[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 29
Mandag 09.09.13 133,51 km
Kl.6 var det stadig gråt, men her ved morgenbordet skinner solen og himlen er
overvejende blå. Klokken er 10.30 og jeg har kørt 30.85 km. Om 10-20 km skal jeg
prøver at finde vejen til Matsushima ude ved kysten, der skulle være så
smukt. Det har været hovedvejskørsel, stadig på 4'eren.
 |
| Man ser ellers ikke mange der cykler - men nogen gør |
 |
| Sig det lige igen... |
Jeg har set på brugtvognspriser. Kineserne har et særligt udtryk for 10.000. Man
tæller i 10.000'ere. Jeg tror det samme gør sig gældende her. Priserne kan være
21, 34, 128 osv. Den billigste så jeg i går: 7, altså 70.000 Y = 4.200 kr. Det
lyder vel meget plausibelt? En bil til 30 bliver så 300.000 Y = 18.000 kr. Og en
til 100 bliver 1.000.000 Y = 60.000 kr. Gad vide hvad nypriserne er?
Jeg stopper og spiser en kage med sødede røde bønner. Den mætter. Jeg nærmer
mig efterhånden Sendai. Da der er 32 km tilbage bliver jeg bange for at køre for
langt og drejer ind på en tank og spørger efter Matsushima? Det er først ikke
til at sige,
det bliver vist op ad bakke, viser han, men efter de har diskuteret lidt, bliver
de enige om, at det vist vil være bedst at køre frem til Taiwa, hvor der vil
være et skilt. Det er præcis som det ser ud på mit kort - perfekt, tak.
Så kommer jeg ellers videre og drejer og skal nu bare nå frem.
På et tidspunkt kommer vejen til at gå langs floden med cykelsti oppe på
diget. Herligt. Så sker der det, at diget drejer af mod venstre. Jeg tænker, at
hvis diget følger floden og floden løber ud i havet, så kommer jeg vel til
kysten under alle omstændigheder? Altså fortsætter jeg på diget. Der er dejlig
ensomt. En hejre letter og svinger sig dovent op. De er sorte yderst på vingerne
her - måske også derhjemme? Lidt efter er det en stor rovfugl, vist en høg, og
den skræmmer to hvide hejrer op...
 |
| Da diget og vejen stadig fulgtes ad |
 |
| Så kan det ikke blive meget mere japansk |
Diget forsvinder over mod den anden bred, vel nærmest nordpå, men svinger
derpå tilbage mod der, hvor jeg kom fra. Det er ikke så ligetil med digerne her
åbenbart. Det er lidt af en rundtur jeg er på, men dejligt er her. Omsider er
jeg tilbage på en vej, men det var ikke den jeg kom af, den må ligge længere
inde. Og jeg finder den - tror jeg - og drejer derfor til venstre.
Det bliver alt i alt en spildt times tid. Efter 4-5 km går det op for mig, at
den er gal. Der står ikke engang Matsushima den anden vej på skiltene. I en
Family Mart er jeg inde at spørge. Jeg skal tilbage, hvor jeg kom fra.
Efter disse ekstra 10 km finder jeg den rigtige vej og når frem, hvor jeg
finder ned til en
havn, hvor jeg kører længst ud og spiser 2 trekanter og drikker en Cola. Sikke
en fred, og
solen skinner på nogle af øerne.
 |
| Nogle af de fyrretræsbevoksede øer |
Det "virkelige" udsigtspunkt Osamatsushima ligger åbenbart længere ude. Der
er en mand, der spørger, om jeg skal helt derud? Ved jeg ikke rigtig... Der er 7
km, altså 14 ialt. Og så tager pokker ved mig. Selvfølgelig skal jeg det, nu jeg
er nået så langt. Og så kører jeg videre op og ned. Om det stadig er oprydning
efter Tsunamien eller det er nye konstruktioner, ved jeg ikke, men der arbejdes
overalt. Lastbilerne drøner frem og tilbage.
Jeg får set det jeg skal, der er et kort, jeg behøver ikke at køre videre,
jeg skal jo ikke ligge på stranden.... Og jeg begynder tilbageturen. Så er
det pludselig, at stien deler sig. Jeg vælger at køre mod venstre, men ser så
hvor den fører hen og ombestemmer mig og bremser. Der er fedtet og forbremsen
tager bedst fat og hjulet skrider under mig og selv om jeg får benet ned, kan
jeg ikke holde cyklen og med et "satans" i hovedet slipper jeg den og trimler ud
i græsset. Cyklen hamrer ned, men kan bare rejses op igen, og jeg har ikke
engang slået mig. Taskerne tager af for det meste. Det var det første styrt
længe...
Så er det ellers om at komme mod Sendai, hvor jeg gerne skal være før 18,
hvor turist info nok lukker. Der viser sig at være 27 km, men klokken er også
snart 16 - og jeg har rundet de 100 km i dag. Men jeg er i form. Burde nok
standse og spise småkagerne, men nøjes med vand. Jeg får lige et glimt af
strandpromenaden i den mere fashionable del af Matsushima, jeg kom fra den anden
side.
Resten er bare fuld fart frem uden at se sig tilbage... Jeg vil bare gerne i
mål.
Og det kommer jeg. Begynder at spørge, da jeg ikke ser nogle skilte med Sta. På
den måde ender jeg foran stationen i Sendai, men det er ikke helt så let som det
plejer. Stationen er KÆMPE-stor og jeg er havnet på den forkerte side - øst.
Lader cyklen stå og begiver mig ud på opdagelse. Det lykkes forholdsvis let at
komme under og over på den anden side, men der er langt. Der får jeg spurgt mig
frem og finder en information. Jeg får book'et et hostel, der ikke ligger for
langt væk, får kort og får togtider. De er ikke færdige med at reparere sporene
på østbanen endnu (efter tsunamien i 2011), så dér kan jeg ikke køre direkte. I
stedet må jeg med Shinkansen og stå af i Oyama, hvor der så er 50-60 km til
Tone. Men det er jo kun en lille dagsmarch og togturen tager omkring 3 tim. Det
bliver først i overmorgen, i morgen er det vaskedag og udflugtsdag.