kostede 2200 Y = 130 kr.